I don't want your help. - 1D

Clementine Horan var 15 år da flyttede fra sin familie i Irland og nu er hun 16 år, hun er flyttede for at slippe for sin familie, hun følte aldrig de elskede hende og at de gav alt deres kærlighed til sin storebror Niall. Men hendes liv i London, er ikke særlig godt, hun bliver slået af sin kæreste Austin og han tvinger hende til at ryge, og tage stoffer, og ikke for at sige det, lever de i et dårligt miljø. Men på hendes 17 års fødselsdag, kommer hendes bror. Vil han kunne se at hendes kæreste slår hende, vil han hjælpe hende. Og ikke mindst vil hun have hans hjælp?

66Likes
98Kommentarer
10773Visninger
AA

7. My knee!

 

Jeg blev smidt ind i en bil, jeg skreg som en syg lige nu, og sparkede og slog ud til siderne, men det gjorde intet. På min ene side, blev Harry og på den anden Niall. Nogle arme lagde sig om mig og for min mund, så mine skrig bare blev til små lyde. Jeg vidste at Austin ikke kunne høre mig, så jeg opgav. Niall arme gav stille slip på mig, jeg satte mig op og så på ham med et iskoldt ansigtsudtryk. ”Hvad fanden har du gang i,” hvæsede jeg iskoldt og så ham lige i øjnene. ”Hjalp dig,” sagde han stille og holdte øjenkontakten. Jeg grinte iskoldt, ”du hjalp ikke.” Sagde jeg og så på ham, ”jo jeg gjorde. Du bliver slået af din kæreste og du er ligeglad?” Sagde han hårdt og så mig i øjnene. ”Du ved ikke en skid.” Hvæsede jeg og så ham i øjnene. Han trak sin mobil op af bukselommen og så på mig, han skrev kort sin kode og drejede mobilen. Der var et billede af mig hvor Austin slog mig, ”HVAD FANDEN HAR DU GANG I, DU KAN IKKE BARE TAGE BILLEDER AF MIG, JEG HAR SAGT DU BARE SKULLE FUCKING LADE MIG VÆRE, VAR DET SÅ SVÆRT. MIT LIV VAR GODT.” Råbte jeg højt og mærkede vreden pumpe rundt i min krop. Det svin… Og med den tanke var det blevet sort for mine øjne.

 

*

 

Jeg vågnede op med et sæt og så mig omkring hvor var jeg. Jeg så ned af mig selv og havde heldigvis stadig kjolen på. ”Niall,” mumlede jeg vredt og rejste mig fra den store dobbelte seng. Et suk undslap mine læber. Hvorfor kunne den dreng ikke bare lade mig være? Hvad havde jeg dog gjort ham? Jeg gik med lydløse skridt hen i mod døren, jeg sank en klump og åbnede den. Jeg gik langsomt der ind, det var vidst en stue? Jeg drejede hovedet og så på klokken, den var lidt over to om natten og en lille snorken kom over for sofaen. Jeg skulle lige til at gå der over da jeg droppede det, hvis jeg nu vækkede ham. Jeg gik tilbage til rummet og fandt min mobil, jeg heldigvis havde fået med. Jeg åbnede den og fandt Austins nummer, jeg ringede det stille op. Der gik ikke lang tid før den blev taget. ”Hvor er du Clem? Hvad fanden har du gang i?” Sådan blev han ved, ”Sssch,” sagde jeg og ventede på han vil blive stille. ”Austin, min bror Niall har kidnappet mig og jeg aner ikke hvor…” mere nåede jeg ikke at sige før mobilen blev taget ud af min hånd. Jeg så op på Harry, som åbenbart, havde lagt på sofaen. ”Giv mig den, Harry.” Sagde jeg roligt og så på ham. Han rystede stille på hovedet og så på mig. ”Jo,” hvæsede jeg surt og så på ham. Han så overrasket og før jeg selv vidste det var jeg hoppet på ham og havde revet mobilen ud af hans hånd. Han så helt bange på mig, men jeg var skide ligeglad. Jeg løb ud i gangen og tog mine sko i hånden, jeg så mig kort over skulder og så Harry kom gående mod døren. Jeg fik med besvær låst døren op og løb ud og ned af gangen til jeg kom til en dør hvor der var en trappe. Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned af trappen, men jeg faldt og slog knæet ned i det hårde betongulv. Et skrig undslap mine læber og en smerte gik igennem hele mit ben. Jeg så op af trappen og så ingen Harry, jeg sukkede lettede og kom på benene igen. Jeg gik med usikre skridt ned af trapperne

Jeg åbnede døren og gik ud, jeg løftede stille hovedet og så ind i et par brune øjne. ”Lort,” mumlede jeg, det var vidst nok Zayn. Jeg kunne kende det på hans udseende, ”bare lad mig gå.” Mumlede jeg og gik uden om ham, overraskende nok gjorde han som jeg sagde. Jeg gik udenfor, det regnede. Da jeg tog det første skridt kom der et brag og et kæmpe lys lige foran mig. Jeg skreg og sprang ind i en pæl, jeg fald sammen på jorden. Jeg var virkelig bange for lyn. Jeg rejste mig igen, og gik så godt jeg kunne hen af gaden. Mit knæ gjorde ondt og det blødte lidt. Jeg sukkede og hoppede videre, da nogle arme lagde sig omkring mig. En velkendt duft bredte sig i min næse. ”Slip mig Niall,” hvæsede jeg. Han drejede mig, så vi så hinanden i øjnene. ”Hvorfor vil du tilbage til ham?” Sagde han roligt og så mig i øjnene. ”Du ved ikke hvad han er i stand til og alle mine ting er der.” Sagde jeg med en lav stemme, ”rolig vi får nogen til at hente det.” Sagde han og kærtegnede min kind. Jeg havde virkelig løst til at fjerne den og løbe, men jeg havde virkelig ingen kræfter i min krop og mit knæ gjorde ondt.

Jeg mærkede nogle stærke arme løfte mig op, jeg smilte svagt og mærkede hvor slap min krop var. Men jeg sov ikke, jeg lå faktisk med åbne øjne og så op på Niall der løftede mig ind i elevatoren. Jeg så på min hånd, hvor jeg holdte virkelig godt fast i mine sko. ”Vil du låne en bluse?” Sagde Niall stille til mig. Jeg så mig omkring, var jeg allerede inde i hans lejlighed. Jeg nikkede stille og så på ham. Han lagde mig stille ned i sofaen. Jeg var desværre blevet våd, samt min fine kjole. ”Her,” sagde han og rakte mig en trøje og et håndklæde. Han smilte kort og så på mig, jeg satte mig op. ”Kan du ikke vende dig om, jeg har ikke bh på,”  spurgte jeg stille og så på ham. Han nikkede hurtigt og vendte sig med ryggen til mig. Jeg trak hurtigt kjolen ned og blusen ud over. ”Niall?” Sagde jeg, han vendte sig og så på mig. ”Hvad så?” Sagde han og så på mig, ”hvorfor?” Spurgte jeg og så på ham, han vidste godt hvad jeg snakkede om. ”Den tager vi i morgen,” sagde han roligt. ”Jeg bliver ikke her,” sagde jeg vredt. ”Du har ikke andre steder,” sagde han, jeg sukkede bare og lagde mig under den dyne jeg havde fået. ”Du skal ikke sove på min sofa.” Sagde en hæs stemme. Jeg rejste mig hurtigt og sukkede, da han grinte. Der stod Zayn og Harry, ”hvorfor er i ikke hjemme?” Sagde jeg, ”hvordan vi skal passe på dig snuske.” Sagde Zayn og blinkede bare med øjnene. ”Klamt,” sagde jeg og så på dem. Harry flækkede af grin, mens Zayn bare stod og så fornærmet på mig. ”Ja, ser du Harry. Du er heller ikke noget,” sagde jeg kækt. Han stoppede straks, så begyndte Zayn og grine. ”Hør her drenge,” sagde jeg og ventede på de vil kigge på mig. De kiggede begge på mig, ”ingen af jer er noget. I er bare to drenge som tror de er noget, men som slet ikke er noget.” Sagde jeg, mens jeg lagde tryk på nogle af ordene. Jeg tog dynen og forsvandt ind på værelset som jeg skulle sove på. Jeg sukkede og smed mig ned i sengen med dynen over mig

Jeg sukkede højlydt og så mig omkring, gud hvorfor fanden skulle jeg dog også være her. Jeg vil faktisk gerne hjem til Austin, jeg elskede ham jo eller hvad? Jeg var virkelig forvirret lige nu, jeg sukkede og lukkede mine øjne i. Jeg faldt stille hen.

 

------------------------------------------------------------------------------------------

Klokken er næsten et om natten, jeg er træt og har ikke haft tid til at rette og jeg skulle nok nå og skrive et enden jeg tager på ferie på fredag og der kan jeg ikke skrive og skal desværre være væk i to uger.l:

-Jeg synes i er blevet lidt stille, skriv gerne en kommentar. :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...