Adopted?! - {1D}

Den 15 årige Charlie, også kaldet Angel. Stak af hjemmefra som 13-årig, Og har boet hos pusheren Sam siden, Hun har dog aldrig rørt stoffer. Men hvad sker der når hun en dag for råd til at komme væk? Og kan hun holde en kostskole i England ud? Og hvad med de fem drenge der pludselig dukker op? ( Dette er mit bud på One Direction konkurrencen. )

34Likes
46Kommentarer
3785Visninger
AA

5. Moving Alone.

Moving Alone - Lukas Graham.

 

Harry's synsvinkel.

Charlie tog skeen fra Liam imens hun rystede på hovedet. Jeg kunne næsten høre det grin hun holdte inde. Lou var og vil altid være et legebarn.. Sådan er det bare. Der lød et højt Bump, og alle rettede blikket mod Charlie som stirrede på sin fod. Næsten.. Skræmt? Skriget forlod hendes læber, samtidig med at blodet tonede frem på hendes ankel. Skriget stoppede ikke, det blev ved. Hvorefter det blev blandet med hulk og flere skrig. Hun kravlede panisk op mod skabet, som om hun ville væk fra blodet. Vent.. Louis var hurtigt hende ved hende, og holdt på hendes fod. Zayn, der også var ved hende, mumlede nogle beroligende ord, imens Niall sad som forstenet. Han stirrede ligesom hende på blodet. Liam var løbet efter en klud. Jeg satte mig forsigtigt ved hende. Skrigene var holdt op, men istedet var hulkene blevet højere. " F-Få det væk.. " Hendes stemme lød så.. Skrøbelig. Jeg havde ikke kendt hende længe, men jeg vidste at vi begge var chokeret over det.

Hendes vejrtrækning var ureglmæssig, og hendes øjne våde. Min hånd nussede forsigtigt hendes arm, for at berolige hende. Alle i rummet, nærmest stirede på hende. Men hun reagerede ikke. Hun hulkede bare. Det var.. frygteligt. Niall havde efterhånden også fået tårer i øjnene og sad krøllet sammen på hendes seng. Han holdt virkelig meget af hende, ligesom os andre. Hun havde bare åbnet sig mest op overfor ham.  Endnu et lavt hulk undslap hendes læber, da Liam kom tilbage med en våd klud, og placerede den på hendes ankel. Jeg rettede mit blik mod hende. " Angel hvad sker der?.. "  

 

Charlie's synsvinkel.

" Angel hvad sker der?.. " Hans spørgsmål kom ikke bag på mig, jeg kunne bare ikke få mig selv til at svare. Smerten var for længst gået væk, og blodet var tørret ind, men chokket var der stadig. Og frygten. Frygten for blod. En tåre gled langsomt ned af mine kinder, i de små sorte spor af mascare der allerede havde formet sig på min kinder. Hans bekymrede blik gled fra min fod til mine øjne, og tilbage igen. Skulle jeg sige det? Ville jeg ikke virke for mærkelig? Hvad lavede de overhovedet med sådan en som mig? De kunne jo være som med hvem som helst, de var kendte, Damn! " J-Jeg.. " Mit blik rettede sig mod det lyse trægulv, med et par mørke pletter, hvor blodet var faldet. " Hematofobi.. " Hviskede jeg lavt og lukkede øjnene. Jeg forventede ikke at de vidste hvad det var, Overhovedet. Det er en af de mest kendte fobi'er, men alligevel kendte de fleste den ikke.

To fingre blev placeret under min hage, og Harry's grønne øjne mødte mine. Hans blik var forvirret, og omsorgsfuldt. Hvilket bare fremkaldte endnu flere tårer. Hvad var der med mig idag?.. " Jeg er bange for blod.. " Fik jeg mumlet, med blikket låst fast på Harry's lille smil. " Derfor.. " Kom det lavt fra Louis som sad med armene om Niall. Hans t-shirt var gennemblødt, havde Niall grædt? " Niall? " Spurgte jeg lavt og forsigtigt.

Hans kinder var ligeså røde som hans øjne var. Han snøftede en enkelt gang og nikkede. " Jeg er okay.. " Med de ord puttede han sig indtil Louis igen. Dét var som at få en mavepuster. Havde jeg fået ham til at græde? Oh gard.. Harry's stemme brød tavsheden, men mine tanker var for langt væk til at høre hvad han sagde. Jeg reagerede først da et par arme blev lagt om mig, og løftede mig fra gulvet.  

 

Harry's arme forlod langsomt min krop, i takt med at varmen forsvandt. Mine øjne var som limet sammen. Jeg ville ikke vide hvor jeg var, men jeg kunne regne ud at det var en seng. En tynd dyne blev lagt over mig, og et kys blev plantet på min pande. " Prøv at sove Angel.. " Tykket fra sengen blev fjernet og en dør blev lukket. 

 

***

Lugten af halvsalt ramte mig. Et svagt lysglimt indikerede at det tordnede. Min var beklædt med en enkelt, hvid silkekjole. Bølgerne fra det mørke hav, slog mod stenen, hvor min fødder var solidt plantet. Regnen stod ned om mig, men det var som om at jeg ikke blev ramt. En skikkelse stod ved min side, men mørket skyggede for hans ansigt. Hans hænder havde pludselig fat om mine håndled, og tvang med længere ud. Hans hånlige grin, erstattede alt lyd. Hans hænder greb om min hals, og klemte til på midten. Et skrig forlod mine læber, uden at jeg vidste hvad jeg skreg.

 

" Charlie? "

 

Hans greb blev strammere og strammere, indtil jeg næsten mistede luften helt. Så gav han slip og rykkede hænderne ned til mine hofter. Hans hårde bevægelser gjorde mig svimmel. Min krop blev presset med hans idét hans læber ramte mine. Et hulk undslap mine læber. Hans kolde fingre der undersøgte min krop, fik mig til at gyse. Hans fingre nåede ind under kjolen, og op af min ryg. " Slip! " Min stemme rystede, men var bestemt. Han lod sig ikke påvirke, og hans fingre fortsatte med at udforske mit bare maveskind.

" Charlie?! "

Hans læber blev endnu engang presset mod mine, imens han slap grebet om mig. De kold efingre, der i et øjeblik var væk, kom hurtigt igen. Denne gang med styrke. Hans skub, ramte mine skuldre og sendte mig direkte i vandet. Et sidste skrig undslap mine læber da vandet ramte mig.      

 

" Charlie!! " Jeg slog panisk mine øjne op, og stirrede forskrækket på Harry og Liam der sad foran mig. bag dem stod Louis med en tom spand. Mit blik søgte ned af mig selv, og  så at jeg var gennemblødt. Og dér slog det mig. Jeg var ikke hos mig selv. " Hvor er jeg? .. " Mit blik søgte automatisk Harry's. " Hvad med at fortælle hvad der skete først? " Louis stemme lød bedende. Jeg nikkede kort, og startede fortælingen, om den lille pige's ulykkelige liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...