Adopted?! - {1D}

Den 15 årige Charlie, også kaldet Angel. Stak af hjemmefra som 13-årig, Og har boet hos pusheren Sam siden, Hun har dog aldrig rørt stoffer. Men hvad sker der når hun en dag for råd til at komme væk? Og kan hun holde en kostskole i England ud? Og hvad med de fem drenge der pludselig dukker op? ( Dette er mit bud på One Direction konkurrencen. )

34Likes
46Kommentarer
3789Visninger
AA

3. Ai Se Eu Te Pego.

Ai Se Eu Te Pego - Cover, Tony Mateo.

 

Lufthavnen i England, var ét stort kaos. Forældre der ledte efter deres børn, Børn der stak af fra deres forældre. Teenagere der hellere ville blive hjemme deres venner, end at ta' på juleferie hos deres familie. Skrigene fans der.. Vent, skrigene fans? Jeg rettede mit hoved mod lyden og så 5 drenge komme gående med bodyguards mod udgangen. Direkte mod mig. Åh shit.. I et desperat forsøg på at finde ud, før de kom hen til mig, snublede jeg over mig selv. Hvor må det dog se dumt ud.. Mit hoved bankede direkte ned i de hårde fliser, Og et lavt skrig undslap mine læber. Hurtigt var der nogen der tog fat i mig, og et par grønne øjne, der var delvidst dækkede af et par solbriller, mødte mine. " Er du okay? " Spurgte han med et lille smil. Jeg nikkede forsigtigt og satte mig op. Mit blik gled rundt på de 4 andre drenge der stod og gloede på mig.

" Uhm.. " Meget klogt sagt, ikke? Jeg lod hånden glide om til mit baghovede der stadig gjorde ondt. Heldighvis intet blod. Drengen, der havde talt til mig før, hjalp mig op og sendte mig et charmerende smil. Seriøst? " Angel? " Jeg rynkede forvirret panden og så på drengene. Var det dem der havde sagt det? " Charlie. " En gammel dame stod pludseligt foran mig og jeg sprang forskrækket tilbage, Lige ind i drengen. Jeg sendte ham et undskyldene smil, hvilket resulterede i at alle drengene grinte. " Jeg er Mrs. Wilton. Jeg ejer kostskolen. " Suk, igen. Drengene stoppede med at grine og så bare på mig. Jeg forholdte dog mit blik på damen. " Ja, jeg er Charlie. Kan vi komme afsted? " De ti par øjne der stirrede på mig var ved at blive lidt uhyggeligt. Damen nikkede og vinkede mig med over mod en stor bil. Jeg vendte mig om for at ta' min taske, men blev mødt af de samme grønne øjne. " Lad hver med at stirre! " Udbrød jeg iriterret og tog min taske over skuldren. En dreng bag mig udstødte at højt grin. Han havde en stribet bluse på, røde bukser og seler. Intressant. " Hun ved ikke hvem vi er. " Grinte han. Jeg sendte dem alle et forvirret blik.

" Jeg er Louis, " Forklarede han, stadig med et grin. " Det er Niall, Liam, Zayn, " Sagde han og pegede på drengene. Niall havde et sødt smil, han virkede meget .. sød, i det hele taget. Jeg nikkede kort. " Og Harry har du vidst mødt. " Afsluttede han. Jeg sukkede kort og nikkede. Jeg kunne ikke li' dem. Overhovedet. Måske lidt Niall.. Harry virkede.. arrogant. Virkelig arrogant. Jeg lod mit blik møde Harry's en sidste gang. " Hej. " Kort, og simpelt. Så vendte jeg mig om og gik efter Mrs. Wilton. Med 5 par øjne i ryggen.

 

***

Værelset jeg havde fået tildelt var småt, med hvide vægge. En enkelt lampe i den ene ende og en seng. Intet andet. Ingen personlighed, Ingen kreativitet. Endnu. Med et lumsk smil, lod jeg blikket glide hen over den største væg. Mine tanker udfoldede sig mere og mere. Jeg havde altid været glad for manga? Jeg overvejede kort bare at tegne på den, Men det ville ikke være stort nok. Det ville ikke være mig. Graffiti? Nej.. Med et opgivende suk lagde jeg mig på sengen. Jeg var fuldstændig tom for idéer.  Det hvide loft, var så uinspirerende at kigge på.. Måske skulle man gå udenfor? Jeg et smil, nikkede jeg og hoppede i mine lilla'e sko.

Mine tanker lå på de fem drenge fra tidligere. Hvem var de egentlig? Alle havde været helt oppe at køre, så de måtte være ret store? Hvad ved jeg, jeg høre ikke nyt musik.. Men alligevel, Det skæve smil, Blå øjne og et nuttet navn. Jeg kendte ham et eller andet sted fra. Det er jeg sikker på.

Luften var kølig, men ikke direkte kold. Overalt omkring mig gik børn i alle aldre med grå uniformer. Iv. Jeg placerede mig under det store kirsebær træ, i midten af gården. Folk's forvirrede blikke lå hele tiden på mig, sikkert fordi jeg ikke lignede dem. Ikke fordi at det generede mig, For det gjorde det ikke.. Overhovedet. Murene på skolen var røde, Og delvist dækkede af hvide roser. Så var der måske lidt personlighed alligevel..

 

Et skrig fik mig til at kigge op. Skriget delte sig og blev til flere. Jeg rejste mig op og gik mod mægden af skrigene piger, der havde samlet sig. " Gift dig med mig! " - " Jeg elsker jer! " - " Omg! Omg! Omg! " Råbene var desperate, hvad fawk gik der af dem? Jeg lod blikket glide over den store sorte limousine. Og fem skikkelser kom til syne. Et gisp forlod mine læber da et par grønne øjne borrede sig ind i mine. " Hey Angel! " 

No Freaking Way.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...