I don't want your help. - 1D

Clementine Horan var 15 år da flyttede fra sin familie i Irland og nu er hun 16 år, hun er flyttede for at slippe for sin familie, hun følte aldrig de elskede hende og at de gav alt deres kærlighed til sin storebror Niall. Men hendes liv i London, er ikke særlig godt, hun bliver slået af sin kæreste Austin og han tvinger hende til at ryge, og tage stoffer, og ikke for at sige det, lever de i et dårligt miljø. Men på hendes 17 års fødselsdag, kommer hendes bror. Vil han kunne se at hendes kæreste slår hende, vil han hjælpe hende. Og ikke mindst vil hun have hans hjælp?

66Likes
98Kommentarer
10752Visninger
AA

4. Hello. I'm Harry,

 

Kan måske overskride nogens grænser. Så ved i det. :)

---------------------------------------------

Clementines' synsvinkel.

Jeg vågnede op, ved at døren blev smækket i. Jeg hoppede faktisk næsten helt op af sofaen. Austin kom ind til mig, med et blik som var svært at læse. Faktisk kunne jeg ikke læse hans blik, der var flere følelser i hans grå øjne. Jeg bed mig nervøst i læben, inden jeg gik over til ham. ”Austin,” hviskede jeg stille og fangede hans blik. ”Clem,” sagde han stille og lagde armene om mig. Jeg smilede svagt, da hans velkendte duft, kom ind i min næse. Men der var en anden duft, mit smil forsvandthurtigt. Jeg borede mit hoved ind i hans skulder. Det var en pigeparfume!! Vreden begyndte at pumpe rundt i min krop.

Jeg skubbede ham hårdt væk, han sendte mig et forvirret blik. ”Hvor har du været i nat?” Sagde jeg højt og hårdt, på samme tid. ”Hos Luke?” Sagde han forvirrede, men jeg vidste det var skuespil. Et iskoldt grin undslap mine læber. Jeg gik i en rundkreds omkring ham. Det kunne godt være jeg var bange for ham, det kunne godt være han var stærkere end mig, det kunne godt være han slog mig. Men én ting var sikker, han skulle ikke lyve mig lige op i ansigtet. ”Hvorfor dufter du så af tøs,” hvæsede jeg og stoppede op foran hans ansigt. Jeg kunne se hans blik, blev mere og mere nervøst. Jeg fnøs, ”virkelig?” Sagde jeg og så ham i øjnene, hans nervøse blik blev hurtigt vredt. Han ville slå mig, fordi jeg vidste det, fordi han ikke vil give mig ret i det der passede. Jeg mærkede et slag i maven og jeg fald sammen. Alt luften fløj ligefrem ud af min krop.

Jeg lå i fosterstilling og hev et vejret, det var noget af et slag jeg havde fået. Jeg så op, Austin var gået. Jeg fik endeligt vejret igen. Jeg sukkede og satte mig op, det blev fandeme en sjov fødselsdag på onsdag. Det var om tre dage, med i dag. Austin havde sikkert ikke en gang købt mig en gave, men hvor var Austin? Jeg rejste mig op og så mig omkring. Stuen og køkkenet hørte sammen, ingen Austin, jeg gik ind i soveværelset, det var han heller ikke og badeværelset var også tomt. Jeg sukkede, var han nu bare skredet igen. Men jeg gad ikke blive her, nu vil jeg forkæle mig selv lidt, med lidt tøj til min fødselsdag. Jeg trak hurtigt noget tøj på, det endte med noget ret kedeligt tøj, en læder jakke i sort, som gik til starten af bukserne. En hvis løs top, man kunne se igennem, nogle lange mørkeblå bukser og til sidst mine sorte pumps med blondestof på.

Jeg tog min pung og nøgler, og smuttede ud af døren. Jeg løb ned af gaden, jeg vidste virkelig ikke hvorfor jeg løb. Jeg kunne ligeså godt gå, så jeg stoppede op. Et lille smil spillede på mine læber, hvorfor jeg smilede vidste jeg ikke. Jeg gik langs gaderne, da jeg kom til den café, som jeg arbejdede på. Men lige nu havde jeg ferie og det var dejligt, jeg gik hurtigt forbi den, da jeg så min rigtig gode veninde, Sarah. Hun bliver ved med at sige jeg skal slå op med Austin og især hvis hun så mit ansigt som det var lige nu. Men for det første, er jeg bange for hvad han vil gøre, hvis jeg slog op, for det andet elskede jeg ham. Det vat ret mærkeligt at elske en der slog en. Okay, jeg ved faktisk slet ikke om jeg elskede han, men jeg vil bare overbevise mig om at jeg elskede ham  så  højt, så jeg kunne have et sted at bo.

 

*

 

Jeg lynede kjolen helt op, ”wow.” Mumlede jeg stille og drejede rundt. Den var hvid, med guld tyl indenunder, så den blev lidt stor. Den gik lige over brystet, uden stropper. Jeg beundrede mig i lidt tid, inden jeg trak den af mig. Jeg smilede stort og trak mit andet tøj på. Jeg tog kjolen i hånden og forsvandt hen til kassen, hvor jeg lagde kjolen på bordet. ”Hvad er der dog sket?” Sagde damen chokeret og så bekymrede på mig. Jeg bed mig nervøst i læben, ”øhh, jeg faldt.” Løj jeg og smilede falsk til hende. Hun nikkede bare og så på kjolen.

Jeg gav hende pengene og gik mod udgangen. Vejret var okay fint, men det kunne begynde at regne når som helts. Så jeg besluttede at jeg vil gå ind på caféen, jeg arbejde på. Jeg kiggede i igennem vinduet, for at se om Sarah var der inde. Det var hun heldigvis ikke, så jeg åbnede døren så klokken over døren ringede svagt. ”Hvad skulle det v…” mere sagde hun ikke, lort det var min chef, men jeg vat ikke sikker på om hun vidste noget om Austin. ”Hvad er der dog sket Clem?” Sagde Kimmi forskrækket. ”Jeg fald,” løj jeg og så nervøst på hende. Hun sukkede bare, ”du skal passe bedre på dig selv søde.” Sagde hun grinede, jeg nikkede bare. ”En salat og cola.” Sagde jeg stille. Hun nikkede, ”bare sæt dig der over.” Sagde Kimmi og pegede på det bord, næsten helt ned i hjørnet. Jeg nikkede bare og satte mig der ned.

Jeg sad i min egen lille verden, da døren gik op. Jeg så der hen. Nej, nej, nej, nej. Det var Niall og to andre drenge. Det var to af dem fra One Direction, jeg hadet deres musik og det er ikke bare fordi jeg hadede Niall. Jeg så derhen og fik øjenkontakt med en dreng med krøller. Jeg kiggede hurtigt væk og trak hatten over mit hoved. Jeg vidste ikke hvad hans navn var ,og håbede på alt, at jeg aldrig kom til at kende det. ”Tre bruger og tre colaer,” sagde en hæs stemme. Jeg kiggede halvt op og så på dem, da Kimmi kom med min mad. ”Her Clementine,” sagde hun glad. Jeg bed mig nervøst i læben, da drengene blev helt stille. Lort! ”Tak,” mumlede jeg stille og så ned i maden, da hun gik. Niall og de andre satte sig ved et bord næsten ved siden af mig. Lort…

Jeg begyndte at spise, mens deres blikke brændte på mig. Det gjorde mig meget nervøs. Jeg sank en klump og tog glasset om til munden, og lod den kolde væske løbe ind i min mund. Det var godt nok lang tid siden jeg havde fået cola, så det var virkelig dejligt. ”Øhh, hej.” Sagde den samme som havde bestilt mad for min bror og ham den anden. ”Hej,” mumlede jeg lavt, uden at skænke ham et eneste blik. ”Mit navn er Harry,” sagde han. Jeg nikkede bare ligegyldigt, ”vil du ikke med over til din brors og vores bord.” Sagde han, jeg kunne høre han smilede. Jeg sukkede irriteret og spiste videre. Da jeg endelig så op. Han gispede højt og rykkede tilbage på stolen, ”Niall.” Sagde han og gjorde tegn til at han skulle komme her hen, lort! Nu vil han bare komme med en eller anden kommentar, hvem har gjort det.

Jeg kiggede ned i maden og spiste bare videre, helt stille. ”Clementine, se på mig!” Sagde han hårdt, ”Niall, du bestemmer ikke over mig mere og det har du faktisk aldrig gjort. Så du kan ikke bestemme over mig!” Vrissede jeg koldt, og holdte mit blik ned i maden. Jeg spiste roligt, men indeni pumpede vreden rundt i min krop. Men jeg gad virkelig ikke bruge min tid på ham. En eller andens hånd kom under mit ansigt og løftede mit ansigt. De gispede alle tre igen, ”hvem har gjort det der?” Sagde Niall, jeg fnøs. Han var skide ligeglad, han skulle bare fremstå som et godt forbillede. ”Mig selv,” sagde jeg og fjernede hans hånd som kørte over mit mærke. ”Clem, jeg ved det ikke var dig!” Sagde han iskoldt, jeg smilte for mig selv. Jeg spiste og drak det sidste. Jeg gik med truende skridt hen i mod ham, jeg kunne ligefrem se frygten i hans øjne. Jeg stod, så vi så hinanden lige i øjnene. ”Hør her Niall, jeg flyttede for at komme væk fra min dødssyge familie. Så skal du fandeme ikke tro, du kan komme her og bestemme over mig. Det er så lang tid siden vi har snakket og sådan skal det bare være.” Hvæsede jeg surt og vendte mig om og gik mod udgangen.

Jeg gik med hurtige skridt tilbage og betalte for maden, ”undskyld Kimmi.” Hun smilte bekymrede og så lavt over på nogen bag mig. Jeg drejede rundt på hælen og forsvandt ud igen, uden at kigge ind på dem. Jeg var træt af ham, han kunne ikke bare tro han kunne komme her og bestemme over mig. Det kunne godt være jeg ikke var atten år endnu, men jeg var flyttede langt væk og var ikke en del af familien mere. ”Clementine, vent.” Sagde en bedende stemme. Hvornår fattede han det? Hvornår forstod han at jeg virkelig ikke vil have ham i mit liv? Jeg vendte mig om, der var kun få centimeter mellem os. ”Lad mig være,” og med de ord vendte jeg mig om og begyndte at løbe hjem ad.

Mit hjem var ikke meget bedre end at stå og snakke med Niall, mit liv var faktisk bare lort. Jeg sukkede lydløst og løste døren op til lejligheden. Der var mørkt over alt og ingen lyde, han var ikke kommet hjem endnu og det var jeg også meget tilfreds med. Jeg orkede han ikke lige nu. Han var nok bare hjemme og knalde med hende den billige møg kælling af en tøs. Jeg mærkede vreden pumpe rundt i min krop, den lorte nar, Austin. VAR MIG FUCKING UTRO!!  

Der kom et kæmpe bang, jeg sprang forvirret tilbage. Jeg så på jorden, hvor der lå en ødelagt vase. Jeg havde virkelig smadrede, den vase, den eneste vase jeg havde med fra min barndom af. Jeg havde fået den af min bedstemor, jeg elskede hende så højt. Hun tog mig til sig, hun var den eneste der virkelig elskede mig, som den jeg var.

Austins' synsvinkel

Jeg så ned af hendes nøgne krop, den var fantastisk. Jeg kyssede hende ivrigt på halsen, hun stønnede svagt, jeg smilede stort og begyndte stille at kysse op af hendes hals og op til munden. Jeg pressede ivrigt min tunge ind i hendes mund. Mine hænder kørte rundt på hendes krop, det var hende fra natten før. Hun hed Bella, en lækker tøs og ikke dårlig i sengen. Jeg smilede svagt og trak mig stille væk fra hende. Jeg smed mig ved siden af hende i sengen. Hun så på mig med et stort smil, ”dejligt.” Hviskede hun forpustet. Jeg nikkede hurtigt, det var fantastisk. Det var ret lang tid siden mig og Clem, havde været i seng sammen. Jeg mærkede kort en dårlig samvittighed over min krop. Men forsvandt hurtigt, da en krop satte sig på mig. Hendes lange brune hår, ramte min nøgne overkrop. Det kildede svagt. Hun begyndte at kysse mig lige over skridtet og stille begyndte kun at kysse mig op ad, mod munden. Jeg smilte stort og nød det hele. ”Kan du klare en omgang til?” Sagde hun med en fræk stemme, hendes blik var virkelig forførende. Jeg bed mig i læben og støttede mig på albuerne. ”Altid.” Sagde jeg charmende og kyssede hende kort på halsen inden jeg smed mig tilbage i sengen. Hendes latter fyldte hele rummet i et kort sekund enden hun bøjede sig ned og kyssede mig på halsen.

 

**

 

Jeg vågnede op med armene om en mørk håret pige, som sikkert ikke var Clementine. Jeg kunne ikke huske noget fra i går. Havde jeg fået stoffer? Der fløj mange tanker rundt i mit hoved. Jeg rejste mig stille og ledte efter mine blå og grønstribede underbukser. Det tog ikke lang tid før jeg havde på. Jeg trak hurtigt mit tøj på, da hun begyndte at bevæge sig. Jeg skyndte mig ud af døren og mod butikken hvor jeg skulle købe en gave til Clementine

Jeg smækkede hårdt døren i og gik ind i stuen, hvor Clementine stod og så forskrækket ud. Flere følelser stod ligefrem ud af mine øjne. ”Austin,” hviskede hun stille. Jeg vil have sagt det hele, men det eneste der kom ud var ”Clem.” Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre, så jeg lagde hurtigt mine arme om hende og holdte godt fast. Hun borede faktisk ligefrem sit hoved ind i min skulder, men der gik ikke særlig lang tid før hun skubbede mig hårdt væk. Jeg så forvirret på hende, ”hvor har du været i nat?” Sagde hun højt og hårdt. Jeg skulle virkelig tage mig sammen nu, hun skulle ikke vide jeg havde været utro. ”Hos Luke,” løj jeg og prøvede at lyde forvirret. Hun begyndte stille at gå i rundkreds omkring mig. ”Hvorfor dufter du så af tøs,” hvæste hun og stoppede lige foran mit ansigt. Jeg blev mere og mere nervøs, hun vidste det, hun vidste jeg havde været sammen med en anden pige! Hun vil bare have jeg skulle sige det. Hun fnøs, ”virkelig?” Sagde hun og så mig i øjnene. Jeg skyndte mig at sende hende et vredt blik. Jeg var sur, sur på mig selv over jeg havde været sammen med en og sur på hende fordi hun vidste det. Jeg slog hende hårdt i maven, så hun knækkede sammen på gulvet. Jeg sukkede opgivne, hun rejste sig ikke, før om noget tid. Jeg tog hurtigt min pung og nøgler, inden jeg løb ud af lejligheden. Hun havde fødselsdag om tre dage, så jeg skulle have købt en gave til hende.

 

Jeg gik langs gaderne, der var ikke mange mennesker. Der var nogle få familier og nogle drenge, der gik rundt sammen og så ikke andre. Jeg åbnede døren til den lille butik, hvor jeg havde set en guldhalskæde, med en lille hvid sten i. Jeg tog den hurtigt i hånden og gik op til kassen, så jeg kunne betale for den. Jeg kunne ikke tage hjem til Clem, hun var virkelig sur på mig og jeg var sikker på at jeg vil slå hende eller sådan noget.

Jeg rystede på hovedet, så jeg kom ud af mine tanker. Det sidste jeg huskede var jeg tog til fest og jeg tog nogle stoffer. Mere kan jeg ikke huske? Jeg sukkede svagt og gik hjem ad.

Jeg gik igennem parken, solen stod højt på himlen. Klokken var ikke mange, lidt i ni, jeg sukkede kort og nåd naturen. Den friske luft, der stod ind i mit ansigt. Jeg smilte og forsatte hen af den lange sti. Græsset var grønt, fuglene sang. Jeg håbede på alt, at det her vil være en god dag.  Om to dage havde Clem fødselsdag. Bare om to dage kunne jeg give hende den flotte halskæde. Som hun faktisk havde ønsket sig i lang tid.

 

***

 

Jeg åbnede døren ind til lejligheden, lyset var slukket. Jeg listede stille ind og tændte lyset. Jeg gispede, hun lå på gulvet, med en smadrede vase. Jeg smed hendes gave og lav løb over til hende. Jeg satte mig ned og så på hende, er hun død. Jeg prøvede hurtigt at finde hendes puls og det gjorde jeg også. Hun åbnede kort øjnene, men lukkede dem igen. ”Austin.” mumlede hun svagt.

-----------------------------------------------------------

Kun lige rettet hurtigt igennem, da jeg gerne vil i seng og er ret træt. Håber i kan leve med det. Og i bedte om længere kap. Så her var det. :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...