Et liv kan ændres - 1D *Paused :(*

17 årige Renésia Spindler er blevet slået, og sparket af hendes klasse, og det er begyndt at blive en rutine. Hendes mor var død, og hendes far arbejdede til sent ud på natten. Hun havde tit haft tanker om selvmord og den dag hun havde besluttet sig for at verden skulle blive fri fra hende går hun ind i en dreng som tilfældigvis er Niall Horan.

Men hvad sker der når når Niall vil hjælpe hende væk fra selvmordstankerne.
og vil der være nogle der for følelser for hinanden?!
og kommer Renésia af med selvmordstankerne?

15Likes
11Kommentarer
1499Visninger
AA

4. My Name?! I hate it!

Jeg fulgte tavst efter ham og så alle andre retninger end på ham. Gid de bare havde ladet mig være. Jeg så bare rundt, og lod som jeg ikke var der. Hans blik landede på mig et par gange. Da vi endelig kom til det hus jeg var flygtet fra tidligere. Jeg så lidt undersøgende på huset, imens Niall Låste døren, op. Han stod, og ventede tålmodigt på mig. Han lod mig tænke, og det var jeg rent faktisk taknemmelig for. Jeg så kort på ham inden jeg nærmede mig døren, og gk ind i huset igen. Det var ikke helt frivilligt men jeg havde ikke lyst til at komme hjem til en far der lå, og hyggede sig med en eller anden bitch han mødte i byen. Jeg kiggede kort på ham inden jeg langsomt stilte mine sko fra mig, og hang min jakke på en af knagerne. Han lukkede langsomt døren bag mig, og tog så sin mobil frem for sikkert at sige han havde fundet mig, og fået mig tilbage til huset. Jeg sukkede ved tanken om at have en ven. Jeg så mig så stille rundt i huset. Ikke en eneste lyd kom fra mig. Hvis han ikke kunne se mig ville han sikkert tro jeg var stukket af igen. Jeg fortrød lige så snart at jeg hørte stemmer henne fra døren, og jeg så hurtigt en dør med et skilt hvorpå der stod W.C på, og idet hoveddøren gik op, låste jeg døren ud til badeværelset. Jeg kiggede rundt på det lyse badeværelse. Et stort hvidt brusebad stod henne i et hjørne ved siden af brusekabinen stod der en lille beige farvet kommode med en ipod afspiller ovenpå. Jeg sank en klump, og kiggede lidt rundt igen, og var helt stille da jeg hørte stemme udenfor døren. Der så meget fint ud på badeværelset men jeg følte trang til at krybe i et musehul, og blive der. Jeg satte mig lydløst op af væggen ved siden af døren, og lod en enkelt tåre trille ned. Jeg kunne høre håndtaget blev trukket ned i men jeg havde jo låst den. Lidt efter hørte jeg en fjern banken men jeg havde ikke lyst til at åbne. Jeg ville sidde alene med smerten indeni. Jeg så lidt rundt, og så et skab. Jeg trak op i ærmet, og sukkede. Min arm var helt rød, og havde ca. mere end 16 blå mærker. Jeg tog en dyb indåndning, og så hen på et skab der hang ved siden af vasken. Jeg rejste mig stille, og gik hen til skabet. Jeg kiggede hen mod døren, og tænkte lidt på om jeg skulle åbne eller ej. Jeg tænkte den bedste idé nok var at åbne men så klog var jeg jo ikke. Jeg åbnede det lille skab, og så lidt på det der var. Jeg sukkede kort da der intet var jeg kunne bruge for at komme af med lidelserne. Jeg har fået trang til at få lidelserne ud. Jeg åbnede badeværelses døren, og gik ind i den stue jeg vågnede i, og så fem forvirrede blikke. Jeg sukkede kort, og fik endelig et ordenligt kig på dem. Ham der hed Niall havde jo som sagt lyst hår, og sad med en sandwich i hånden. Han så venligt, imødekommende, og madglad ud sådan som han sad med den sandwich i hånden. Mit gled videre hen på en dreng med grønne venlige øje, og krøllet hår som sad flot. jeg stod lidt og så på hans krøller inden mit gled kom hen til en dreng med brun hår, og brune øjne der strålede af venlighed. Jeg fnøs stille af ham, og mit gled videre hen til to drenge der så ud til at være i gang med en lille slåskamp for sjov. Den ene med sort hår, og et smukt smil, og den anden med brunt hår som de 2 andre. Hans øjne lignede var nogle der kunne få enhver til at grine men mit blik forblev koldt. Jeg så kort mod Niall, inden jeg gik ud i gangen igen da alle deres blikke var limet fast på mig. Det var en ubehagelig bevægelse. Da jeg mærkede en hånd om mit håndled for jeg forskrækket sammen, og landede på gulvet. Niall Kiggede uroligt på mig, og satte sig så lidt forsigtigt ned ved siden af mig, og smilte svagt"Du må undskylde hvis jeg forskrækkede dig... det var ikke meningen"Jeg lyttede bare til hans stemme, og langsomt faldt jeg til ro. Jeg så langsomt på ham"Hvorfor?"Spurgte jeg stille"Hvorfor hvad?"spurgte han forvirret tilbage"Hvorfor vil du hjælpe mig?"Spurgte jeg langsomt, og så væk igen"Fordi.... tjaah.. Det ved jeg egentlig ikke... Du så bare så... hjælpeløs ud... Og et eller andet sagde mig at jeg skulle hjælpe dig..."Svarede han stille, og en akavet stemning røg imellem os. Jeg rejste mig til sidst, og så på ham. Han blev siddende lidt  inden han så også rejste sig"Nårh ja! Du har ikke hilst ordenligt på de andre!"Udbrød han lige pluseligt at jeg fik et chok, og sprang en meter op i luften, og han fik grinerflip, og prøvede at forklarer mig, at det så sjovt ud. Jeg fnyste af ham, men hans grin var ret så sjovt. Det endte med at de andre måtte nød til at præsentere dem selv. Nu troede jeg at jeg havde styr på navnene, og nu ventede jeg kun på at de spurgte efter mit navn. Jeg sad i sofaen sammen med dem. Ham der hed Louis kom som den første til at spørge mig"Må vi så få dit navn afvide?"lød hans spørgsmål. Jeg så lidt ned, og mumlede mit navn meget udtydligt. De så bare forvirret på mig"Renésia"mumlende jeg lidt højere. Men deres blikke blev mere forvirrede"Renésia!!"Sagde jeg så højt, og rømmede mig. De begyndte så at smile"Det er et smukt navn"Sagde ham der vidst nok var Harry. Jeg rødmede stort da jeg ikke var van' til komplimenter. Jeg så langsomt hen på Niall der igen sad, og spiste. Jeg sad, og sagde ikke en dyt, og blev efterhånden træt. Jeg sukkede kort, og  faldt så i søvn op af Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...