One Direction - Når en ven kommer for nær 2

Så er toeren her!
Efter de mange problemer for drengene og Line, er Line flyttet hjem igen. Hun skal prøve at leve et helt normalt liv. I mellemtiden starter en ny dreng i hendes klasse i skolen, som Line finder interessant. Men hvor interessant? Ingen af drengene ringer til hende, og ikke engang Eleanor ringer. Da hun tror der er noget galt, prøver hun at opsøge dem. Det bliver svært for hende at leve det helt normale teenager liv, passe sin skole, og samtidig med lede efter One Direction drengene. Hvad gør hun hvis hun finder dem, og de ikke kan kende hende? ...

47Likes
53Kommentarer
6379Visninger
AA

16. Hemmeligt

Sidst: Jeg aner det ikke, men uden at tænke, og fuldstændigt ubevidst, løber jeg hurtigt mod ham, og giver ham det største kys på munden! Da det går op for mig hvad jeg har gjort, trækker jeg mig tilbage, og kigger på drengene. Fire af dem griner, men én af dem ser skræmt ud. Men hvorfor? Det er Liam!....

Nu:

 

Jeg ser mod ham, mens han åbenbart skynder sig væk. Han er gået ind på et værelse, og lukkede døren. Det er ligesom ret oplagt at snakke med ham, nu hvor jeg endelig har en chance. Så jeg smutter hen til døren, og banker på. Der kommer intet svar, så jeg åbner bare døren stille.

"Liam?" jeg åbner døren helt op, og kigger mod sengen, hvor han ligger. Han kigger bare op i loftet. Som om han ikke har opdaget noget. Men jeg ser også at han har grædt. Han har våde øjne.

Hurtigt sætter jeg mig ned ved sengekanten, og tager hans hånd. Jeg holder fat, ligemeget hvor meget han prøver at trække sig fra. Jeg vil ikke afvises nu. Det her er vigtigt.

"Er du okay?" spørger jeg ham.

Hans blik hviler på mig, da han nikker. "Hvorfor så sød? Vi kender dig ikke, og du kender ikke os??" Han smilte før, men det er nu blevet til et mere undrende blik.

"Hvorfor så ked af det? Du kender mig jo ikke, så med mindre om du er blevet fuldstændig forelsket, i det øjeblik du så mig give Aaron et kys, så er der intet at være ked at?" Jeg prøver at lyde ligeglad, men det er godt nok svært ..

"Det er ikke dig, hvorfor skulle det dog være dig, jeg kender dig jo ikke?!" Hans stemme er blevet noget sær efterhånden?

"Øh nå .." slutter jeg af, og rejser mig igen op, for at fortsætte mod døren.

"LINE!" råber han, inden jeg når dørhåndtaget.

Jeg vender undrende mit hoved om. Fortalte jeg dem overhovedet hvad jeg hed? Jeg nikker mod ham, og pludseligt begynder hans tårer igen. Jeg skynder mig mod ham, og da jeg sætter mig ned, trækker han mig ind i et kram. Mærkeligt når man tænker på, at han jo ikke kender mig ... ?

"Line, du må ikke gå! Jeg kan ikke klare det her mere! Jeg troede aldrig vi skulle se dig igen. Drengene fik mig med på en aftale, at hvis vi nu skulle se dig igen, så ville vi ikke kunne huske dig! JEG TROEDE IKKE VI KOM TIL AT SE DIG IGEN, SÅ JEG GIK MED PÅ IDÉEN, MEN JEG KAN IKKE KLARE DET MERE LINE, JEG KAN IKKE KLARE DET!"

Da jeg hører dét, forstår jeg pludseligt. Det hele er bare skuespil. De kan i virkeligheden godt huske mig, men de vil måske helst glemme mig? Jeg ved ikke hvorfor de dog vil glemme mig, men jeg har fået en lille glæde dybt i mit hjerte. Jeg ved en ting om Liam. HAN KAN HUSKE MIG!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...