Et liv kan ændres - 1D *Paused :(*

17 årige Renésia Spindler er blevet slået, og sparket af hendes klasse, og det er begyndt at blive en rutine. Hendes mor var død, og hendes far arbejdede til sent ud på natten. Hun havde tit haft tanker om selvmord og den dag hun havde besluttet sig for at verden skulle blive fri fra hende går hun ind i en dreng som tilfældigvis er Niall Horan.

Men hvad sker der når når Niall vil hjælpe hende væk fra selvmordstankerne.
og vil der være nogle der for følelser for hinanden?!
og kommer Renésia af med selvmordstankerne?

15Likes
11Kommentarer
1457Visninger
AA

1. Intro

 

Jeg løb ned af Londons fyldte gader, Jay var ca. 5 meter fra mig, og han blev ved med at gå efter mig med et hånligt blik. Tårene var låst inde bag mine øjne. Da jeg så et hjørne satte jeg endelig farten ned, og drejede om hjørnet. Jeg prøvede stædigt at gemme mig i mængden af menneskerne. Jeg løftede mig hætte over hovedet, og fortsatte ned af gaden med hovedet sænket ned mod jorden. Jay ville sikkert snart indhente mig så jeg måtte prøve at finde en udvej.

 

Lige da jeg løftede mit hovedet for at se rundt efter en muglighed går jeg ind i en dreng. Jeg lukkede mine øjne i, og sukkede lydløst. Nu var jeg sikker på der ikke var nogen udvej. Jeg ser kort på drengen der ser undskyldende på mig. Hans hår var lyst, og hans blå øjne var fangende. Hans blik fangede mit, og jeg blev overrasket. Han kunne se det hele. min sorg, frygten. Det har ingen kunne. Jeg Skyndte mig at se væk fra ham, og idet jeg skulle til at gå videre river en stærk arm mig tilbage. Mit blik blev fortabt, og jeg vidste det var Jay der stod bag mig. Han vendte mig om, og smilte hånligt inden han strammede sit greb om min arm”davs freak” hviskede han hævngerigt. Han var ligeglad med alle de mennesker omkring os. Jeg så kort tilbage mod drengen. Han stod, og stirrede på os imens jeg panisk prøvede at slippe fri fra Jay’s greb”Slip mig Jay”Hviskede jeg koldt. Min facade var ikke helt på plads men mine ord forblev kolde”hmm lad mig se.. nej”svarede han ligeså koldt, og slog mig i maven. Mit blik forblev koldt men smerten i min krop blev stor. Tårene tvang jeg til at blive inde. Jeg havde ikke bedt dem om at komme”Kan vi ikke bare komme til sagen Jay?”hvæssede jeg sårbart. Idet Jays hånd løftede sig for at slå mig i hovedet lukkede jeg mine øjne i og ventede på slaget men der skete ikke noget. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne igen, og så den lyshåredes hånd ligge omkring Jays håndled. Kunne han ikke bare blande sig udenom? Det er ikke hans problem at jeg er en freak uden et liv. Jeg så kort på drengen. Han havde et beslutsomt blik, og han så ikke ud til at ville lade mig blive slået. Jay så bare på drengen med et surt udtryk. Jeg tænkte der sikkert ville ske drengen noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...