I don't want your help. - 1D

Clementine Horan var 15 år da flyttede fra sin familie i Irland og nu er hun 16 år, hun er flyttede for at slippe for sin familie, hun følte aldrig de elskede hende og at de gav alt deres kærlighed til sin storebror Niall. Men hendes liv i London, er ikke særlig godt, hun bliver slået af sin kæreste Austin og han tvinger hende til at ryge, og tage stoffer, og ikke for at sige det, lever de i et dårligt miljø. Men på hendes 17 års fødselsdag, kommer hendes bror. Vil han kunne se at hendes kæreste slår hende, vil han hjælpe hende. Og ikke mindst vil hun have hans hjælp?

66Likes
98Kommentarer
10770Visninger
AA

16. Nightmare

Niall var blevet irriteret på mig, så jeg var faktisk taget hen til min lækre træner. Ku’ godt. I sad og så film hos ham. Han udseende var fantastisk. Mørke brunt hår, men nogle lidt lyse striber, nogle helt igennem flotte øjne, de v ar sådan mørke brune, men en lyser brun omkring hans pupil. Han brune hud passede godt til hans lidt mørkerøde læber som jeg virkelig havde lyst til at kysse, men det vil nok ikke være en så god idé. ”Du glor,” grinede han og så på mig. Jeg kiggede hurtigt væk og bed mig flovt i læben. ”Hey Clem, det er okay,” sagde han og grinede. Ja, han var også begyndt at kalde mig. ”For dig måske,” sagde jeg. Jeg så kort på mobilen, den var lidt over otte om aften, det hele var gået hurtigt, vi havde ikke en gang spist. Min mave sagde en eller anden mærkelig lyd, Dwight synes åbenbart det var sjovt. ”Lad os få noget mad,” jeg nikkede enig. ”Pizza?” ”Jeep.” ”Okay, jeg kommer om lidt.” Sagde han og forsvandt ud af døren. Min velkendte ringetone kom fra min ellers så fine mobil. Fattede du ironien?

”Hej det er Clementine.”

”Hej Clementine.”

”Hej Niall, hvad vil du?”

”Hvor er du henne?”

Den normale overbeskyttende bror.

”Hos en af mine venner?”

”Hvad hedder din ven?”

Han sagde ligefrem ven med afsky

”En der hedder Dwight.”

”Hvor kender du ham fra?”

”Et sted?”

”Okay, men jeg er hos Zayn i aften, så du skal bare tage hjem til Harry, klokken ti.”  

”Hvad nu hvis jeg sover her?” Sagde jeg en del flabet

”Det skal du ikke og hvorfor er du så sur?” Sagde han stille

”Ja undskyld mig, men du bestemmer ikke over mig.” Sagde jeg irriteret.

”Jo det gør jeg faktisk.” Mumlede han en surt.

Det gjorde han faktisk.

”Fint Niall jeg kommer hjem klokken ti.” Sukkede jeg og lagde på.

”Hvem var det?” Sagde Dwight som var kommet ind i stuen igen. Normalt vil folk nok få et chok men ikke mig, jeg vidste ikke hvorfor. ”Min bror, jeg skal tage over til en af hans venner klokken ti,” sukkede jeg og så på ham. ”Nederen,” sagde han men alligevel med et smil på læben. ”Han får mig til at lyde en lille pige og det gider jeg virkelig ikke.” ”Du er jo ikke en lille pige,” sagde han og sendte mig et charmende smil. Jeg grinte kort. Jeg lænede mig helt over ham, så han var nåd til at ligge dig ned. Jeg så ham lige i øjnene og smilede stort, hans øjne begyndte at lyse af lyst. Jeg lænede mig ned så min mund var lige ude fra hans øre. ”Desværre, jeg må ikke gå ud med min træner,” hviskede jeg og kyssede ham på halsen inden jeg flyttede mig med et tilfreds smil på læberne. Han så irriteret på mig inden han lagde sig ovenpå mig med en hurtig bevægelse, ”det må vil se at få lavet om på.” Sagde han og så på mig med et frækt blik. Jeg smilede kort, jeg legede med ham. Han begyndte stille at kysse mig på halsen, da det ringede på døren. ”Du må hellere åbne den,” hviskede jeg. Han nikkede og rejste sig lidt efter. Jeg vidste ikke og jeg kunne se os som kærester.

 

*

 

Vi havde spist og lige nu var jeg på vej hen til Harry, jeg var ret sikker på hvor han boede. Dwight havde flere gange lagt op til noget, men jeg havde afvist ham. Jeg grinede bare af ham, imens han synes det var mindre irriterende. Jeg åbnede døren til opgangen, det var godt nok fint her. Jeg havde fået af vide hvor han boede, så han sagde bare at jeg skulle tage elevatoren op. Der var ikke vildt mange mennesker her, men okay de var nok oppe i deres lejligheder.

Jeg åbnede elevatordøren og gik ind. Dørene lukkede og med det samme blev jeg nervøs, det var nok mest fordi at engang stoppede den og jeg sad i rent mørke i virkelig lang tid. Lige siden der var jeg virkelig bange. Jeg stod med lukkede øjne og ventede på den normale lyd ville komme, så jeg kunne komme ud af det her lille lukkede rum og det var som om mit ønske i opfyldes for dørene åbnede og jeg fløj ud af dem. Det var faktisk lidt underligt for normalt kunne jeg godt tage elevatoren, men det var bare lige når jeg tog den her elevator.

Jeg bankede kort på døren og ventede på den gik op. ”Heej Clementine,” sagde Harry og smilede glad. Jeg nikkede bare og gik ind, jeg gad ikke være her, så hvorfor skulle jeg være glad. ”Er man lidt sur?” Jeg skulede irriteret til ham, ”hvor skal jeg sove.” ”Denne vej,” sagde han og skubbede mig mod en dør.

Rummet var fint og der var ikke noget tøj nogen steder. ”Jeg går i seng nu,” mumlede jeg. ”Okay, vil du låne en af mine bluser.” Sagde han stille, jeg kunne nemt mærke at han stod lige bag ved mig. ”Jo tak,” hviskede jeg stille. Jeg drejede mig og så ham lige i øjnene, de var virkelig flotte. Han smilede kort og gik hen til skabet og smed den hen til mig. ”Tak,” sagde jeg og så på ham. ”Vil du ikke lige gå ud. ”Jo,” smilede han og gik. Jeg tak stille at mit tøj af så jeg kun havde undertøj på. Jeg åbnede bh’en og trak den af. Jeg hadede at sove med bh, jeg tog han bluse over hovedet. Den duftede godt af ham. Okaay hvor kom det lige fra? ”Du kan godt komme ind igen, lidt efter åbnede døren. Han kom gående ind i et par underbukser. Selvfølgelig skulle jeg dele seng med ham. ”Godnat,” smilede jeg kort inden jeg lagde mig under dynen og lidt efter kom Harry under den. Selvfølgelig havde han en dobbeltdyne. Der gik ikke særlig lang tid før jeg sov.

 

**

 

Jeg løb hurtigere og hurtigere, jeg så mig kort tilbage og så han løb efter mig. Han var hurtigere end mig og var hurtig oppe på min side. Han greb hårdt fat i min arm og stoppede mig. ”DU SKAL IKKE LØBE MERE.” Sagde han hårdt og højt, jeg så mig omkring og håbede at der var nogen der hørte det men nej der var ikke en eneste der hørte det. Jeg så en stor skinnede ting i hans hånd, det var en kniv han skulle til at dræbe mig. ”NEJ AUSTIN HOLD OP, STOP.” Men det var for sent og kniven ramte min hals og alt blev sort.

Jeg åbnede øjnene, ”rolig Clementine.” Sagde Harry hæst. Tårerne stroppede ned af mine kinder. Harrys arme lagede sig omkring mig. ”Shh,” på en eller anden måde gjorde det mig rolig. Lidt efter stoppede tårerne med at løbe ned af mine kinder. ”Det var bare et mareridt," hviskede han os lagde mig ned. Jeg var bange, bange for at det ikke var en drøm, ”hvad hvis det ikke var.” Hviskede jeg og så på ham i mørkede. Hans øjne lyste op, de var virkelig smukke. ”Det var det ikke og vi vil altid være her for dig.” ”Selvom jeg har været en heks overfor jer?” Mumlede jeg. Hans hæse dejlige latter kom. ”Det har du ikke været,” sagde han og trak mig helt ind til sig. ”Du er sød nok Clem,” sagde han og smilede stort. ”Sødt sagt,” mumlede jeg træt og lagde mig godt ind til ham. ”Sov godt,” hviskede han og kyssede mig blidt i håret. Jeg smilede kort, ”godnat.” Hviskede jeg og lagde stille mit hoved på hans bryst. Hans hjerte bankede hårdt mod mit hoved, men gav alligevel en beroligende effekt. Jeg vidste godt hans kys ikke betød noget, men på en eller anden måde var det dejligt at han var så sød imod mig, det var kun Niall, Zayn og nu Harry. Det var lidt som om de andre ikke gad snakke med mig eller det var nok bare mig. Det var jo ligesom mig der ikke gad dem til at satte med. Jeg lukkede øjnene i og tog en dyb indånding. Harrys vejrtrækning blev tunge, hvilket betød han sov. Jeg smilede kort og faldt selv i søvn op af ham.

--------------------------------------------------------

Så har i fået et ny kapitel. Håber i kan lide det. Hvad synes i så om hende og Harry eller hende og Dwight?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...