Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7656Visninger
AA

4. Lilys synsvinkel

"En uge" sagde Clair pludselig. "Undskyld?" sagde jeg. Clair smilede til mig og fortsatte "det er nu en uge siden. Altså siden du fik den seddel der og.." Sara afbrød hende "du ved stadig ikke hvem der sendte den, Lily.." Jeg rullede øjne af hende. Clair sagde noget med at jeg nok fik en til i denne uge, men jeg rystede bare afvisende på hovedet. "Nej, så ville jeg nok have fået mere end en i sidste uge, ikke? Så kan I to ikke bare glemme alt om den dumme seddel?" Jeg fik øje på James og sukkede. Han blinkede til mig, og jeg var lige ved at få kvalme over ham. Pludselig sagde Clair "Uglerne kommer! De kommer lige imod os!" jeg kiggede op og så en brun ugle komme direkte hen imod os. Den havde et krøllet pergament som landede i mit skød. "Åh nej" mumlede jeg, Sara og Clair svarede selvfølgelig i kor "Åh jo".

Jeg havde siddet og gloet på pergamentet i noget tid, da Sara bad mig om at åbne det, og læse det højt for os. Jeg sukkede og rullede pergamentet ud. Først læste jeg det selv. Så kiggede Sara og Clair på mig med store øjne. "Ih, hvor ville jeg ønske at det var mig, men ingen ville sende sådanne sedler til mig.." sagde Sara og smilede lidt til mig. Clair var utålmodig og var lige ved at tage pergamentet fra mig, da jeg begyndte at læse den korte tekst højt. Jeg kunne ud af øjenkrogen se, at Sirius sad og stirrede på os. Sikker fordi han var nysgerrig, for... Det er han jo bare. "Jeg elsker farven på dit hår. Det repræsenterer din brændende personlighed, som jeg også elsker" Clair og Sara fnisede. Jeg kunne hører Sirius begynde at grine. "Hvem tror du så det er nu, Lily?" spurgte Clair. "Jeg er  overbevist om at det er Potter!" udbrød Sara. Jeg rystede på hovedet, og forklarede hende at James aldrig ville kunne skrive noget som det, og da slet ikke ville sende det.

Jeg krøllede pergamentet sammen til en kugle og lagde det på bordet. "Og desuden Sara, så tror jeg nu ikke han kan lide mig længere" Sara kiggede på mig med store øjne, og jeg rejste mig op. Jeg løb ud af storsalen og ned til søen. Clair fulgte efter mig, og Sara sad og overvejde om hun skulle gå med. Til sidst rejste hun sig og fulgte efter.

Da vi alle tre sad ude ved søen, spurgte Clair mig hvad der var galt. "Kan I ikke se det?! Personen der skriver er kun ude på at gøre mig til grin" råbte jeg. Sara rystede på hovedet og lagde sin hånd på min skulder. "Nej, personen kan lide dig, Lily" sagde hun. "Nej, for så ville personen sige det til mig istedet" sagde jeg og kiggede ned i søen. Jeg hørte pludselig en masse hurtige vejrtrækninger bag mig. Det kom fra en hund, og ikke bare en hund. Det kom fra Sirius der kom hen til mig, og lagde sig ved siden af. "Hvorfor kommer du som animagus, Sirius? Hvorfor kommer du ikke bare som menneske?" jeg smilede svagt til ham og begyndte at nusse hans ryg en smule. "Nej, ligemeget... Du behøver ikke svarer, bare bliv ved med at være en hund, okay?" grinede jeg. Sara så på Sirius. "Nåh, hvad hedder din animagus egentligt? Køter, som James kalder dig, eller hvad?" han nikkede lidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...