Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7853Visninger
AA

14. Lilys synsvinkel

"Peter, altså som i Peter Pettigrew, bliver ved med at snakke til mig," fortalte Sara pludselig da vi var på vej op mod opholdsstuen. "Hvad er der galt i det?" spurgte jeg en smule drillende og vendte hovedet mod Sara. "Det er hver dag.. Hver gang jeg går forbi ham begynder han at tale til mig," Sara sukkede dybt. "Måske han er lun på dig" fnisede Clair. Jeg smilede lidt og så igen lige ud for ikke at støde ind i et eller andet. "Han er en sød fyr men..." fik Sara frem. "Men.. hvad?" man kunne tydeligt hører på Clairs stemme at hun hørte til de nysgerrige folk, da Sara ikke svarede hende måtte hun jo selv prøve at gætte sig frem "han er mærkelig?" begyndte hun. "Nej, det er ikke det," sagde Sara lavt efter et stykke tid, "han er bare ikke min type." Jeg tænkte mig lidt om; han var jo egentligt slet ikke Saras type, men alligevel kunne det jo ændre sig - hvis de fik lært hinanden at kende altså. "Og han er ikke mærkelig, Clair.. Han er bare lidt genert" sagde jeg, men jeg kunne godt se på Clair at hun ikke var enig. "Har du ikke spekuleret over, hvordan han kom med i The Marauders?" sagde hun undrene og så på mig. Jeg mumlede et typisk "jo," som jeg altid gør når jeg opdager at andre har ret - men det var jo sandt. Selvfølgelig havde jeg spekuleret på, hvordan generte Peter Pettigrew kunne komme med i Marauders. Selv Remus var mere udadvendt end Peter.

Da vi kom ind i opholdsstuen begyndte jeg at tænke på den note jeg fik i morges. Jeg elsker, at du er så tilgivende. Det gav ikke mening? Hvem havde jeg tilgivet for nylig? Jeg havde ikke været som sådan uvenner med nogen, undtagen Severus, men ham havde jeg jo ikke tilgivet. Pludselig var der en stemme der skar igennem. "Lily, er du okay?" spurgte Sara og kiggede bekymret på mig. "Hvorfor er du ikke begyndt på at lave dine lektier? Vi sagde at vi ville hente vores for et minut siden, men du har ikke engang fundet dit frem?" hun så stadig på mig med det mærkelige bekymrede blik; Ligesom en mor ville se på en. "Jeg tænker bare" sagde jeg lavt og stirrede ud i luften. "På sedlen" mumlede Clair og dumpede ned i sofaen foran mig. 

"Måske er det en person, som du har tilgivet før?" foreslog Sara efter en lang stilhed. "Men jeg har skændes med andre end James," sagde jeg. "Og jer to.. Men det er det". Sara begyndte at grine, "du har ikke været uvenner med nogen - det er Clairs job" fnisede hun så. "Jeg ved det ikke, skal vi ikke bare få lavet de lektier?" sagde jeg og gik op for at lede efter mine pergamenter og bøger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...