I don't want your help. - 1D

Clementine Horan var 15 år da flyttede fra sin familie i Irland og nu er hun 16 år, hun er flyttede for at slippe for sin familie, hun følte aldrig de elskede hende og at de gav alt deres kærlighed til sin storebror Niall. Men hendes liv i London, er ikke særlig godt, hun bliver slået af sin kæreste Austin og han tvinger hende til at ryge, og tage stoffer, og ikke for at sige det, lever de i et dårligt miljø. Men på hendes 17 års fødselsdag, kommer hendes bror. Vil han kunne se at hendes kæreste slår hende, vil han hjælpe hende. Og ikke mindst vil hun have hans hjælp?

66Likes
98Kommentarer
10753Visninger
AA

10. Austin! and Zayn?

 

Clementine’s synsvinkel.

Dagene gik og jeg blev hos Niall, jeg hadede ham stadig. Bare ikke så meget, men det er bedre end at tage hjem til Austin, selvom jeg på nogle måder savnede ham en del. Jeg havde valgt at jeg vil gå en tur, jeg tog mine converse på og forsvandt hurtigt ud af døren og mod den lille park hvor jeg altid kunne være alene. Jeg smilede kort og forsatte ned af gaden, mens mit humør var godt, underligt nok? Måske var det bare det gode vejr der gjorde det ved mig som det altid havde gjort.

Jeg satte mig på bænk for mig selv og så ud over den flotte sø. Solen skinnede for en gang skyld, det var nu ret dejligt. Jeg lukkede øjnene stille i og bare nød den dejlige luft, der blæste forbi mig. Men der var bare en tanke jeg ikke kunne få ud af hovedet, og det var hvorfor Niall egentlig vil hjælpe mig efter alt det lort jeg havde sagt og gjort i mod ham. Men udanset hvor dum og led jeg har været har han altid taget mig til sig, jeg har bare altid sagt til mig selv at han hadet mig…

Jeg tror faktisk jeg elsker ham?

 

Altså ikke elsker, elsker, men bare bror elsker.

 

Jeg grinede lidt af mine tanker.

 

Selvfølgelig elskede jeg ham, han er min dejlige, dejlige storbror.

 

Okaay… jeg lyder forelsket og det var jo ikke meningen.

 

Har jeg følelser for min bror??

 

NEJ, det ar jeg ikke. Slut…

 

Men nu når vi snakker om at se godt ud, ej okay det gjorde vi så ikke…

 

Men se lige på Harry eller for den sags skyld Zayn. Zayn ligner virkelig en gud.

 

Okay en gud vil jeg ikke kalde ham, men han er stadig lækker. Lækker, lækker.

 

Gad vide hvem der egentlig har bestemt at lækker = ser godt ud??

 

Fra den dag i dag, betyder ordet lækker at man ser godt ud.

 

Okaay, jeg har en alt for lang samtale med mig selv??

Jeg grinede kort og mærkede en skygge foran mig, jeg åbnede øjnene og kiggede lige frem. Åhhh gud, jeg så ham lige mellem benene. Jeg kiggede hurtigt op og så ned igen. Det var Zayn der var her. Jeg prøvede at få min facade på plads, men det gik vidst ikke så godt. Da jeg ikke kunne andet end at tænke på min samtale, øhhh, med mig selv, og ikke mindst at jeg lige havde gloet ham mellem benene. Jeg rømmede mig kort og mærkede hvordan varmen skød op i mine lidt brune kinder. Jeg kløede mig i nakken og kiggede helt op på ham. ”Hvad laver du her?” Sagde jeg stille og så på ham. ”Jeg kunne faktisk spørge dig om det samme. Men jeg lader det ligge.” Sagde han og satte sig ved siden jeg af mig. Jeg smilede stort og så på ham. Han var nu ikke SÅ slem…

 

*

 

Efter jeg havde haft en lang snak med Zayn, havde jeg bestemt mig at gå tilbage til Niall. Jeg havde fået flere sms’er fra ham og til sidst svarede at jeg snart vil komme hjem til ham. ”Ses Zayn, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. Har det faktisk været meget hyggeligt.” Sagde jeg og smilede skævt. Og før jeg vidste det havde han hevet mig ind i et dejligt varmt kram. Næsten lige så godt som Nialls. Jeg smilede kort, inden vi gik hver vores veje.

Gaderne var ret tomme, da en stemme sagde noget bag mig. Jeg drejede mig kort og med et var mit smil falmede. Der stod han, i egen høje person. Austin, hvad fanden lavede han her. ”Hvornår er du lige begyndt at hænge hun med snobbet rige mennesker?” Sagde han vredt og holdte sit blik på mig. ”Nu skal jeg sige dig en ting Austin, han er ikke en jeg hænger ud med. Okay?” Sagde jeg og forsatte: ”Han er min brors ven, og min bror er Niall Horan fra One Direction.” Sagde jeg hårdt og så på ham. ”I know. Det er ligesom over alt nu.” Sagde han og gik hen til mig. ”Hvor er du egentlig blevet smuk, endda med de blå mærker.” Og med det stak ham mig en lussing. Jeg havde løst til at skrige, men ingenting kom ud af min mund. Husk mig lige på hvorfor jeg sagde jeg elskede ham. ”Fuck af med dig Austin, du er syg i hovedet.” Hvæsede jeg og skulle lige til at gå, da han greb fat i mig og hev mig ind i en lille gyde. Hvor han begyndte at tæve løs på mig.

”Så har du vidst fået tæv nok, skal vi nu gå til det andet.” Sagde han og smilede frækt og ondskabsfuldt. Jeg sank en klump og så på ham. Jeg begyndte stille at tage mine bukser af. Jeg begyndte med det samme at skrige og sparke ud efter ham. Men jeg fik bare et slag i hovedet, der fik mig til at holde kæft. Jeg græd og hulkede løs. ”Stop, jeg mener det.” Hulkede jeg og så på ham. Han havde hevet mine bukser lidt ned og var i gang med at tage på mig. Jeg hulkede stadig og ventede på det vil være færdigt. Da jeg skreg igen. Jeg så op og var klar til et slag til som også kom. Jeg skreg igen, men intet hjalp. Han begyndte stille at tage mine trusser af og tage sin hånd ind under min bh. Jeg forsatte med at græde. Da jeg mærkede han var stoppet. Jeg åbnede stille øjnene og så på ham og Zayn?? Zayn slog ham i hovedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og kravlede over i det ene hjørne hvor jeg fik mit tøj på.

Jeg lagde armene om mig selv og holdte godt fast, da jeg mærkede nogle arme ligge sig omkring mig. Jeg skulle lige til at skrige da jeg bemærkede det var Zayn. Jeg så op på ham, i mens tårerne løb ned af mine kinder. ”Kom nu får vi dig hjem.” Sagde han og begyndte stille at gå ud af gyden. Jeg så mig kort tilbage og så på Austin som kom på benene. Han så vredt på mig og råbte: ”BARE VENT CLEMENTINE, DET ER VAR IKKE SIDSTE GANG!” Jeg var allerede bange, for jeg vidste at han mente det. Det gjorde han altid. Jeg så på Zayn, som så ret vred ud. Han så ned på mig. ”Det hele skal nok gå, vi tager hjem til mig. Det er lige her henne og så ringer jeg til Niall som kommer over. Okay?”  Jeg nikkede bare og puttede mig godt ind til ham. Jeg havde brug for tryghed, lige meget hvem det var.

 

**

 

”Så,” sagde han og tørrede det sidste blod væk fra mit ansigt. ”Tak Zayn,” hviskede jeg og så på ham. ”Du skal ikke takke,” hviskede han og lagde armene om mig. Som om vi havde kendt hinanden i flere år nu. Men jeg var faktisk ligeglad, han gjorde mig rigtig tryg. ”Kom,” sagde han og hjalp mig ind i stuen hvor han lagde mig op ad ham. Mit hoved lå på hans lår. ”Undskyld Clementine, men jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor du kunne finde dig i det han gjorde mod dig.” Sagde han lidt vredt. Jeg bed mig svagt i underlæben, ”jeg var bange for at forlade ham. Jeg sagde hele tiden til mig slev at jeg elskede ham. Selv om han var mig utro, slog mig og ikke mindst da han fik mig til at tage stoffer.” Det sidste hviskede jeg, men Zayn hørte det alligevel. ”DET MENER DU BARE IKKE.” Råbte han, så jeg blev lidt skræmt. Jeg bed mig igen i læben, bar lidt hårdere. ”Undskyld.” Hviskede jeg helt bange for hvad han vil sige til mig. ”Du skal ikke undskylde. Bare så du ved det, du kan altid komme til mig hvis du har problemer.” Sagde han stille og strøg en hånd over min pande. ”Men sov nu, jeg er her når du vågner.” Sagde han stille og smilede til mig. Jeg gjorde som han sagde og der gik ikke lang tid før jeg sov.

-----------------------------------------------------------------------------------

Austin, Austin, Austin. Når hvad siger i så til det. ;-D

Jeg vil gerne undskylde for fejl, men klokken er 02:37 og jeg er virkelig træt, men jeg syntes lige at jeg fortjente et kapitel til. Skriv gerne en kommentar. Det vil være rigtig dejligt. :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...