One Direction - Når en ven kommer for nær 2

Så er toeren her!
Efter de mange problemer for drengene og Line, er Line flyttet hjem igen. Hun skal prøve at leve et helt normalt liv. I mellemtiden starter en ny dreng i hendes klasse i skolen, som Line finder interessant. Men hvor interessant? Ingen af drengene ringer til hende, og ikke engang Eleanor ringer. Da hun tror der er noget galt, prøver hun at opsøge dem. Det bliver svært for hende at leve det helt normale teenager liv, passe sin skole, og samtidig med lede efter One Direction drengene. Hvad gør hun hvis hun finder dem, og de ikke kan kende hende? ...

47Likes
53Kommentarer
6336Visninger
AA

1. Et liv med minder og tårer

Jeg har efterhånden været 'alene' i et halvt års tid nu. Jeg savner stadig drengene, og hver aften lige siden den dag, har jeg grædt. Om det har været meget eller lidt har været forskelligt dag for dag. Men der er ingen af dem som har ringet til mig. Heller ikke Eleanor, hvilket hun jo ellers sagde at hun ville ... Jeg savner dem bare så meget...

"Skat, kommer du ikke og spiser din pandekage?" råber min mor op til mig. Duften af pandekage har bredt sig i hele huset. Jeg elsker pandekager! Efter at jeg kom hjem fra touren, har alt ligesom .. forandret sig? Jeg er blevet meget forkælet for tiden. Men jeg er jo også så ked af det.

"Jeg kommer!"

Jeg går langsomt ned af trappen, og skynder mig hen for at sætte mig på en stol. Min mor lægger en pandekage på tallerkenen foran mig, mens hun smiler sødt til mig.

"Har du det bedre?" spørger hun mig.

Jeg nikker til hende som svar. I går græd jeg i lang tid. Alle minderne er begyndt at komme meget ind i min hjerne for tiden. Henne i skolen er der så mange der snakker om drengene. Jeg har heller ikke rigtigt ordentlige venner mere. Kun Jessica. Emma er lige så mærkelig som altid, og de andre jeg troede var mine venner, var så jaloux over at jeg kom på tour med dem, så nu spørger de kun om autografer, så de kan give dem til nogen som ikke kender mig, og vinde venner sådan. Eller noget.

Jeg tænker tit over det sidste Zayn sagde til mig. De har alle kysset mig nu. Alle sammen. Tænk at de alle var forelskede i mig... Jeg kan ikke rigtigt tro det. Og de har jo aldrig ringet siden jeg så dem. Jeg håber ikke at der er noget galt. Altså Zayn sagde jo at han ville ringe. Også Eleanor. De ringer måske aldrig? JEG ER MÅSKE GLEMT?!

"LINE ER DU OKAY?!" min mor råber næsten.

Jeg har slet ikke lagt mærke til at jeg er begyndt at græde. Sådan rigtigt meget ligesom i går. Det er seriøst irriterende at de tårer hele tiden skal besøge MINE øjne!

"Ja ja, jeg er okay. Det var bare lige nogle minder ...." jeg nikker mod min mor. Det skal nok blive bedre snart! Det lover jeg mig selv hver eneste dag... Men .. altså det har ikke rigtigt hjulpet endnu .. Jeg håber hver eneste dag at det bliver bedre. Det gør jeg virkeligt! ....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...