Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7800Visninger
AA

7. James' synsvinkel

"Tror du selv på, at Lily vil gå ud med dig nu hvor du er sammen med en anden pige?" sagde Sirius og så på mig med et par irriterede øjne. "Som jeg har sagt en gang før; Det er jo planen at hun skal blive jaloux! Du så jo selv hvordan hun stormede ud af riddersalen igår. Og jeg er altså IKKE rigtigt sammen med Jane" svarede jeg. "Det du gør, James.. Det er altså forfærdeligt" sagde Remus. "Åh, kom nu ikke og sig at du også kan lide Lily?" svarede jeg og rullede øjne. "Nej, men jeg er i det mindste venlig og ikke ligeglad med hende, jeg ville aldrig sårer hende på den måde, for hun er min ven!" Av, den gjorde ondt på mig. Er det virkelig sådan han ser mig? En der er ligeglad med hendes følelser? " Du skal ikke sige at jeg er ligeglad. For jeg er ikke ligeglad med hendes følelser, og det har jeg heller aldrig været!" brummede jeg. Remus rullede øjne. "Og så at du trækker Jane ind i din kærlighedssag...Det er ikke fair at  du bare bruger hende - kan du slet ikke se det?!" udbrød han så. Peter gispede og rømmede sig en enkel gang. "Du skulle måske dumpe hende?" Peters stemme var hæs. "Bland dig uden om!" udbrød jeg så.

Jeg hørte Remus sige et eller andet til mig, og da jeg ikke hørte præcist hvad han sagde måtte jeg bare svarer så godt jeg kunne. "Jeg ved hvad jeg laver. Bare fordi du ikke kan gå ud med en pige, betyder ikke, at resten af os kan ikke, "sagde jeg barnligt. Det var et lavt slag. Remus var meget selvbevidst om ikke at have en kæreste og aldrig have en, selv om han var næsten 18. Vi vidste alle, hvorfor han ikke spørge en pige ud, og vi, fordi vi respekterede ham vi aldrig kommenteret på det. Indtil nu. Remus kiggede på mig med et koldt blik og vendte sig om. "Jeg går i seng nu, held og lykke!" sagde han bittert.

Jeg så på Sirius der så en smule nervøs ud, og så på Peter der ligefrem så bange ud. "Det var hårdt sagt" mumlede Sirius og så kunne vi hører Remus trække gardinerne for, hele vejen rundt om hans seng. Nu sad vi tre der var tilbage, bare i tavshed. Jeg havde ellers svoret mig selv at.. Ja at vi fire aldrig ville komme op og skændes og sige barske eller uvenlige ting til hinanden.

"Jeg har tænkt over det med sedlerne.." sagde jeg lavt. "Sender du dem stadig?" Sirius så på mig. Jeg nikkede og mumlede et Ja. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...