Keep me alive (One Direction)

Stella Bech er 17 år og bor i London. Hendes liv har ikke været for let. For lidt opmærksomhed, for meget ensomhed. Hun er en stille pige, med mange problemer, som også har været/er cutter, hun elsker at spille guitar. En dag går hun inde i byen med sin guitar på ryggen, da hun støder ind i en. Eller ikke en men tre personer. Da hun lander på jorden, bliver hendes guitar ødelagt. Personerne tager hende med dem hjem, hvor hun møder to andre personer. De her fem personer, kan de hjælpe Stella med alle hendes problemer?
Kommer de til at betyder noget for hende? Og hvem er de fem personer?

11Likes
6Kommentarer
1636Visninger
AA

2. Sorry for that

Jeg undskylder for stave og grammatik fejl, men vær sød at bar over ved mig da jeg er ordblind. Mange tak :) Håber i nyder den <3

XXx

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg gik inde i byen havde været ude og shoppe lidt, og været på cafe. Og skulle til at ind og hente min guitar, den havde fået nye strenge. Jeg gik ind af døren og der lød sådan en klokke, lige over mit hoved. Der stod en ung (og flot) mand bag disken. ” Hej, jeg skal hente min guitar. Mit navn er Stella Bech.”

Ja, den er her. Lige et øjeblik.”

Den unge mand gik ud bag ved, og efter nok et minut kom han tilbage med en guitartaske. Han rakker den til mig og jeg tog den straks om på ryggen. Jeg vendte mig om og gik mod døren igen. Men lige da jeg skulle til at gå ud, var der en som kaldte på mig, bagfra. Jeg vendte mig og så at den unge mand stod lige bagved mig.

 

 

Undskyld, men må jeg få dit nummer?Og jeg hedder Jonas.”Kom det fra den unge mand, som så hedder Jonas. ”Øhm, ja selvfølgelig.”Jeg gav ham mit nummer og smuttede ud af døren igen.

Jeg gik ned af gaden, som næsten var øde. Selvom det var en fredag eftermiddag, midt inde i byen. Så var der ikke ret mange mennesker. Jeg kom i tanke om at, jeg faktisk skulle skynde mig hjem. For min guitar lærer aka bedsteven Chris, kommer. Chris er et år ældre end mig, jeg mødte ham fordi jeg skulle have en guitarlærer. Og min ekskæreste (nære ven), kendte ham igennem noget guitar noget.

 

Nå, nu må jeg heller sige noget om mig selv. Jeg hedder Stella Bech, og er 17 år. Jeg har navlelangt blond hår, og grøn/blå øjne. Folk siger tit at det flotteste ved mig er mine øjne, selvom jeg ikke tror på dem.

Mig og min eks, slog op for to måneder siden, det tog lidt hårdt på mig. De eneske rigtig venner jeg har er dem fra min skole, min bedsteveninde Julie, min eks Simon. Og så Astrid, Rasmus, Emilia og Frank, som bare er nogle af mine nære venner. Når jo, så er der Chris, som er min bedsteven.

Jeg har haft et lidt svært liv, været overvægti, fået spiseforstyrrelser, en storebror som har taget alt opmærksomheden, en far som ikke har gidet at snakke til en og jeg kæmper med en depression som har været ved i snart 5 år. Alt i alt har det været hårdt. Og jeg har tit følt mig ensom, det er også en af grunde til at jeg begyndte at spille guitar.

 

 

Men der gik jeg fuld optaget af mine tanker, at jeg ikke bemærkede at jeg gik ind i en før jeg landede på røven. Jeg kiggede op hvor der stod tre personer, jeg tog mig ikke rigtig tid til at kigge på dem, før jeg kom i tanke om min guitar som sad på min ryg. Som jeg lige er landet på. Fuck, fuck og fuck! Det kan umuligt være godt. Shit!

Ej, det må du virkelige undskylde!” Sagde en med en irsk arecant. Der kom et lille fnis fra en af de to der stod bag ham som lige har sagt noget.

Det okay, jeg har det jo fint... Eller vent lidt... Shit, min guitar!" Jeg begynte ligeså stille at panike. Jeg rejste mig op, og tog tasken den var i om foran mig, og lynede ned. Så den hvide guitar, som er overskrevet med farvet spittuser, som frem. Men den lignede ikke sig selv, for den var totalskadet.

Forfanden mand! Se, nu hvad du har gjort! Ved du godt hvad sådan en koster?! Jeg har sgu da ikke råd til at købe en ny!” Vissede jeg af dem. Jeg var virkelige rasende. Normalt var jeg ikke en der skælder sådan ud, men man skal ikke røre min guitar! Den betyder alverden for mig. Jeg har nok også et ret stort temapram.

Jeg ret sikker på man kunne se hadet, og raseriet i mine øjne.

Ej, rolig nu.” Begynte ham som ellers havde været stille indtil nu.

Rolig? Gud fanden, om jeg skal være rolig! I har sgu da lige ødelagt mit en og alt!”

Ham som der var stødt ind i mig, så lidt bange ud. Han tog to skridt bagud, og kiggede ned i jorden.

Ham som havde fnist, sagde i en meget bestemt tone.

Ved du ikke hvem vi er? Vi skal da nok betale for en ny, hvis du lige tager det roligt.”

 

Det fik mig til at tag et godt og grundigt kig på dem. Det var tre unge drenge, på min alder. Endda nogle ret lækre nogle.

 

Ham som jeg var stødt ind i, kiggede stadig ned. Men han havde lyst hår, som nok er farvet. Nogle solbriller, en sort cap som sad ret godt på ham. En rød polo tshirt, og nogle sand/creme farvet hængerøvs bukser på. Han så sød ud, og lidt nervøs.

 

Så kiggede jeg på ham som havde fnist. Han står med en hånd på, ham med lyst hårs, skulder. Han havde sort hår, helt brune øjne med lange øjenvipper, og lidt mørker i huden. Jeg gætter lidt på han var muslim, eller sådan noget. Han havde en hvid tshirt, en cowboys vest og sorte bukser med hængerøv på.

 

Så var der ham den sidste, som havde været lidt stille. Han stod på venstre side af ham med lyst hår. Han havde stort brunt krøllet hår, og solbriller på. Han har en blå blazer på, med en hvid tshirt under, og sand/creme bukser med lidt hængerøv.

Alle tre så meget godt ud, og jeg synes de så lidt bekendte ud. Hvor delen har jeg set dem før. Altså!

 

Ham med det sorte hår, rømmede sig.

Der fandt jeg ud af at, jeg stirrede..

Øhm... Altså, i ser lidt bekendte ud. Men jeg kan ikke rigtig lige sætte fingren på hvor jeg har set jer før.” Siger jeg lidt tøvende.

 

Ham med det krøllet hår begynte at snakke ”hej, jeg hedder Harry, ham du stødte ind i hedder Niall, og ham med det sorte hår hedder Zayn” og rækkede en hånd ud mod mig, som jeg tog imod.

Hey, jeg er Stella og undskyld for mit lille udbrød. Sådan er jeg altså ikke normalt, min guitar betyder bare rigtig meget for mig.”

 

Niall kiggede endelig op fra jorden, og mødte mit blik. ”Hej” han lysete lidt efter op i et smil. ”Men hvorfor er det i ser så pokkers bekendte ud?”

Jo, ser du, vi er en 3/5 del af One direction. Et verdens kendt boybandt.” Udbrød Harry.

Ej okay. Nej, vent nu lige lidt. Sagde han lige One direction.

Ja sgu da! Det der jeg havde set dem før. Jeg har nemlig været directioner. Men jeg har bare en anden musik smag. Men har været ret stor fan, de alle så fandens lækre og pæne.

 

Tænk at jeg stod foran dem, og de faktisk har ødelagt min guitar.

Øh..”Var det eneste jeg kunne få ud. Pinligt!

Jeg...Øhm...Altså..” Ej, kom nu Stella! Tag dig sammen! Det er bare helt normale drenge. Du kan godt, kom så! I gang med dig.

Jo, nu kan jeg godt se det. Jeg ved udmærket godt hvem One Direction er.”

Er du fan?” 

”Altså... Nej det kan man ikke helt sige.”

 

Da jeg sagde det, forvandlede deres ellers meget glade ansigter sig til nogle meget forvirrende nogle. ”Jov, nu skal i høre. Jeg har været fan eller directioner som man også kalder det. Men er det ikke mere.” prøvede jeg at forklarer dem. Men det mislykkes lidt, deres ansigter blev bare mere forvirrerde og lidt sørgmodige.

Drenge, det er altså ikke noget personligt som sådan. Øhm... det er en længere historie.”

 

Okay, så det ikke noget personligt at du har været fan af os, men ikke er mere. Det er altså ikke os der har gjort så du ikke er fan af os mere? Hvordan kan det være andet end personligt om jeg så på spørge om?” Harry nærmest spyttede ordene ud.

Rolig nu Harry. Hvad med vi tager Stella med hjem, og så tager den der fra?” Spørger Zayn.

Ja, lad os gøre det.”

 

Vent, vil de nu havde mig med dem hjem? Ej, com on. ”Det kan jeg altså ikke. Jeg har en aftale med min guitarlær... Når jo, nu kan jeg jo heller ikke bruge min guitar. Men så skal jeg altså lige ringe.”

De nikkede alle tre, og Zayn lavede en håndbevægelse som sagde jeg skulle gå med. Jeg gik ligeså stille efter dem, mens jeg prøvede at fange min mobil, som liggede i min højre lomme på mine stramme cowboybukser som jeg havde på.

 

Da jeg endelig fik min mobil op, var drenge stoppet op ved en stor sort bil. Harry hoppede ind på førersædet, mens Niall holdt bagdøren og sagde jeg skulle hoppe ind. Zayn sad omme ved Harry.

Harry fik startede bilen og begyndte at køre. Jeg blev mere og mere nervøs, hvad nu hvis de ikke kunne lide mig. Hvis de nu bare giver mig penge til en ny guitar og så siger at jeg skal smutte. Jeg har et godt indtryk af dem, og det skulle helst ikke blive forandret.

 

 

Hvis nu de i virkeligheden er nogle røvhuler, snobbet drengerøve. Det vil jeg ikke kunne klare hvis jeg opdager at de i virkeligheden er sådan.

Jeg skulle også have ringet til Chris, så han ikke bliver bekymret. For hvis han bliver det, så sladre han til Simon og de to kan være rigtig overbeskyttende nogle gange. Og med rigtig overbeskyttende, mener jeg sådan rigtig meget. For da mig og Simon var kærester, var vi til fest og der kom nogle drenge lidt for tæt på mig. Efter den fest begyndte han at blive virkelig overbeskyttede.”Stella”

Jeg skulle virkelige huske at ringe til ham. ”Stella!”

Det må jeg nok heller få gjort.

Stella”Jeg vågnede op af mine tanker ved at Niall sad og ruskede i mig.

Ja, hvad så?”

Jeg ville bare sige at vi er her nu” griner han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...