I don't want your help. - 1D

Clementine Horan var 15 år da flyttede fra sin familie i Irland og nu er hun 16 år, hun er flyttede for at slippe for sin familie, hun følte aldrig de elskede hende og at de gav alt deres kærlighed til sin storebror Niall. Men hendes liv i London, er ikke særlig godt, hun bliver slået af sin kæreste Austin og han tvinger hende til at ryge, og tage stoffer, og ikke for at sige det, lever de i et dårligt miljø. Men på hendes 17 års fødselsdag, kommer hendes bror. Vil han kunne se at hendes kæreste slår hende, vil han hjælpe hende. Og ikke mindst vil hun have hans hjælp?

66Likes
98Kommentarer
10898Visninger
AA

18. Why are you so angry?

 

Ugerne gik hurtigere end jeg havde regnet med, men det var ikke dårligt. Min træning gik meget bedre og mig og Dwight var blevet gode venner og jeg havde sagt at jeg kun vil være venner. Det tog lit tid for ham at forstå det. Niall havde det også meget bedre og det gjorde mig glad. Jeg smilede stort for mig selv og så på Dwight, ”er du klar?” Sagde han og smilede, jeg nikkede og så på ham. ”Okay, få mig ned og ligge.” Sagde han og smilede kækt, heldigvis havde jeg set han svage punkter. Jeg gik hen til ham med et lille skævt smil på læben, ”jeg skal nok få dig ned at ligge.” Hviskede jeg i hans øre, han nåede ikke at svare før han lå på måtten. Jeg grinede og satte mig på ham, mens jeg hoppede lidt fordi jeg grinede.

 

Jeg mærkede en bumle på min ene balle, jeg stoppede med at grine. ”Dwight,” sagde jeg og så på ham, imens jeg bed mig i læben. Man kunne se hvor flov han blev for han vidste godt hvad jeg talte om. Jeg flækkede af grin og rullede ned ved siden af ham imens jeg grinede virkelig meget og kunne ikke stoppe igen. ”Rolig så var det ikke sjovere.” Mumlede han og fik ud af rummet med hænderne foran sit skridt og sådan forsatte jeg i lang tid.

 

*

 

”Hvordan går det,” smilede jeg og så på Niall imens jeg satte min taske på bordet. ”Fint, jeg har lidt ondt i det ene ben men ikke andet.” Sagde han og smilede stort til mig, jeg nikkede lidt skeptisk inden jeg krammede ham kort. ”Hvad skal vi lave?” Sagde jeg og så på ham. ”Drengene kommer over i aften, så skal vi spise lidt og sådan.” Sagde han og smilede usikkert til mig. Jeg lyste op i et smil, ”det lyder dejligt.” Smilede jeg og så på ham. Mig og Harry havde det ret godt sammen, vi havde også været sammen nogle af de drenge hvor jeg ikke skulle træne eller være sammen med Niall, altså jeg bestemte selv om jeg ville være sammen med Niall eller tage over til Harry men jeg valgte for det meste Niall ikke kun fordi han er kommet til skade men fordi jeg elsker ham og kunne godt lide at være sammen med ham. Nå tilbage til mig og Harry, jeg vil ikke lyve og sige jeg ikke var lidt vild med ham, men jeg troede kun han så mig som en god veninde eller sådan noget… Lidt nederen måske…

”Clementine, vil du ikke lave noget mad?” Sagde han og så på mig, jeg nikkede. ”Hvad skal vi have?” Spurgte jeg og kløede mig i nakken, ”du tager nogle penge og går ned og køber ind.” Sagde han og smilede kækt. ”Jeg kan jo ligesom ikke,” sagde han og så på mig. Jeg sukkede bare og gik mod gangen hvor pengene også var. ”Dovne skid,” mumlede jeg måske lidt for højt for Niall hørte det. ”Det hørte jeg godt,” sagde han højt. Jeg begyndte at grine lidt. ”Pas nu at du slår en,” sagde han og så var den hans tur til at grine. Han synes det var meget at jeg for to dage siden gik ind i en pæl og han sagde så at jeg var oppe og slås med den.. Suk ja jeg dummede mig. Jeg smilede kort inden jeg lukkede døren til lejligheden og forsatte ned af gangen og valgte trapperne nok mest fordi vejret var så godt i dag og min dag med Dwight var fantastisk sjov.

Jeg gik langs fortovet og smilede over hele ansigtet, jeg var sikker på at ingenting kunne ødelægge den nu, men hvem ved? Og det skulle jeg aldrig have tænkt for lidt efter kom en flok mennesker løbende imod mig med kamera og alt muligt andet. Jeg sukkede og forsatte bare med at gå og prøvede at glemme de mennesker der var omkring mig. Jeg sukkede og gik lidt hurtigere men vidste at de ville være ved mig om lidt. Jeg så frem og kunne se supermarked jeg skulle ind i. Jeg satte farten lidt mere op, men det var for sent for der var de lige ved siden af mig og begyndte at råbe i munden på hinanden så jeg slet ikke kunne forstå noget.

Jeg halv løb hen til butikken og åbnede døren, de var stoppet med at løbe efter mig da de så de ikke fik noget ud af mig. Jeg orkede det ikke, men som sagt der var ikke noget der kunne ødelægge mit humør og det ødelagde ikke mit humør at de løb efter mig, det gjorde det måske ikke ligefrem bedre. Jeg kiggede mig omkring og så noget kyllingelår som jeg synes vi skulle have. Jeg fandt noget salat og noget andet der skulle være i det. Jeg fandt nogle pomfritter og blev enig med mig selv om at jeg skulle have en dessert. Jeg gik hen til de is der var og tog chokolade, jordbær og vanilje. Jeg tog nogle jordbær og resten af det jeg skulle bruge.

 

**

 

Klokken var lidt over seks og jeg var i fuld gang med at lave mad. Jeg håbede de kunne lide det, det var da godt jeg kunne finde ud af at lave mad. Jeg var færdig med at gøre mig klar, jeg var påført et par stramme bukser i sort og en mørkegrøn skjorte, jeg havde også sokker på da jeg ikke orkede at gå rundt i et par høje stilletter lige nu. 

Drengene skulle snart komme så Niall havde sagt jeg næsten skulle være færdig når de kom, alt var færdigt så nu skulle jeg bare lægge det fint på tallerken som også gik ret godt hvis du skulle spørge mig. Jeg hørte masser af drenge stemmer. Jeg sukkede og så tilfreds på min mad. Jeg smilede og gik ud til de andre. ”Hej,” smilede jeg og gav dem et kram efter hinanden. Da jeg var kommet hen til Harry sendte jeg ham et sødt smil og så ham i øjnene. ”Hey, du.” Hviskede han i mit øre. Jeg smilede genert inden jeg trak mig væk. ”Så er der mad, sæt jer ned ved bordet så er der mad.” Sagde jeg og forsvandt ud i køkkenet, med drengene lige bag mig.

Jeg satte maden på bordet og smilede til drengene som så på maden. ”Det ser godt ud,” smilede de alle sammen. ”Det var godt,” sagde jeg og satte mig mellem Harry og Niall. Jeg begyndte at spise min mad da jeg mærkede noget på mit ben der fik mig til at hoste ret meget. ”Er du okay Clem,” sagde Niall hurtigt. Jeg nikkede og drak lidt vand. ”Jeg er okay,” hviskede jeg lavt og hæst. De andre begyndte at grine lidt. Jeg drejede stille mit hoved og så på Harry som havde lagt en hånd på mit lår. Han sendte mig et charmende smil, jeg sendte ham et blik der sagde han skulle fjerne den. Han så lidt sårede ud inden jeg fjerede den.

 

***

 

Vi havde spist og havde bestemt at vi skulle se film så det gjorde vi. Jeg sad i mellem Zayn og Liam, jeg sad overfor Harry som ikke så særlig glad ud og han sagde også mindre end han plejede at gøre. Jeg prøvede at få øjnekontakt, men hver gang vi fik øjenkontakt så han væk. Weird?? ”Noget galt Hazza?” Spurgte Louis på en sjov måde og skubbede blidt til ham, det havde han gjort før og normalt grinede ham men nej han smilede bare kort og mumlede et eller andet. Hvad var der galt? Jeg ville bruge aften på at finde ud af hvad det var, men jeg gad ikke trække ham væk fra alle. ”Sikker på der ikke er noget galt?” Sagde jeg stille og så på ham, ”ja, hvorfor skulle der være det.” Vrissede han koldt. ”Nå jeg går ud og finde noget slik, chips og popcorn.” Sagde Niall og så på de andre. ”Jeg går med,” sagde Zayn og rejste sig. ”Hvorfor taler du så surt til mig, hvad har jeg lige gjort dig?” Sagde jeg koldt og lagde armene over kors. ”Jeg går også med,” sagde Liam ”Også mig,” sagde Louis og hurtigt var alle ude af rummet. ”Hvad du har gjort mig?” Sagde han vredt. Jeg åbnede munden men ingenting kom ud, jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer. ”Ja, hvad har jeg gjort dig, ikke en skid.” Sagde jeg vredt og prøvede at holde vreden inde. ”Du er bare så pisse sur hele tiden.” Sagde han og så på mig. Det gjorde ondt, faktisk ret ondt. ”Er jeg sur hele tiden, det er da ikke mig der sidder her og mugger som jeg ikke ved hvad,” sagde jeg og så ham lige i øjnene. ”Hold da kæft,” Hvæsede han og rejste sig også. ”Du skal ikke sige hold kæft til mig,” Sagde jeg med en hævede stemme. ”Jeg gør fandeme hvad der passer mig,” sagde han og lagde armene over kors ligesom jeg havde gjort. ”Kæft du er en idiot,” hvæsede jeg og hævede det ene øjenbryn inden jeg havde fået en lussing. Det gjorde pisse ondt, jeg var sur.

Jeg tog en dyb indånding inden jeg gik ud i gangen, det vil sige jeg skulle gå igennem køkkenet. Da jeg åbnede døren, så jeg alle drengene lå på jorden. Tårende pressede på og jeg var tæt på at råbe og skrige. Jeg så kort på dem inden jeg forsatte ud i gangen hvor jeg lod tårerne løbe lydløst ned af mine kinder. Jeg tog mine converse på og min sorte varme jakke, da det nok ikke var så varmt udenfor. ”Clem,” sagde Niall. ”Jeg går bare lige en tur,” hviskede jeg og gik uden et svar.

-------------------------------------------

Så kom der et til, undskyld for fejl og sådan noget. Er syg så orker ikke så meget, men synes i skulle have et kapitel. Jeg håber i kan lide det. :-D' Nå men hvorfor tror i ar Harry er sur og han slog hende hvad siger i til det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...