Love Has No Age ~ One Direction

Clair på 14 år lever for musikken. Hun synger, danser og spiller instrument. Da hun, en dag, har været til casting på en dansefilm, får hun en opringning. En mand som så hende til castingen, tilbyder hende at være med i en musikvideo som danser… en musikvideo til sangen, ”Homless”, som er skrevet af boybandet One Direction.

”Homless” viser sig at blive et kæmpe hit, og da de fem drenge skal på verdensturné, beder de Clair og nogle få andre dansere om at tage med. En af drengene, Liam Payne, lære hurtigt Clair at kende, og selvom han i forvejen har en kæreste, begynder han at få følelser for hende. Forbudte følelser!..

29Likes
75Kommentarer
3241Visninger
AA

4. Showtime

Clairs Synsvinkel

”Op med armen, sving benet, STØRRE bevægelser, større!”. Det er Dave der giver mig danseundervisning. Det balletstykke jeg skal fremføre i musikvideoen, er noget af det sværeste jeg har prøvet. Men jeg yder ALT det jeg har i mig. Endelig dæmper musikken sig og jeg ved at sangen er ovre.

”Har du nogenlunde styr på det nu?”, spørger Dave.

”Ja - nogenlunde”, siger jeg og smiler stort til ham. Jeg overgår nu ikke, det kæmpe smil han sender tilbage.

”Det er meget svært stykke. Men du fremfører det godt”. Han rækker tommelfingeren op i luften.

”Gå ind i kostumerummet, til din stylist, Esmeralda, og bed om din balletkjole. Til den tid har jeg hentet drengene, så de kan se had vi har arbejdet med indtil videre”. Jeg synker en kæmpe klump luft. Skal jeg allerede opvise det for ’drengene’? Nervøsiteten spreder sig i mig. Jeg prøver at hisse mig selv ned, mens jeg går mod kostumerummet. Da jeg åbner døren til rummet, ser jeg en dame stå og rode i nogle tøjstativer.

”Esmeralda?”, spørger jeg. En sorthåret dame, med en spids næse og optegnede øjne bakker ud af stativet og vender sig mod mig. Hun har store, lange krøller men glat og perfekt pandehår. Da hun kommer tættere på ser jeg er mørk skønhedsplet, over hendes overlæbe.

”Er det dig, der er Clara?”, spørger hun med en udlandsk accent. Jeg tror nok det er russisk.

”Øhm, Clair”, retter jeg. Sjovt nok, er der tit nogle, der laver lige præcis den fejl.

”Nå ja, selvfølgelig. Undskyld”. Hun smiler til mig.

”Det er helt i orden”, svare jeg.

”Nå. Dave fortæller mig at du er en sand danseprinsesse. Det ville være synd at ødelægge dét, ved at putte dig ned i en eller anden grim, sjusket kjole”. Hun går hen til et stort, mørkebrunt skab og åbner det. Jeg kan høre hendes hånd gribe fat om en bøjle.

”Så i sidste uge arbejdede jeg mig fem til dette vidunder”. Hun hiver en kjole frem, med noget farvet plastik omkring. Hun begynder at hive plastikket af, mens hun taler.

”Den er designet i samarbejde med Dior, og lavet af det dyreste stof du kan finde i Nordamerika” siger hun med et tilfreds udtryk. Til sidst får hun gjort kjolen fra plastikket.

”Hvad synes du så?”, spørger hun. Jeg ser på kjolen. Den er sort og kort, med strutskørt. Den har ingen ærmer og har en lang halskrave. Normalt synes jeg ikke så godt om korte og afslørende balletkjoler, men på grund af kraven og den neutrale, sorte farve med det enkle mønster, virker den her mere… formel. Jeg går hen og mærker på stoffet. Wow. Den kvalitet! Kjolen er blød og føles behagelig (den er sikkert en drøm at bære den på kroppen) og alligevel falder den ikke sammen, men er i stedet en lille smule stiv. Jeg kigger på Esmeralda, og det går op for mig at hun stadig venter på mit svar.

”Den er perfekt” siger jeg så. Et kort sekund ser hun enorm lettet ud, som hun frygtede at jeg ville hade den. Men det selvtilfredse udtryk viser sig hurtigt igen.

”Prøv den, sammen med det her”, siger hun og peger på en grå dør, hvor ordet LADIES står skrevet på. Jeg går ind i rummet, som viser sig at være pigernes omklædningsrum. Jeg får hurtig smidt tøjet. Jeg ser på de ting, Esmeralda gav mig med. Noget mørkt undertøj, et par gennemsigtige nylonstrømpebukser og nogle blanksorte balletsko. På nærmest ingen tid ifører jeg mig tøjet. Skoene tager dog lidt langt tid at tage på, da de hænger sammen med nogle silkebånd der skal vikles op langs mit skinneben. Jeg ser mig selv i spejlet og må give Esmeralda ret. Hun har lavet et vidunder! Jeg ser på mit letbølgede hår, som går mig til midt på ryggen. Hm. Jeg tror jeg lader det hænge løst.

Jeg trækker været dybt, før jeg går ud af omklædning- og kostumerummet. Dave skynder sig hen til mig.

”Du er på om et minut! Drengene sidder allerede ved tilskuerpladserne”. Jeg nikker sammenbidt til ham. Lyset dæmper sig i hele salen, og jeg går ind på midten af scenen. Jeg krydser mit højreben bag mit venstre. Lægger hænderne på hver deres modsatte skulder. Mit ansigt vender op mod loftet. Jeg kan høre musikken starte og se teaterlyset blive tændt.

Kun et ord, findes i mig lige nu:

Showtime

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...