Life is hard. (1D)

Ashley er en pige på 17 år. Hun er meget indelukket, og viser aldrig sine følelser, og har 0 selvtillid. Hun er en dagdrømmende type, og det eneste sted hun kan være sig selv er hjemme med familien. Hun har dog en veninde hun kan være sig selv overfor - hendes bedste veninde Sophie. Ashley elsker dans, og føler at hun kan udtrykke dig selv, når hun danser. På gymnasiet er hun altid en der smiler, men inderst inde er hun meget følsom. Hun har altid drømt om at bliver musiker, og en dag for hun chancen, så hun vælge at tage den. Hvad hun ikke ved er at hun skal synge understemme til One Directions koncert. Hvad sker der efter den koncert? Udvikler hun et godt venskab med drengene? Hvad sker der når hun for et særligt bånd til én af drengene? En ting er sikkert: Denne oplevelse vil ændre hendes liv for altid!
OBS: Dette er min første movella, så tag jer ikke af hvis der er nogle fejl.

9Likes
5Kommentarer
1047Visninger
AA

2. A huge surpice.

Jeg vågnede op og kiggede på mit ur, som lå ved natbordet. 7:03. Det var på tide at stå op. Åh, hvor jeg dog bare ikke orkede endnu en dag, med mine skjulte følelser. Jeg viser dem aldrig, og jeg spiller bare så glad hele tiden. Ingen ved hvordan mit liv faktisk er. Hej, jeg hedder Ashley og er 17 år gammel. Mine forældre er skilt, og jeg hader mit liv. Jeg synes jeg er tyk. Jeg hader min krop! Derfor skjuler jeg den ALTID når jeg er ude for huset. Jeg går med hættetrøjer og store bukser, da jeg ikke vil have at folk ser hvor tyk jeg er. Hvis i ikke har fundet ud af det, så har jeg 0 selvtillid. Jeg stod op og sukkede højlydt og gik hen til skabet for at finde tøj. Jeg sagde til mig selv: Det er fredag, du skal bare klare en dag mere. Vi havde også snart sommerferie, så det var godt. Jeg fandt tøj frem og redte mit hår. Jeg gik ned i stuen og der stod min mor og lavede morgenmad. Jeg så hurtigt over på min mor, og hun så på mig. "Godmorgen" sagde hun. Jeg svarede hende og satte mig træt ned på stolen.

 

                                                  ***

Jeg kom over i skolen og satte mig ned ved siden af en af mine "veninder". Dagen gik utroligt langsomt, og som sædvanligt satte jeg min facade op og spillede glad, selvom jeg havde virkelig skidt. Kun en time tilbage. Den skulle jeg bare overleve! Endelig ringede det ud og jeg skyndte mig ud, tog min cykel og cyklede hjem. Da jeg gik ind af døren tog jeg mine sko af og satte mig i sofaen. Min mor kom gående, nej næsten løbende med et kæmpe smil på læben. Jeg så forvirret på hende, men så fik hun et endnu større smil på læben. Hun plejede aldrig at være så glad. Hun sagde:"Skat.. Du skal synge en koncert med One Direction! Du skal synge understemme til deres sange! Er det ikke bare vildt?" Jeg stod og tænkte det hele igennem, og kunne næsten ikke fatte det hun sagde. Jeg mener, jeg havde sceneskræk og jeg skulle synge med et verdensberømt band!Jeg har altid haft et ønske om at blive sanger, men en koncert.. med flere millioner mennesker! Det kunne jeg simpelthen ikke! Jeg så på min mor og hun havde stadig det kæmpe smil på læben. Jeg svarede hende så med et trist blik:"Mor jeg kan ikke.. Jeg har sceneskræk og svært ved at lukke nye mennesker ind i mit liv, og det ved godt." "Men du kan ikke sige nej, for jeg har allerede sagt ja! Og du skal af sted i morgen. Du skal øve i morgen, og koncerten er om en uge. Du har intet valg frøken!" Sagde hun bestemt. "HVAD?!" Sagde jeg og løb op på mit værelse. Det hele var bare sådan et stort rod..

 

                                                                                       ***

Jeg vågnede ved at solen skinnede ned i hovedet på mig. Det var lørdag og jeg gad overhovedet ikke til det der koncert med 'One Direction' eller hvad de nu hedder! Min mor vidste det godt, og alligevel tvang hun mig til det! Jeg rejste mig op, fandt tøj og gik ud i gangen. Uden at sige et ord til min mor, gik jeg ud i gangen og tog sko og jakke på.Jeg ventede bare på at hun skulle komme og låse bilen op, så jeg kunne få det overstået. Hun kom ud i gangen og gjorde sig klar. Jeg gik ud foran bilen og ventede på hende. Hun kom og låste op og jeg skyndte mig ind i bilen. Hun begyndte at køre og kiggede ikke en eneste gang hen på mig. Jeg kiggede ud af vinduet og sukkede lydløst. Hvorfor kunne hun ikke lade mig være den er? Og hvorfor skal hun bestemme over mig? Jeg er 17, jeg kan selv tage mine beslutninger! Jeg blev trukket ud af mine tanker, da bilen stoppede. Jeg vidste at hun ville have mig ud af bilen, men jeg blev siddende. Hun åbnede min dør, spændte hun sele op og hev mig ud af bilen. "MOR!" Sagde jeg højt. "Du skal derind alligevel, så du kan godt glemme det der!" Et højt og irriteret suk kom ud af mine læber. Jeg hev mine arme ind til mig og gik op mod en kæmpe bygning. Det var der, der skulle være koncert om en uge. Jeg fik kvalme af bare at tænke på at skulle stå på en scene. Min mor gik foran mig og sagde: "Opfør dig nu pænt skat" "Jaja mor!" Sagde jeg ligeglad. Hun gik ind af døren og jeg gik bare efter hende. Hun gik hen til et rum og åbnede det. Jeg gik bagved hende og så stille ind i rummet. Der sad fem drenge og kiggede hen på mig.

 

 

 

Hej alle. Det her er min første movella. Jeg håber i kan lide, og ville blive meget glad, hvis i gad skrive en kommentar eller like den! :) Kom gerne med noget konstruktiv kritik. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...