My story (1D)

Sophie V. Helligsø familie døde på tragisk vis, ikke bare mor, far og søskende, men dem alle bedste forældrene, mostere, onkler, kusiner, fættere og så videre. Alle døde af en drablig mordere, vis venner ikke kunne udstå Sophie, fordi hun var en dygtig tennis spiller. Hans forsvar var... "Hun skal leve med frygten om at jeg kommer tilbage igen". Sophie vil væk derfra, væk fra kedelige Danmark, væk fra alle personerne, væk fra alt der havde at gøre med hendes gamle liv. Hun ville opgive alt for at komme væk. Så hun finder en webside hvor annonce fra hele verden.
Der var en lovende ansønging, det var i Irland
Hun sendte den og fik godkendt den! 'Gard' hun skal til Irland
Hun vidste intet om familien hun skulle bo ved. Vi starter hvor hun er i Irlands lusfthavn. Jeg ved ikke rigtig noget om deres familie, men skal prøve at finde noget. Det er min føreste novelle, så bær over med mine fejl tak.

14Likes
12Kommentarer
1378Visninger
AA

3. Lufthavnen

Hele turen herover havde jeg tænkt; hvad fuck er det jeg laver Sophie, tag hjem, slå dig selv ihjel, tag til U.S.A. Nej... vel ingen af ide'erne er særlig tiltrækkene. Jeg gik ud af flyet, sukkene. her er ligesom Danmark ikke nogle stor suprise. Jeg var nu noget til åbningen, skyndte mig hen til transport båndet, og fik fat i mine kufferter. Kan lige så godt få det bedste ud af det, det var tros alt mit eget valg. ude i hallen, som jeg kalder det, var der en masse mennesker. Jeg sukkede højt, kiggede mig omkring, hvor var de hvordan så de ud. Shit jeg havde jo glemt den sedel hvor der står hvad de hedder på! Efter få minutter var der ikke mange familier tilbage. Fakitsk kun en, så den gik jeg stille hen til. "hej er du Sophie?" Spurte en kvinde. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skal sige. "øh jah mrs.." hun afbrød mig. "Horan. Jeg hedder Maura Horan" Jeg smilede. "hyggeligt at møde dig." Hun så på mig med et vurderet blik. "nå, nu skal vi ikke stå her at snik snakke, lad os komme hjem." Hun begyndte at gå, og jeg fuldte bare med. "Min børn kommer hjem til middag i aften for om 3 dage skal vi til London." Jeg stoppede op. "til London?" Hun vendte sig om. "ja til London. Vi forklare senere" Med de ord vendte hun sig om og gik  fast mod en bil. Jeg gjore det jeg ville have gjort alle andre steder; Fuldte med. Hun åbnede bagagerummet, og kiggede på mig. "skal kom med dine kufferter" Jeg kiggede på hende. "det skal jeg nok selv gøre Mrs. Horan" Hun sukkede, men satte sig ind i bilen. Jeg lagde mine kufferter ind i bilen og satte mig ind i den anden side. Maura kørte stille afsted, efter noget tid sagde hun noget. "vi har fået lavet et værelse til dig, Sophie" Hun så på mig, og jeg smilede. "Tak Mrs Hoarn" Hun grinte. "bare kald mig Maura" Vi kørte videre i stilhed.

***

Efter 20 minutter var vi hjemme, det var et mega flot hus. Skal jeg virkelig bo? "Greg er allerede, kan jeg se" Hun trådte ud fra bilen og gik med faste skridt hen til døren og åbnede den. "Vi er hjemme Greg" råbte hun. Jeg smilede stort, og gik om til Bagagerummet. Jeg tog mine kufferter ud og vendte mig om og gik ind i en høj flot fyr. "arg det må de undskylde." jeg så ham i øjne. "er du Sophie" spurte han. jeg smilede. "ja det er jeg. Jeg kan regne ud at du er Greg" Han grinte. "godt gættet" Han tog mine kufferter, og gik op af indkøreslen. Jeg fuldte bare efter. Muara kom ud og sagde "Niall kan komme når som helst" Jeg blinkkede med øjene. Niall Horan så slog det mig. Jeg smilede. "ville du se dit værelse Sophie" Det kom fra Greg "Øhh ja, det ville jeg da gerne". Han Løb op af nogle trapper og forsvandt rundt om hjørnet. Jeg kunne høre ham råbe "Kommer du". jeg grinede og gik op trapperne. Jeg kom til det værelse hvor jeg kunne se Gregs hovede stikke ud. "jeg troede du var faret vild" Jeg grinte, men så fornærmet ud. "Så du tror min sted sans er dårlig?" Han gav mig elevator blikket, og tænkte sig om. "ja det tror jeg" Jeg lavede en trutmund. "det var ikke sødt sagt"

 

 

 

Jeg er ikke så god til lange kapitler, men det er hvad i lige kan få nu.

Håber i ville like den. det betyder meget for mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...