Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7837Visninger
AA

11. James' synsvinkel

"Jeg synes du skal fortælle hende det" sagde Remus til mig. "Fortælle hvem hvad?" spurgte jeg uforstående. "Ja, fortælle Lily at det er dig der har sendt hende de sedler.. Du så hvor ked af det hun var over det med Severus - og så gør det måske ikke det hele bedre at hun stadig modtager sedler fra en hun ikke aner hvem er" forklarede han mig. "Remus og Peter har aflyttet deres samtale" grinede Sirius. "Det har du også, Køter" sagde Peter lavt. "Fint, jeg var også med. Vi sad nede på biblioteket og kunne hører at de snakkede om det" sagde Sirius så med en meget useriøs stemme. "Biblioteket? Hvorfor var I der?" jeg rynkede næsen. "Jeg anede ikke engang at I vidste hvor biblioteket lå?". Peter smilede usikkert og rystede på hovedet til Sirius der var begyndt at grine. "Vi var der kun fordi Ormehale er forelsket" hans stemme var ved at knække sammen af grin. "Jeg vidste ikke du var forelsket i dem" jeg grinede højt. "Ikke dem, hende" rettede Sirius på mig. "Hvilken en af dem er det så?" spurgte jeg smilende. Peter var knald rød i hovedet, og mumlede et eller andet jeg ikke hørte. "Hvad sagde du?" spurgte jeg og smilede stort. "Jeg sagde, at det var Sara.." fik han endelig sagt. "Nåh, Sara! Måske skal jeg tale med hende for dig?" drillede jeg ham. "NEJ!" råbte han så højt at Remus fik et enormt chok - faktisk var han lige ved at falde ned af sin seng.

"Han driller dig kun," grinede Sirius efter lidt tid, "det er dig der skal snakke med hende." Peter rystede på hovedet. "Nej, en pige som Sara ville aldrig være interesseret i en som mig" sagde han med en trist stemme. "Det er ikke sandt, Peter!" sagde Remus og så på ham. "Jo, det er sandt. I tre, I er alle sammen populære og kloge og gode til alt muligt - og I kan sagtens tale med piger uden at gøre jer selv til grin - det kan jeg ikke" sagde han og kiggede ned i sin dyne. Jeg følte mig skyldig. Når der kom piger og snakkede til os, talte de aldrig direkte til Peter. Og nogle gange overså selv lærene ham. Jeg vidste godt hvordan det var at blive overset af en pige.. Der var fuldstændig stilhed i et minut eller sådan noget.

"Vi kan da hjælpe dig" sagde jeg og smilede opmuntrende til ham. Han så op på mig og smilede. "Virkelig? Vil I virkelig hjælpe mig?" jeg nikkede og det samme gjorde de andre. "Selvfølgelig" sagde vi alle tre i kor. Sirius og Remus begyndte at sige en masse ting om hvad man ikke skulle gøre og skulle gøre når man snakkede med piger. Jeg gik over til min kuffert og fandt lektierne frem. "Jeg går ud og laver lektier" de nikkede alle tre og jeg gik ud af sovesalen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...