Adopted?! - {1D}

Den 15 årige Charlie, også kaldet Angel. Stak af hjemmefra som 13-årig, Og har boet hos pusheren Sam siden, Hun har dog aldrig rørt stoffer. Men hvad sker der når hun en dag for råd til at komme væk? Og kan hun holde en kostskole i England ud? Og hvad med de fem drenge der pludselig dukker op? ( Dette er mit bud på One Direction konkurrencen. )

34Likes
46Kommentarer
3833Visninger
AA

4. Secrets.

Secrets - One Republic.

 

Pigerne stoppede deres skrigereri' og stirrede på mig med store øjne. " Kender du One Direction? "En pige med lyst hår, blå øjne og en slank figur, stirrede på mig. At dømme ud fra hendes stemme, udseende og alle de piger der så snobbet på mig - Kunne hun kun være en populær. " Ja, Charlie. Kender du os? " Harry's drillende stemme ramte mig som en kniv. Hvorfor mindede det mig så meget om Dave? " Nej. " Jeg sendte ham et koldt blik og gik med faste skridt mod mit værelse. " Charlie! Vent! " Entyk irsk aksang forstyrrede mig. Blikket der mødte mig, da jeg vendte mig om; Var som jeg havde forventet. Niall.

 

Niall's vidunderlige grin fyldte hele mit værelse idét han kastede endnu en klat maling på væggen, denne gang i en lilla farve. Mit grin blandede sig med hans og snart var væggen fyldt med en masse farve. " Det var da nemt nok.. " Et smil gled over mine læber, og jeg nikkede enigt. Jeg betragtede stille vores mesterværk, måske skulle jeg skrive noget på det? Mh.. " Charlie? " Eller måske tegne? Manga var jo en stor del af mit liv engang.. " Charlie? " Eller en guitar? Dave lærte mig jo.. " Charlie! " Jeg stirrede forskrækket på Niall. " Uhm.. " Igen, genialt sagt. Han sendte mig et grin og rakte mig et håndklæde. Den dreng var virkelig fantastisk.

" Niaaaaller?! " En høj stemme, efterfulgt af et grin og et klask, kom ude fra gangen.  Jeg skævede til Niall som bare smilte. Jeg valgte at ignorerre de høje råb, og tegne videre i min dagbog. Det var ca. 4 timer siden Niall og jeg havde malet. Bagefter havde vi sat os på sengen, Niall begyndte at snakke om alt. Virkelig alt. Og lidt efter lidt, åbnede jeg mig også op. Han havde set mine tegninger, og som de fleste andre, mente han at jeg havde talent. Et fnys undslap mig, da jeg tænkte tilbage. Hvilket fik ham til at se mærkeligt på mig. Jeg smilte uskyldigt, og fortsatte med at tegne ham.

 

Døren gik op med et brag, og 4 par øjne stirrede på os. Jeg så ikke på dem, men kunne fornemme det. " Har i lært at banke på? " Min stemme var hårdere end jeg ville ha' gjort den. De havde jo ikke som sådan gjort mig noget.. " Nialler! " Jeg kiggede op på Niall, som havde Louis halvt ind over sig, i et mærkeligt kram. Med et suk klappede jeg bogen sammen og lagde den tilbage under min pude. Kunne de drenge ikke lade hver med at forstyrre i bare 5 minutter?  

***

Det var ved at være sent, og mine ben kunne snart ikke bære mig længere. Jeg var blevet vist rundt på hele skolen. Den var enorm! Tænk at de børn der boede her kunne finde rundt.. De måtte vel ha' et kort eller noget? Jeg trak lydløst håndtaget ned til mit værelse og udstødte et lille skrig. " Hvad fanden laver du her? " Hvæste jeg lavt. Harry's chokkerede øjne stirrede på mig, til min dagbog der lå i hans hænder. " Du er god til at tegne. " Hans blik var blevet mere roligt. Jeg gik med hurtige skridt hen til ham, og snuppede bogen. " Ud. " Mumlede jeg imens min finger pegede stift på døren. Hvad bildte han sig lige ind? At han kunne komme her, bryde ind på mit værelse, uden at jeg ville blive sur? No way.

" Charlie. " Han rejste sig, og placerede hænderne om bogen. Jeg må ha' lignet et forvirret lille barn da han lagde bogen på sengen, og lagde armene om mig. " Undskyld.. " Hviskede han lavt i mit øre, imens han nussede min ryg. " Jeg vidste ikke at.. " Et lavt suk kom fra ham. " Jeg vidste ikke at dit liv havde været sådan.. " Vreden blev større og større for hvert sekund, men alligevel blev den holdt nede. Nede af den varme følelse jeg havde. Tryghed.

 

Harry havde hevet mig ned på sengen, så jeg sad på hans skød. Hans rolige hænder der blidt nussede min ryg, beroligede mig. Mine kinder var stadig fugtige, efter at jeg havde fortalt ham det meste. Jeg havde undladt det med min fobi, Det ville simpelthen være for.. barnligt. Mine øjne gled mere og mere sammen, indtil jeg til sidst lukkede dem helt. Et par læber kyssede blidt mit hår, og et lavt 'godnat', var det sidste jeg hørte før et tæppe blev lagt om mig. Og jeg faldt i en drømmeløs søvn.

 

***

En lav hvisken vækkede mig. " Har hun virkelig tegnet den? " Harry's stemme var let at genkende. Jeg lod mine øjne åbne sig på klem, og så de 5 drenge sidde foran mig, i en rundkreds. Alle mine tegninger lå på gulvet, eller var i hånden på dem. " Den her tegnede hun igår da i kom ind.. " Niall's stemme fik et smil frem på mine læber. " Det er jo dig?! " Louis grinende stemme fik mig til at sætte mig op. Straks kiggede alle på mig. " Hvad laver i?.. " Min stemme var ikke som normalt; Den her var.. trist? Åh nej. " Jeg ville vise dem dine tegninger.. Men.. Du sov.. " Niall sendte mig et englesmil, og kiggede på mig med bedende øjne. Hvordan kan man være så nuttet? Efter at drengene havde diskuteret hvorvidt jeg var god, eller mega god, havde Harry sendt de andre ud. " Du har ikke sagt det til dem.. Vel?.. " Han lukkede døren i, og satte sig ved mig. " Nej, " Hans rolige øjne kiggede på mine, imens han rystede på hovedet så hans krøller dansede om hans ansigt. " Og det gør jeg heller ikke, hvis du ikke vil ha' det. " Jeg sendte ham et smil og gav ham et kram. " Tusind tak.. Du er ikke så slem alligevel.. "

 

Jeg havde stadig ikke fundet ud af hvorfor drengene egentlig var her. Burde de ikke lave musik istedet? Da Harry var smuttet med de andre ned for at spise, lånte jeg skolens computer, og tjekkede dem. De var ret kendte, hvilket jeg faktisk godt kunne forstå..

" Få den væk! Få den væk! " Liam's paniske skrig fuldte mine øre, da jeg endnu engang åbnede døren til mit værelse. Louis sad med en ske helt oppe ved Liam. En.. Ske? Seriøst? Et højt suk kom fra mig, og jeg snuppede elegant skeen. " Børn.. " Et grin kom fra Harry som sad på mit skrivebord, ved siden af Zayn. 

Jeg vendte mig om, for at gå tilbage med skeen til køkkenet, Og så skete det der bare ikke måtte ske. Jeg faldt. Smerten borrede sig igennem mit ben og op igennem mig. Jeg vidste godt hvad det betød. Mit skræmte blik søgte min ankel, hvor min hvide sok, var blevet rød.

Jeg skreg.

 

Guys! Tusind tak for de mange fav og Like's!<3 Alle der læser historien, hvis i kan li' den så Like den. Bare så jeg har en større chance for at vinde. x3 Anyways, Love ya!:3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...