Når det hele er slut. One Shot {{1D}}

Det her en et One Shot om One Direction. Om hvordan det er, når alt bare er slut. Når de er splittet op. Når man ikke længere er fan..

7Likes
5Kommentarer
917Visninger

1. Slut..

"Baby you light up my world like nobody else.." Sangen kører om og om igen i radioen. De splittede op for et par måneder siden.. Det er længe siden jeg stoppede med at være fan. Med at være Directioner. Jeg kører i min bil med mine 2 små piger. Millie og Alma. Mine 2 små prinsesser. Jeg kører dem i skole hver morgen, da min dejlige mand ikke kan. Han er taget på arbejde allerede klokken 5. Hans. Det hedder mig fantastiske mand. Vi blev gift for 2 år siden. Og præcis idag for 3 år siden, sagde jeg stop. Jeg kunne ikke klare at være fan af nogen der ikke engang kendte til mig. Så jeg stoppede helt med at kende til dem. Jeg pillede mine plakater ned. Solgte alle mine ting og kom videre. De havde ændret så meget i mit liv. Jeg havde fået nye og ægte veninder. Jeg havde fået en fantastisk kæreste. Jeg kunne dog ikke holde på ham så længe, da jeg gik ned med depression lidt efter vi fandt sammen. Og min depression skyldes dem. Det var deres skyld at jeg ikke kunne klare at være sammen med nogen. Jeg sad bare oppe på mit værelse og græd dagen lang. Over jeg ikke kunne få dem. Liam var også blevet gift. Det var der min verden brød sammen. Hvis han blev gift, betød det at de snart ville splitte op. Så jeg sagde stop der. Jeg kunne ikke mere. Jeg græd da jeg tog mine plakater ned og solgte mine ting. Det var hårdt at give slip på hele ens liv. De var hele mit liv den gang. Jeg kom mig først over det efter et par måneder. For helt ærligt, det er jo pisse hårdt at give slip på noget man elsker så højt! Jeg havde kun mødt dem én gang. Der havde jeg fået taget ene billeder med alle 5. Og jeg fik grabbet Louis’ baller. Der løb jeg også bare ud af rummet.. Men det så ikke ud til det generede ham.. Jeg drejer ind ad en stor grusvej. ”Så piger. Vi ses senere” Som farvel, vinker de tilbage til mig. Her holder jeg og ser mine 2 små piger gå arm i arm ind til skolen. Det er hårdt at se man rent faktisk er kommet videre.. For det er jeg jo egentlig ikke. Jeg græder nogen gange om natten.. Nok mest fordi det hele rent faktisk er et rent helvede for mig. Det er der ingen der ved. Men jeg elsker dem stadig. Jeg græder stadig hver gang jeg hørte deres stemmer. Og jeg ved det aldrig vil stoppe. Jeg vil aldrig stoppe med at elske dem. Men de er gået fra hinanden. Drengene. Jeg ved det er hårdt for alle de nuværende og daværende Directionere. Men man må indse at livet går videre. Og det bliver jeg også nød til.  

Ved godt det blev rigtig kort, men er ikke særlig god til det.. /:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...