You're my only one (1D)

Cathy Higgins på 18 år, bor i en lille lejlighed i London. Hun elsker at danse og har sin egen Youtube kanal hvor hun lægger dansevideoer ud. Den er ikke særlig kendt, men hun har nu alligevel mange abonnenter. Hendes far er manager for One Direction. Kathrine har aldrig været specielt interesseret i One Direction, de har altid bare være "De der 5 kendte drenge" i hendes øjne. En dag tager hendes far hende med hjem til Louis' og Harry's lejlighed, hvor alle drengene opholder sig. Hvordan udvikler Cathys forhold sig mon til drengene?

59Likes
94Kommentarer
3173Visninger
AA

1. YouTube Dancing Star

"We used to be perfeeect .. yeeeeeah" sang jeg højlydt med på Austin Mahone’s nye single What About Love, imens jeg lå og dovnede den i min dobbeltseng. Læg mærke til dobbeltseng. Mmmm .. Jeps, den var nu ret lækker. Og jeg boede ikke engang hjemme. Det var klart det bedste.

Jeg delte lejlighed med min bedste veninde Caitlyn midt inde i London. Jeg var kun hjemme hos min mor og far på weekend, da Caitlyn gerne ville have lejligheden for sig selv og sin kæreste i weekenden, og det respekterede jeg, da jeg alligevel ikke selv havde en kæreste at dele den med. Det bedste var, at jeg havde mit eget værelse hos min mor og far, for helt ærligt, de kunne jo lige så godt have brugt det som lager eller noget, da jeg alligevel ikke brugte det så ofte. Hurra for mig.

Jeg rejste mig hurtigt og voldsomt op, med svingende arme, snuppede hurtigt min hårbørste fra skrivebordet, og begyndte at skråle og danse som en sindssyg. Der var alligevel ingen hjemme, det var fredag morgen, min søster var taget i skole og min far og mor var på arbejde. Jeg var nu ret glad for at mine timer var blevet aflyst i dag, pga. manglende lærere.

Da jeg svingede voldsomt ud med min højre hånd, ramte jeg uheldigvis min lille, runde, lyserøde lampe, som stod på mit skrivebord. Den faldt med en hastig fart mod jorden, og jeg kastede mig, ligesom de gør på film i slowmotion, ud efter den for at gribe den. Jeg greb den desværre ikke, og den landede med et højt "klonk" på jorden. Da den landede på jorden flækkede den i to dele halv over, simpelthen.

Jeg tog mig et sekund til lige at få pusten igen. Jeg kiggede irriteret på de to, nu ret så grimme dele, af min lampe. Jeg elskede den lampe. Ih altså, hvorfor? Hvorfor stod den også lige der, hvor min arm den mente at den skulle svinge hen? Jeg tog mig sammen og satte mig op. Indtil da, havde jeg ligget på min mave, flad som en pandekage på gulvet. Jeg tog de to dele op i hænderne og smuttede ud til skraldespanden.

 

 

Jeg besluttede mig instinktivt for at være rigtig aktiv i dag, nu hvor jeg alligevel var så frisk. Jeg tog hurtigt og beslutsomt mine kondisko ud af mit skab, med et smil på læben, og fandt en behagelig sportstrøje og mine Adidas bukser frem. Så var det jo ellers bare ud af døren og at gå med hastige skridt mod fitnesscenteret, som heldigvis ikke lå så mange gader fra min lejlighed.

 

 

Det meste af min dag, gik med at træne i fitnesscenteret, og nu sad jeg hjemme ved aftensmadsbordet, med min mor og far, og min søster Sophie.

"Hvordan har din skolefri dag været skat?" spurgte min far med et interesseret blik og smilede kærligt til mig. "Super! Brugte den på mit værelse og i fitnesscenteret" svarede jeg ham med et glad smil på læben. Jeg tog sultent og grådigt en stor bid af min meget saftige bøf, som virkelig smagte himmelsk. Jeg smilede til min mor og nikkede mod bøffen på min tallerken, for at vise hende hvor dygtig hun var i køkkenet. "Hvor dejligt." sagde min far tilfreds, og kiggede dernæst glad på Sophie og spurgte hende om det samme.

Efter Sophies forklaring om hvor godt det gik, den dag i skolen, var der derefter en irriterende stilhed om bordet. Jeg håbede på at bare en eller anden ville sige noget for at bryde stilheden, og lige da jeg selv skulle til at komme med en lille kommentar til min mor om maden igen, vendte min far sit hoved langsomt og forsigtigt hen mod mig. Han spurgte derefter forsigtigt: "Glæder du dig så til at starte på det nye college i morgen?" Jeg blinkede hurtigt flere gange, og gik derefter i frys-tilstand.

Av, den gjorde ondt. Nu var jeg jo lige så glad. Det college jeg havde gået på indtil nu, var et ekstremt dårligt college. Jeg skulle derfor flytte hen til et andet college, og det gjorde mig urolig. For hvordan kunne jeg vide om det nye var godt? "Cathy?" spurgte min far igen. "Æh, ja det bliver vel fint nok." svarede jeg ham koldt og rejste mig hurtigt fra bordet, og gik hastigt og beslutsomt ud i køkkenet med min tallerken. Jeg kunne hører min far sige mit navn og min mor sige noget til ham, som lød i retning af 'Du ved jo godt at hun ikke har lyst til at tale om det ...' og derefter smuttede jeg irriteret ind på mit værelse.

 

 

Der gik en time eller noget, hvor jeg egentlig bare stod og øvede på min dans til en video jeg ville lægge ud på YouTube.

Jeg lagde mig forpustet på min seng og hørte derefter en banken på min dør. Det var min far der stak hovedet ind af døren, og smilede uskyldigt til mig. "Må jeg komme ind?" spurgte han. "Du er allerede inde, så hvad kan jeg sige? Jeg bor her ikke engang." svarede jeg ham surt og satte mig op og trak min ret så bløde dyne over mig.

Han satte sig tungt på kanten af min seng, i den modsatte ende af hvor jeg sad, og smilede til mig. "Hvad skal du lave i morgen?" spurgte han mig nysgerrigt og satte sig lidt bedre tilrette. "Ingenting tror jeg. Hvorfor da?" svarede jeg og trak på skuldrene. Jeg kiggede undrende på ham. "Jeg tænkte på.. vil du ikke med mig på arbejde i morgen? Eller.. det er ikke helt arbejde, men drengene og jeg har fri i morgen og skal lave noget sjovt sammen. Du kan jo tage med, vi tager i det der store forlystelsesland ikke så langt herfra..?" spurgte han forsigtigt om og smilede håbefuldt til mig.

Jeg kiggede ned på dynen og tænkte lidt over det. Det kunne da blive ret hyggeligt? For jeg havde jo ingenting at lave, og min far havde altid sagt at drengene var åh så flinke, selvom at jeg nu aldrig havde mødt dem. Jeg ville nu også gerne gøre min far glad.

Jeg nikkede smilende til ham. "Selvfølgelig vil jeg da det, det kunne være super hyggeligt" svarede jeg ham glad og kiggede på hans rare ansigt som lyste op af glæde. "Dejligt! Vi ses i morgen tidlig skat, hyg dig nu bare resten af aftenen, jeg skal lige klare noget inde på kontoret, så det er der du kan finde mig, hvis at der nu er noget” sagde han lykkeligt. ”Og for resten, så glæder mig til at se din nye dans på kanalen!" og med de ord smuttede han tilfreds og smilende ud af mit værelse.

Ja, det var lidt akavet. Min far kendte til min YouTube kanal, og var nærmest ”min største fan”. Men jeg syntes nu, at det var ret sødt.

 

 

Jeg afsluttede forpustet mit sidste dansetrin og gik langsomt og hen mod kameraet.

”No more dance for today people! Have fun out there!” sagde jeg med en hånd på brystet, for at finde pusten, og med et smil på læben, slukkede jeg for kameraet.

Jeg lagde mig udmattet på min seng. Det var nu flere timer siden, at min far havde været herinde og han havde der, fået inspireret mig til at få lavet dansen færdig. Jeg havde derefter sådan en lyst til at gøre ham glad, så jeg fik afsluttet min dans. Jeg fiskede forsigtigt min computer op fra gulvet, ved siden af min seng.

Jeg uploadede min video til min kanal og skulle derefter til at lukke computeren i, da jeg pludselig så at jeg havde fået nye followers på Twitter. Jeg smuttede hurtigt ind og kiggede nysgerrigt på det.

Jeg gik derefter i chok. Jeg kunne slet ikke forstå det tal der stod på skærmen. Nej, det kunne da ikke passe? Der. Stod. Virkelig. 5660. Nye. Følgere. Jeg hvinede dernæst, for helt ærligt, det var da virkelig fedt!? Hvem ville ikke syntes det?! Hvordan kunne det være?! Havde ellers været så anonym før, og det havde jeg det da fint med.

Jeg rullede nysgerrigt længere ned på siden, og så pludselig at min far havde tagget mig i et tweet, og han tweetede nu ellers aldrig. Jeg klikkede hurtigt ind på tweetet og begyndte at læse. ”SO HAPPY! Just me, the boys and my lovely doughter @CathyHiggins tomorrow!” Jeg smilede. Sødt. Men det kunne da ikke skaffe mig SÅ mange followers? Underligt nok, tænkte jeg at der måtte være mere end det. Jeg klikkede tilbage til den forrige side og rullede igen ned af siden.. Jeg havde overset et tweet, hvor jeg igen var blevet tagget.

Jeg holdt min hånd for min mund, for ikke at lukke et hvin ud. Liam Payne havde tagget mig i et tweet. Ikke at jeg var fan af dem, men helt seriøst, en verdenskendt har lige tagget mig i et tweet? Altså, det syntes jeg nu var en okay ting af flippe lidt over.. Det måtte så være forklaringen på alle de følgere.

Jeg klikkede ind på tweetet og læste: ”Looking forward to meet u @CathyHiggins its going to be fun!” Jeg smilede glad. Det var da lidt sødt, aw. Nu var det jo også Liam.. han var jo den søde og ansvarlige en, havde jeg hørt. Min far laver jo nærmest ikke andet end at plapre løs om dem. Jeg rejste mig i en svingende bevægelse op fra min seng og løb så hurtigt jeg kunne mod kontoret. Jeg smækkede døren voldsomt op til kontoret og kiggede lykkeligt på min far, som så ret så forskrækket ud.

Jeg sagde ingenting, stod bare der og kiggede med store øjne på ham. ”Nå, jeg gætter på at du har været på Twitter? Jeg håber altså ikke at mit tweet gør noget..” mere nåede han ikke at sige, for jeg skyndte mig hen mod ham og gav ham et kæmpe kram. ”Det var sødt af dig far, tak! Jeg glæder mig også!” sagde jeg glad til ham og trak mig langsomt fra ham. ”HAR DU SET AT LIAM HAR TWEETET OG TAGGET MIG?!” spurgte jeg, nærmest råbte jeg, og han nikkede glad. ”Selvfølgelig har jeg da det skat!” svarede han. ”Dine followers er nok røget lidt op hvad?” sagde han drillende og blinkede sødt til mig. ”Ja det må du da nok sige!” sagde jeg og smilede varmt til ham.

Elskede seriøst min far SÅ højt.

 

***********************************************'

Så! Håber virkelig at i kan lide kapitlet! Det er ikke super langt, men det er hverdag og det er sent, haha :')

Smid meget gerne et like eller en kommentar, så bliver jeg lykkelig! (Og favorit hvis at den er noget for dig?)

Oooooog så vil jeg lige sige hvis at nogle af mine gamle læsere bliver forvirrede.. jeg har lavet historien om.. før havde jeg jo nogle få kapitler, men jeg synes virkelig ikke at de var særligt gode, og de er 110 år siden, at jeg skrev dem.. så besluttede mig for at starte på en frisk.

Håber i kan lide ændringerne :')

 

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...