Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7629Visninger
AA

9. James' synsvinkel

Det var lige ved at dræbe mig. At ignorere Lily, og lade som om, at jeg ikke kunne lide hende. Det var ved at slå mig ihjel inden i. Selvom hun var begyndt at lægge mærke til mig, havde jeg det dårligt med mig selv. Måske var jeg så forfærdelig som de alle sammen sagde i starten? "Noget galt?" spurgte Sirius og så på mig med et skævt smil "du har ikke sagt noget hele ugen".  "Jeg kan bare ikke tro, at Lily virkelig er sikker på at det er Flæbius der har sendt hende de sedler!" jeg kunne godt selv hører at min stemme nok ikke lød som om jeg var ligeglad med hende - selvom jeg prøvede. "Det kan jeg" mumlede Remus og sukkede. "De var jo ligesom bedste venner, og jeg tror altså godt hun vidste at han hele tiden havde været forelsket i hende. Så det er tydeligt at hun tror det ham, eftersom du har sagt at det ikke er dig," han havde vel ret. Jeg havde jo sagt at det ikke var mig; Så hvem skulle det ellers være... Så mange drengevenner har hun altså ikke, og ingen andre af mine venner ville jo sende hende de sedler. "Okay, jeg kan se hvad du mener" sukkede jeg og så ned i gulvet.

For et par dage siden stoppede jeg med at møde Jane, udelukkende for Remus' skyld (fordi han først accepterede min unskyldning, når jeg var holdt op med at lade som om at vi havde noget sammen) Jeg kunne ikke lade være med at se, at Lily smilede lidt for sig selv, da Jane skreg mig ind i ansigtet midt i riddersalen den dag, hvor hun spurgte mig om at få et ordentligt forhold og jeg sagde nej - så det tog Jane ikke særlig pænt.. 

"Så... Vil du stadig sende Lily sedler?" spurgte Peter. "Ja, hvor mange gange skal jeg dog sige det? Jeg sender hende stadig de sedler" min stemme var ved at blive en smule irriteret, men jeg var også en smule forvirret over alle de spørgsmål de stillede en gang imellem. Pludselig begyndte jeg bare at grine, og så grinede de andre med. Jeg havde virkelig trængt til at grine. Jeg havde ikke så meget som leet hele den tid jeg havde ignoreret Lily, og det føltes som om jeg har ignoreret hende i flere måneder. "Jeg tror jeg går op til ugleriget og sender den nyeste seddel" sagde jeg da vi var stoppet med at grine. "Og vi må stadig vente med at få at vide hvad der står på den?" spurgte Sirius efter lidt stilhed. Jeg nikkede og tog fat i pergamentet jeg havde skrevet på, jeg smilede på hele vejen op til ugleriget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...