You're my only one (1D)

Cathy Higgins på 18 år, bor i en lille lejlighed i London. Hun elsker at danse og har sin egen Youtube kanal hvor hun lægger dansevideoer ud. Den er ikke særlig kendt, men hun har nu alligevel mange abonnenter. Hendes far er manager for One Direction. Kathrine har aldrig været specielt interesseret i One Direction, de har altid bare være "De der 5 kendte drenge" i hendes øjne. En dag tager hendes far hende med hjem til Louis' og Harry's lejlighed, hvor alle drengene opholder sig. Hvordan udvikler Cathys forhold sig mon til drengene?

59Likes
94Kommentarer
3170Visninger
AA

2. With daddy on work

Jeg vågnede ved at min far bankede hårdt på døren, ind til mit værelse, for at vække mig. Jeg satte mig op i en hurtig bevægelse. Av, det skulle jeg vidst ikke have gjort, det dunkede nemlig voldsomt i mit hoved. Det slørrede lidt for mit blik. Da jeg fik synes tilbage, skyndte jeg mig at sige til min far at jeg var oppe. Jeg kiggede sløvt over på mit natbord. Skulle jeg glo lidt på Twitter? Eller skulle jeg tage mig sammen og stå op? Jeg valgte at sidde og kigge træt ud i luften.

Pludselig gav det et sæt i mig. Jeg skulle med min far og One Direction i forlystelses land! Jeg lavede store øjne og kiggede forskrækket hen på mit skab. Det skulle lige siges at mine skabslåger var lavet af spejl, så jeg kunne se mig selv, også selvom at jeg sad i min seng. Jeg så forfærdelig ud. Jeg lavede en syrlig grimasse til mig selv og fik derefter svinget mine ben laaaaangsomt ud over sengekanten. Jeg rejste mig træt op og skyndte mig så godt jeg nu kunne hen til skabet. Jeg åbnede mine skabslåger og kiggede med fortabte øjne på mine skuffer. Jeg havde jo intet at tage på? Jeg anede ikke engang hvad for en skuffe jeg skulle åbne.

Jeg besluttede mig fast for, efter at have brugt ekstremt lang tid på bare at kigge sløvt på det tøj jeg nu havde, at tage mine pæneste blå jeggins på. Derefter tog jeg min mest pink bh på. For jeg elskede seriøst pinke bh'er. Jeg gik efterfølgende hen til min skrivebordsstol. Jeg tog den hvide striktrøje der hang på stolen og trak den over hovedet. Jeg gik hen til mit spejl og kiggede trist på mig selv. Jeg så helt smadret ud i mit ansigt, og det ødelagde virkelig mit look. Man kunne se min lyserøde bh gennem min hvide striktrøje. Jeg havde aldrig en top på inden under mine striktrøjer. Jeg syntes det var ubehageligt, puha. Jeg besluttede mig for at tage noget make up på.

Mine øjenvipper. Uha, mine øjenvipper. Dem var jeg nu utroligt glad for, hold da op! Jeg elskede dem! De var lange, tætte og mørke. Og med mascara på? Så det jo utrolig lækkert ud altså. Jeg tog 3 lag mascara på. Jeg brugte en mascara til det første lag, som lavede dem tynde, skilte og flotte. Derefter gav jeg dem volumen med en tykkere og mere kraftig mascara. Til sidst tog jeg min Wings mascara, som jeg elskede højere end alt andet. Den var fantatisk! Og gav bare mine vipper sådan en fantastisk form.

Efter at have brugt 110 år på min mascara, tog jeg var lidt foundation, puder og blush på. Ja, jeg elskede at tage make up på, jeg elskede make up. Jeg kunne ærlig talt ikke få mig selv til at gå ud i offentligheden uden make up på. Ikke fordi at jeg ikke kunne lide mit naturlige look, jeg kunne bare godt lide mig med make up på. Mine øjenvipper var dejligt mørke, så der var ingenting at gøre ved dem. De var som de skulle være, mørke og pænt plukkede.

Jeg følte mig endeligt klar, efter at jeg havde krøllet mit hår., til nogle flotte slangekrøller. Men det var ikke overdrevet, det så bare.. flot og ret så naturligt ud. Normalt havde jeg sådan noget halvt-krøllet, halvt-glat hår. Mit hår var nok det eneste ved mig selv jeg var utilfreds med. For ærligt? Så havde jeg intet imod min krop. Jeps, tilfreds det var jeg. Men mit hår var nu lidt irriterende. Jeg var brunette. Det var jeg nu tilfreds med, da det var en flot mørk brun farve. Men "formen" på det, nej puha.

Jeg smuttede nu ud til min far og sagde at jeg var klar til at køre. Men han ville ikke lade mig gå uden morgenmad, så der gik lidt tid inden at vi kom afsted.

 

 

 

Vi sad nu tavse i bilen på vej til Louis' og Harry's lejlighed. Min far sad uroligt og slog i takt med melodien som var i radioen, på rettet. Det var vidst en af One Directions sange. Den ved navn.. Up all night? Jeg var ikke helt sikker. Jeg sad og kiggede anspændt ud af vinduet da min far forsigtigt spurgte: "Glæder du dig så?" "Æh, det ved jeg ikke. Jeg kender dem jo ikke rigtigt, så indtil videre er der vel intet at glæde sig til," svarede jeg og smilede uinteresseret. "Cathy altså! Du kan da glæde dig til at møde dem? Til at lære dem at kende? De er nogle super søde drenge!" sagde min far oprigtigt og smilede hen til mig. Jeg smilede tilbage, for at slutte vores lille samtale.

Jeg kunne godt se på min far at han kunne lide dem. Af hvad jeg havde opfanget, var han lidt som en far for dem. Jeg havde intet imod det, for det var jo bare skønt at vide at mine far var lykkelig for det job han havde, og samtidig var sammen med mennesker han holdt af.

Jeg kiggede forventningsfuldt ud af vinduet. Det her skulle nok blive spændende.

"Så er vi her," sagde min far og pegede glad på en bygning. Den var ret flot, og den så stor ud. Vi kørte ind på en lille parkeringsplads ved siden af. Jeg bed mig uroligt i læben, måske lidt for hådt, for jeg kunne smage blod. For altså helt ærligt, jeg skulle møde et verdenskendt band. Altså hvem ville ikke mene at det var bare lidt vildt? Ikke at jeg er fan af dem eller noget. Nu skulle jeg møde One Direction. Hyggeligt, i guess.

"Paaauuul!" råbte en af drengene højt - det måtte vist være Louis -  lige så snart vi kom ind af døren, og hoppede op på min fars ryg. De andre drenge kom hen og deltog i "gruppekrammet", og så derefter nysgerrigt på mig. Jeg synes det var lidt akavet, så jeg sørgede for hele tiden at kigge på min far, som om at de andre ikke var der.

"Nå drenge, dette her er  min datter, Cathy!" sagde min far glad og klappede mig stolt på skuldrene.

"Jamen, hejsa!" sagde Louis friskt og gik hurtigt hen til mig for at give mig et kram. Okay, sikke en imødekommende type. Ham der vist hed Niall, kom også hen og gav mig et kram.

"Hej," sagde han venligt og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kiggede hurtigt væk fra ham, for ellers ville det nok blive ret så akavet.

"Davs," sagde fyren, der så nok hed Harry, og gav mig fornemt hånden, hvor han derefter grinede og bukkede. Alle drengene grinede lidt af Harry's "optræden" og derefter kom Liam. hen til mig. Ja, jeg vidste jo godt hvem der var Liam. Det var ham der havde skaffet mig alle de følgere, huhuh..

"Hej Kathrine! Jeg er så Liam, hvis at du ikke har regnet det ud," sagde Liam og gav mig hånden. Sød fyr. Jeg kiggede over på Zayn. Ja, jeg vidste nu også hvem Zayn var. Han skilte sig lidt ud fra de andre drenge. Jeg vidste ikke helt hvorfor.

Han smilede selvsikker til mig og sagde med en hæs og lækker stemme: "Hej Kathrine!" Jeg smilede til til ham og så så på min far. Han skulle jo ligesom placere mig et sted, for her i døren kunne jeg jo ikke stå forevigt.

"Kom!" sagde Louis pludseligt og tog blidt fat i min arm. Han trak mig ivrigt med ind i deres stue. Nej vent. Store stue. Han tvang mig hurtigt ned at sidde, på en af de sorte læder sofaer. De andre drenge kom også ind lige efter og smilede glade til mig. Jeg kiggede desperat efter min far. Please, han måtte godt redde mig ud af denne akavet situation. Jeg kiggede hen på drengene. Nej okay, det var vidst kun mig der syntes at det var akavet.

"Bare roligt Kathrine, din far kommer snart. Han skal lige bestille nogle pizzaer!" sagde Niall grinene til mig. Oh gard, bosted. De andre drenge grinede lidt af mit fortabte ansigtsudtryk. Tænk engang at min far kunne finde på at forlade mig lige nu. Arh.

Jeg kiggede nysgerrig rundt i stuen. Den var ikke så overdrevet og pyntet, som mange rige mennesker har deres stuer. Den var faktisk ret så almindelig. To sorte læder sofaer, et glasbord som stod foran de to sofaer, lyst, pænt trægulv, mørkebrune vægge og et par billeder hist og her.

Jeg lænede mig anspændt tilbage i sofaen og så derefter nysgerrig på dem alle sammen.

Jeg kiggede forsigtigt hen på Niall.. Jeg håbede på, at jeg ikke lignede en gloende abe. Han så virkelig sød ud. Oh gard, og med det mener jeg virkelig sød. Han var flot på en virkelig charmerende og nuttet måde. Min mave kildede indeni. Det var ekstremt mærkelig følelse. Jeg kiggede på hans øjne. Flotte. Så flotte. Pludselig kiggede de flotte øjne ind i mine. Oh gard. Jeg kunne ikke fjerne mit blik, det ville bare være akavet. Han smilede sødt til mig og jeg kunne mærke blodet stige mig til hovedet. Pokkers. Jeg fjernede hurtigt mit blik igen.

"Kathrine?" spurgte Louis og grinede sjovt af mig. Jeg kiggede pinligt berørt over på ham. "Hvad, Louis?" spurgte jeg dumt. Han grinte af mig, og pegede på bordet. Først nu opdagede jeg at alle drengene sad med hver deres pizza i hånden. Og resten stod på bordet. Waow, jeg følte mig dum. "Skal du have?" spurgte Louis mig igen, og smilede lidt af mit overraskede ansigtsudtryk. "Æh, ja.." svarede jeg akavet og rakte hurtigt ud efter et stykke. Yay, min yndlings pizza! Hawaii. Skinke, ost og ananas, wihu. Jeg kiggede over på Niall. Han så kær ud, når han spiste. Og tog jeg ikke fejl, så kunne han vidst godt lide mad, for han spiste, som havde han ikke spist i flere dage. Og helt ærligt, han var jo verdenskendt. Det giver penge og penge giver mad. Ja, det siger jo sig selv.

Først nu opdagede jeg at min far var kommet ind. Han sad i den samme sofa som Niall.

"Nå, hvad skal vi så lave i dag?" spurgte Liam glad og kiggede hen på mig. "Ja, det vil jeg også gerne vide?" sagde Niall med munden fyldt med pizza. "Hvad har i lyst til? Skal vi tage en tur på stranden?" svarede min far og smilede muntert til os alle sammen. Det lød faktisk meget lækkert. Jeg kunne godt bruge noget farve, og nu hvor det alligevel var så godt vejr. "Jo!" svarede alle drengene hurtigt. "Hvad med dig, Kathrine?" spurgte min far mig smilende og jeg svarede ham med et varmt smil.

"Vi skal bare hjem for at hente mine ting og sådan først," sagde jeg og smilede tilbage. Harry piftede af mig, og jeg kiggede sjovt på ham. Så blinkede han til mig og jeg grinede lidt af ham. Jeg kiggede hen på min far. Han rejste sig op og jeg fulgte med ham ud.

"Vi ses på stranden drenge," sagde jeg glad, på vej ud af rummet. Jeg var egentlig allerede ved at syntes god om dem alle sammen. Ja det var hurtigt, men hvad kunne jeg gøre? Deres førstehåndstindtryk var kanon.

 

 

 

Lidt efter sad min far og jeg i bilen på vej hjem. "Hvad synes du så om dem?" spurgte min far nysgerrig og skruede ned for radioen. "De var da søde," svarede jeg ham smilende. "Jeg så at du lagde specielt mærke til Niall," sagde min far og grinte højlydt. Jeg rødmede og kiggede hurtigt ud af vinduet. "Æh.. han virkede da sød nok. et gjorde de alle sammen," svarede jeg ham hurtigt og prøvede derefter på at skifte emne. "Du bliver bare inde i bilen imens at jeg henter mine ting. Medmindre du selvfølgelig også skal bade?" Jeg kiggede drillende på ham. "Nej det skal jeg ikke. Jeg bliver her, boss" svarede han grinende. Jeg grinede lidt med, og lidt efter holdt vi foran vores eget hjem. Jeg smuttede så hurtigt jeg kunne, ind for at finde min bikini og nogle andre småting. Da jeg havde fået bikinien og noget tøj på, gik jeg ud til min far.

På stranden med One Direction. Æhm, okay. Hvordan mon at det ville gå?

**************************************************************

Undskyld for det ikke så lange kapitel. Igen, det er hverdag. Så hellere udgive flere, kortere kapitler, end ingenting. Håber virkelig at i kan lide kapitlet! 

I er for skøøøønne!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...