Adopted?! - {1D}

Den 15 årige Charlie, også kaldet Angel. Stak af hjemmefra som 13-årig, Og har boet hos pusheren Sam siden, Hun har dog aldrig rørt stoffer. Men hvad sker der når hun en dag for råd til at komme væk? Og kan hun holde en kostskole i England ud? Og hvad med de fem drenge der pludselig dukker op? ( Dette er mit bud på One Direction konkurrencen. )

34Likes
46Kommentarer
3795Visninger
AA

2. Be Alright.

Be Alright - Justin Bieber.

 

" WE ALL GONNA HAVE SOM FUUUUN! " Larmen fra Sam's venner, vækkede mig igen. Nogle gange ville jeg ønske at jeg bare kunne forsvinde, men det kunne jeg ikke gøre mod ham.. Han gav mig alt. Det mindste jeg kan gøre, er at blive på mit værelse uden at skabe prblemer. Et højt dunk efterfulgt af noget der smadrede, vækkede mig fra mine tanker. Sikkert noget der smadrede... Igen. Jeg svang benene ud over kanten og lod mine fødder finde vej igennem det mørke rum. Mine hænder famlede blindt i luften, med håb for at finde håndtaget til døren. Sam havde højt og tydeligt sagt at jeg under ingen omstændigheder måtte tænde lyset når hans venner var her, for mit eget bedste. Tanken skræmte mig stadig. Jeg mener.. Jeg kan jo ikke forsvare mig selv? Hvad hvis de overfaldt mig?

Mine tanker blev hurtigt skubbet væk da jeg hørte et skrig. Mit skrig. Jeg havde gået lige ind i bordet. " Idiot, Idiot, Idiot.. " Hvæste jeg lavt, mens jeg lod mig selv synke til gulvet. Mine hænder søgte straks foden, og jeg gispede. Den var våd. Våd af blod. Åh gud.. Hele min krop stivnede og et skrig forlof mine læber. Blod. Blod er og vil altid være det værste der findes, efter min mening. Jeg lider af Hematofobi, Angst for blod. Jeg har altid haft det, men aldrig gjort noget ved det. Den eneste der ved det er Sam. Et hulk undslap mine læber, imens jeg panisk fjernede mine hænder. Smerten var udholdelig. Men det at der var Blod i nærheden af mig var værst.

Døren gik op med et brag, og Sam var hurtigt henne ved mig. Hans bekymrede blik borede sig ind i mine øjne. Måske var han lidt skæv, men han vidste at jeg havde brug for ham. Han lagde armene om mig og løftede mig mod badeværelset. Hans hænder vaskede forsigtigt blodet væk, imens jeg stadig sad og græd hysterisk. Blod. Kluden, der nu var helt rød, landede i skraldespanden og han lagde et håndklæde om min fod. Jeg ville gerne sige tak, men mine læber var som limet sammen. Det var forfærdeligt. Det mindede mig alt for meget om dengag. " T-Tak.. " Min rystende stemme fik ham til at kigge på mig igen. Han åbnede munden, men blev straks afbrudt af en ny stemme. " Sammy! Hvem er den tøs? " Mit skræmte blik søgte fyren der stod i døråbningen. Han havde kort sort hår og grønne øjne. Hans skæve smil og fraværende øjne, beviste at han var på stoffer. Sam skubbede ham hurtigt ud og lukkede døren. Jeg sad stadig placeret på håndvasken, da Sam trak mig ind i et kram. Hans beroligende ord virkede så langt væk. Jeg lagde forsigtigt mine arme om ham. De arme, der var fyldt med ar. Endnu et hulk undslap mine læber, og før jeg vidste af det, var Sam's t-shirt gennemblødt af mine tårer.

 

***

Marken var stor og duftede af blomster. Valmuerne stod i store blokke rundt omkring. Jeg lod mine fingre berøre mit hår, og fandt vej til den hvide rose der var placeret bag mit øre. Mine fødder bevægede sig hurtigt gennem marken, over mod det store træ. Forpustet lod jeg min krop hvile op af den mørke træstamme. Mit blik gled rundt på den store mark. Blomsterne var overalt. Roser, Valmuer, buske med bær på. Et enkelt kirsebær træ ved den gamle lade. Den mindede ualmindeligt meget om en eller anden gammel film. Døren til den gamle lade blev åbnet, med en lav knirken. Og en fyr med lyst hår kom til syne. I hans hånd var rebet, der var bundet til at stor hvis hest. Den så nærmest .. majestætisk ud? Drengens grønne øjne kiggede direkte på mig. De mindede så meget om Dave's.. Vent, der var ikke kun hans øjne. Der var .. alt? " Dave? " Min stemme overraksede mig selv. Den var ikke modig og stærk som normalt. Den var lav og usikker. Han sendte mig et blændene smil inden han forsvandt i en sky af røg. Jeg faldt hulkende på knæ og skreg.

 

Panisk satte jeg mig op i den lille enmands seng. En drøm.. Det var kun en drøm.. Tårrene gled stadig ned af mine kinder, og mine hænder var svedige. Langsomt slog døren op, og Sam kom ind. Han så træt ud. Havde jeg vækket ham igen? Åh nej.. " Mareridt? " Spurgte han forsigtigt idét han satte sig på kanten af sengen. Jeg nikkede kort og pillede nærvøst ved min trøje. Jeg haede at vække ham hver nat. Han måtte da også snart være træt af det? " Vil du snakke om det, Angel? " Hans alvorlige og alligevel bekymrede blik var rettet mod mig. Jeg tog en dyb indånding og fortalte det hele.

 

Sam's hånd strøg let over min ryg, imens mit hoved hvilede på hans skulder.  Vi havde talt i flere timer om mareridtet, min fobi, Min .. familie. Det var faktisk rart for engangs skyld at tale ordentligt med ham. Hans læber kyssede blidt mit hår, imens han hviskede; " Vil du gerne væk herfra?.. " Idét jeg forstod betydningen af ordene stivnede jeg. Ville han af med mig? Var jeg til besvær? " Jeg vil gerne ha' dig her Angel, Men jeg tror ikke at du har godt af det.. " Sagde han, som om han kunne læse mine tanker. Da jeg ikke svarede sukkede han bare og rejste sig. Han var hurtigt ude af døren, sog uden at lukke den. Det vil sige at han kunne komme tilbage når som helst. Lidt efter kom han tilbage med en hvis kuvert i hånden. På siden var der skrevet Angel med en flot håndskrift, Afgjort ikke hans egen.

Jeg kørte mine fingre hen over skriften, med et lille smil. Mit blik var limet fast i kuverten, da jeg åbnede den. Min mund ligende sikkert et stort 'O'. Forvirret så jeg på Sam, som underligt nok bare smilte? " Det er fra min bror. Ham fra igår? Han syns at du var sød, og.. tjah.. Han gav mig pengene. Du skal ha' dem. " Sagde han med et lavt grin og satte sig ved mig. " Du sneder mig væk? " Spurgte jeg lavt om, hvilket resulterede i et suk fra ham. " Nej, " Sagde han kort. " Jeg giver dig det liv du har fortjent. " Hans blik ændrede sig fra alvoligt - til omsorgsfuldt. Sende mig væk? Hvorhen? Mit blik landede igen på kuverten. Og jeg gispede.

En enkelt billet til England.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...