Hvorfor ikke? (Lily x James)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jul. 2012
  • Status: Igang
De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de ​​vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdig med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdeligt?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. "Hvordan kan jeg bevise, at hende, at jeg ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er? " Spurgte jeg. "Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius.

~Jeg ejer IKKE personerne eller Hogwarts; Alt respekt til J.K Rowling der opfandt Harry Potter universet!~

33Likes
71Kommentarer
7628Visninger
AA

1. Stop med at være forfærdelig?

De vidste alle, hvor meget jeg elskede Lily og de vidste, hvor desperat jeg var for at få hende til at gå på date med mig, før vi var færdige med skolen. "Det virker ikke som om Flæbius og Lily er venner mere, så hun har ingen grund til at hade mig," jeg fortsatte: "er jeg virkelig så forfærdelig?" Jeg kunne se smilene på deres læber brede sig da de i kor sagde "Ja." Jeg vidste godt det var for sjov. 

"Hvordan kan jeg bevise overfor hende, at jeg  ikke er så forfærdelig, som hun tror jeg er?" Spurgte jeg.
"Stop med at være forfærdelig?" foreslog Sirius. Jeg så på ham med løftede øjenbryn.
"Er der en der har et seriøst svar?" spurgte jeg tørt.
"Hvem siger det ikke var seriøst?" Sirius lød ikke specielt alvorlig, hvis jeg skulle sige det.
 "Mig" svarede jeg bare. For det sagde jeg sådan set lige. Pludselig slog det mig hvad jeg kunne gøre.

"Jeg ved det! Jeg giver hende fem sedler om Mandagen og fem sedler om Fredagen!" jeg smilede stort. 
"Hvad er det lige de sedler kommer til at sige?" spurgte Peter roligt.
"Ting som... Jeg elsker dine øjne og jeg elsker dit smil" sagde jeg til ham, "men lidt længere end det." mit smil bredte sig.
 "Sødt," kommenterede Sirius og grinede. Jeg indså, at jeg ikke havde en eneste pude til at smide på ham, så jeg kastede min sko på ham istedet. "Av! Det gjorde ondt!" udbrød han. Jeg ignorerede ham.
"Så, hvornår har du tænkt dig at sende den første seddel?" spurgte Remus pludselig.
"Imorgen, selvfølgelig! Så hvis nogen af jer har et ekstra stykke pergament, som jeg kan låne.. Ville det være dejligt." Peter rakte mig noget pergament og jeg begyndte at tænke. Hvad skulle jeg skrive til hende? Det bille nok blive en meget lang nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...