Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7850Visninger
AA

3. James' synsvinkel

"Jeg kan stadig ikke tro, at du ikke fortalte hende, at det var dig der sendte den seddel til hende" Sirius så på mig med et underligt blik. "Køter, hun var jo tydeligvis sur, hvis jeg havde sagt at det var mig... ville hun bare have afvist mig! Og så endda foran sine veninder" jeg så på ham med et lidt trist smil. Hun havde faktisk spurgt mig  to gange, om det var mig der sendte den seddel, men jeg sagde nej begge gange. "Hun vil modtage en anden i morgen," sagde jeg til dem. "Hvad vil der stå?" spurgte Peter, hans stemme var fuld af nysgerrighed. "Det for du at se," svarede jeg. "Kære Lily, dine øjne er så smukke og unikke, jeg har aldrig set noget lignende før. Jeg elsker hvordan lysene rammer dem, og får dem til at skinne endnu mere end de i forvejen gør," grinede Sirius, men Remus tyssede på ham og mumlede et eller andet om, at han ikke skulle drille mig, og at han skulle tænke på hvis det var ham selv. Sirius fnøs bare.

Jeg havde siddet og skrevet i noget tid, imens drengene var gået igang med en pudekamp, vi er også så barnlige som ti årige er. "Jeg er færdig" sagde jeg endelig. Sirius grinede "Hvad har du skrevet?" jeg så på ham med et drilsk smil. "Du får se!" jeg gik ud af kollegieværelset på vej ned til ugleriget. Jeg fik sendt sedlen og skyndte mig ned i opholdsstuen for at få lidt morgenmad.

Da jeg endelig kom derned sad Sirius, Peter og Remus der. De havde spærret en plads til mig, men denne gang var det lidt længere væk fra Lily og hendes veninder. Det var kun godt, for jeg havde ikke lyst til at vide, hvad de sagdee om mig. "Jeg forstår ikke at Lily stadig er sur på mig" hviskede jeg til Peter der sad på min venstre side. Han trak bare på skuldrene som svar. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...