Et liv kan ændres - 1D *Paused :(*

17 årige Renésia Spindler er blevet slået, og sparket af hendes klasse, og det er begyndt at blive en rutine. Hendes mor var død, og hendes far arbejdede til sent ud på natten. Hun havde tit haft tanker om selvmord og den dag hun havde besluttet sig for at verden skulle blive fri fra hende går hun ind i en dreng som tilfældigvis er Niall Horan.

Men hvad sker der når når Niall vil hjælpe hende væk fra selvmordstankerne.
og vil der være nogle der for følelser for hinanden?!
og kommer Renésia af med selvmordstankerne?

15Likes
11Kommentarer
1463Visninger
AA

5. A new beginning(with pain)

Jeg vågnede lige så stille ved at solen sitrede ind igennem et vindue. Jeg for op, og så mig derefter omkring. Den hvide seng jeg vågnede i var bløde, og behagelig. Et stort plasma-tv hang på væggen overfor sengen, og en fjernbetjening stod på et lille lyst træfarvet sengebord. et hvide gulvtæppe bredte sig ud over et lys trægulv, og et skrivebord stod henne i et hjørne udfor et vindue hvor solen kom fra. Det lå en sort laptop på bordet, samt en hvid lampe, og en mobil. Jeg sad, og stirrede rundt på værelset idet nogen rykker på sig ved siden af mig. En hvid stor hund med en stor pels lå ved siden af mig. Jeg kunne høre den gabe, og jeg sad med mit blik limet fast på dem, inden jeg langsomt, og træt rejste mig, og gik mod en af de to døre der også var. De var af lyst træ, og håndtagende var af gråt metal. den var enkel, og meget simpel. Jeg blev lidt overrasket over at hunden lige pludselig stod foran mig, og stirrede op på håndtaget som min hånd smøgede. Jeg trak forsigtigt ned i håndtaget, og så hunden blive ivrig. Jeg havde set den før, og jeg vidste det godt men alligevel kunne jeg ikke komme på hvor. Jeg åbnede døren helt, og så hunden spæne afsted ned af den lille gang døren førte ud til. Jeg tøvede lidt inden jeg bevægede mig ned af gangen efter hunden. Jeg ville gætte på at den var på vej mod køkkenet. Den stille gang forblev stille efter hundens poter var til at høres. Som mit gæt var, var hunden gået til køkkenet, og begyndt at hoppe op af Niall som jeg af en eller grund ikke kunne glemme. Idet jeg så hunden hoppe op af ham med et tiggende blik da han var igang med at lave bacon, og æg. Tilbage til hunden,Jeg havde set den i avisen. Den var meldt fundet, og jeg ville mene den var fundet af en kendt. Det mener jeg der stod, Der hang også en masse sedler med den rundt omkring. Jeg ville tro at den så havde fundet sin ejer? Men hvem var den kendte mon så? jeg så stille til, og kunne lidt efter høre en grinen. Nialls, of course! Jeg så hen på dem, og kunne se Niall smile, samt at hunden satte sig ned, og lagde derefter sit hoved på skrå. Jeg lænede mig op af dørkammen, og var musestille men det syntes hunden åbenbart ikke jeg skulle være så den løb hen til mig, og gøede blidt, og sprang ned så dens forben lå på det sort, hvide ternede gulv. Den ville lege ville jeg tro for den logrede med halen. Jeg foretrak ikke en mine, selvom jeg havde lyst til, og klø den bag øret. Den så ret så sød ud, og lignede en der ikke engang kunne finde på at gøre en flue, eller myre fortræd. Mens jeg stod der helt i min egen verden hørte jeg en svag stemme. Niall sagde en stemme i mit hoved, og jeg vågnede op fra mine tanker. Niall stod lidt væk fra mig med en pande i hånden. på panden lå der bacon, og æg til fem personer. Jeg så kort på ham som om han var skør inden han vendte sig mod bordet, og lagde panden midt på bordet"Drengene er taget hjem. Undtagen lige Zayn da han også bor her"Sagde han, og smilte kort til mig. Jeg gjorde intet end at se lidt rundt i køkkenet. Det mindede lidt om værelset i nuancerne. Gulvet var ternet med sort, og vid, skabene var af hvidt træ, det samme med køkkenbordene. Bordpladen var af hvidt marmor. Det lignede lidt et drømme hus hvis man kun kiggede på gangen, køkkenet, og værelset. Jeg blik fangede en skål med æbler, pærer, bananer, osv. Jeg så kort på ham inden jeg gik hen til skålen for at tage et æble som jeg derefter skyllede"Hvad hedder hunden?"Hørte jeg mig selv sige, og blev en smule irriteret over jeg talte. Niall rettede sit blik mod mig, og så så på hunden"Hope"Svarede han roligt. Jeg blev ved med at kigge på Hope der nærmest sad på Nialls skød bare for at få maden.

 

"skal du slet ikke have noget?"Spurgte Zayn der også var vågnet men i stedet for bacon, og æg som han ikke kunne få da Niall have spist det hele. Den dreng er sær. Jeg rystede blot på hovedet over Zayn spørgsmål, og han hældte nogle cornflakes op  i den skål han havde taget frem"Sig mig. Hvor gammel er du?"spurgte han da Niall var gået med Hope. Jeg tøvede lidt inden jeg svarede"17"sagde jeg kort, og lavt. Han nikkede hurtigt, og begyndte at spiste sin mad. Jeg stod stadig med æbleskroget, og kiggede på ham. Hans brune øjne kunne man godt falde for. Jeg rystede på hovedet over min tanke, og gik med tøvende skridt hen til vasken, og åbnede lågen under den. Til mit held var skraldespanden der, og jeg smed skroget ud. Jeg lukkede igen lågen, og så på Zayn igen der bar stod og så undersøgende på mig. Jeg hævede undrende et øjenbryn, og lænede mig en smule op ad køkkenbordet.

 

Niall var kommet hjem, og Hope var straks hoppet op i sofaen. Niall sukkede bare udmattet, og dumpede ned ved siden af hende som begyndte at slikke ham i ansigtet. Jeg sad i en anden sofa, og stirrede på Hope der havde overfaldet Niall"Den hund kan ikke blive træt"Sagde han da Hope endelig var stoppet, Nu sad hun bare, og blev kælet af ham. Jeg trak kort på skuldrene, og så på ham inden jeg rejste mig, og gik mod hoveddøren. Jeg kunne hurtigt hører skridt bag mig og så Niall stå der med et forvirret blik"Jeg skal bare hjem"Sagde jeg lavt, og lidt irriteret. Skulle de absolut holde øje med mig? En freak uden et Fucking liv! Jeg sukkede lydløst af mig selv, og vidste hvad mit mål ville være når jeg kom hjem. Jeg skyndte mig at tage mine sko på"Så lad mig følge dig på vej!"Sagde han insisterende"Hvorfor?"Spurgte jeg irriteret. Jeg tog min jakke, og gik ud af døren som Heldigvis ikke var låst. Sikke nogle paphjerner tænkte jeg, og gik med hurtige skridt mod Big ben, og london eye da huset var tæt på.

 

 

Da jeg kom ind hørte en vred stemme der kun kunne tilhører min far. Han havde sikkert allerede drukket"Jaer?"spurgte jeg irriteret. Han kom til syne i dørkammen ind til stuen med en dame bag sig. Jeg sukkede lydløst, og ventede utålmodigt"Deh-h-n tohne vils jeeeg ikke høhrer" Hold da ferie hor havde han drukket men alligevel kunne han nå hen til mig da jeg himlede med øjnene, og lidt efter kunne jeg bare mærke hvordan min kind brændte. Han havde slået mig for hvad 300'ende gang efter mors død. Jeg kunne meget kort efter mørke en saltet tåre trille ned af min kind, og jeg var hurtigt oppe på badeværelset. Jeg fandt hurtigt en barberskraber, og satte mig op af badekarret. Jeg skulle ikke være gået fra Niall, Hope, og Zayn. De slog mig i det mindste ikke. Jeg tog op i mit ærme, og placerede barberbladet på et sted der ikke var ramt. Jeg pressede bladet mod min bare hud, og tog imod det tilfredsstillende smerte. Jeg fortjente den smerte mere end noget andet. Jeg kunne høre blodet lande på fliserne under min arm, og jeg lod blodet løbe lidt inden jeg pressede bladet ind et nyt sted. Jeg ville gå tilbage til huset imorgen, og blive der. Det håbede jeg ihvertfald på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...