Uheld eller Held? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2012
  • Opdateret: 23 aug. 2014
  • Status: Igang
Kate er en pige på 17 år, som er ret klodset. Det er den sidste uge inden sommerferien. Kate ved ikke hvad hun skal lave i sommerferien, siden hendes bedste veninde Cat er rejst til Italien. Men hendes redninghold er på vej. For hun støder ind i One Direction og får en kæmpe oplevelse. Men er der mere på spil? Er det kun en oplevelse eller mere? En drøm eller måske et Mareridt? Uheld eller Held?

25Likes
26Kommentarer
2443Visninger
AA

1. Stranden

Jeg lå i min seng og kastede med en bold. Det var lørdag, verdens kedeligste lørdag. Når Cat er væk er der ikke noget at lave på en lørdag. Jeg greb bolden og kastede den ikke igen. Jeg kiggede ud af vinduet, og så solen skinde lige ind på mit ansigt. Jeg smilede og satte mig op. Hvad kan jeg lave? Jeg sukkede. Jeg kunne se lidt Tv.

Jeg rejste mig og gik ind i stuen, hvor min far sad og så nyhederne, Typisk! Han kiggede på mig og smilte. "Hvad laver du," sagde han og rykkede sig lidt. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. "Ikke noget... Jeg ved overhovet ikke hvad jeg skal lave," sagde jeg og så ned i jorden. Han kiggede tilbage på tv'et og sagde. "Se, det vil blive godt vejr idag skal vi så tage på stranden." Jeg kiggede på Tv'et og smilte, men mit smil gik væk igen. "Men skal David ikke have besøg af John?," spurgte jeg og så på ham. Han kiggede på mig. "Jo, men ham tager vi da bare med," sagde han og smilte. Jeg smilte også, for så blev der noget at lave, på en lørdag.

Jeg satte mig ind i bilen, med min taske på skødet. Tog sikkerhedselen og spændte den. Min lillebror og hans ven styrtede ind i bilen. Jeg prøvede at få dem til at falde ned, men det hjalp ikke. De var helt op og køre over vi skulle på stranden. Jeg hjalp dem med selerne og så kørte vi. Jeg sad i midten af de to drenge og der var ret irreterne, for når de skulle snakke råbte de det lige ind i øret på mig. Min mor og far snakkede om pensionspenge, noget voksen halløj, så jeg følte mig lidt udenfor. Men da drenge blev ved med at være hyber, blev jeg lidt gald og sagde de skulle tige stille,"ellers får I ikke nogen is," de var helt stille resten af vejen og jeg synes det var ret morsomt.

Da vi endelig kom frem efter ti minutters kørsel, det føles som længere tid, styrtede drengene ud og om til bagagerummet, for at få deres ting. Jeg gik langsomt ud for at vise mine forældre, hvor meget de havde skyndt sig. Jeg tog min taske over skulderen og gik ned mod stranden. Drengene var allerede nede ved vandet. Jeg fandt en god plads og lagde mit håndklæde der. Så begyndte jeg at tage mit tøj af, så jeg kun havde bikini. Min mor og far kom og lagde deres håndklæder. "Jeg må hellere se at fange de rødder, og give dem solcreme på," sagde hun og gik ned mod vandet. "Sikke et dejligt vejr," sagde min far og så udover vandet. Jeg rodede i min taske og fandt solcremen. Jeg puttede lidt i ansigtet da jeg havde taget det på hjemmefra. Tog mine solbriller og lagde mig ned. Min far begyndte at slå to strandstole op, som mor og ham kunnde sidde på. Min mor kom tilbage med to creme-drenge. De var dækket fra top til tå. "Det må jeg sige mor, det har du klaret godt," sagde jeg med et smil. David rakte tunge, men fik solcreme på tungen. Jeg grinte.

Da drengene var tøre løb de ned i vandet. Min far tog en øl fra køletasken og åbnede den, og min mor en vand. "Skal du have noget," sagde hun og rakte mig vandet. "Nej tak," svarede jeg. "Det er altså vigtigt du drikker noget i varmen." Det siger min mor vær gang. "Okay, en cola så," sagde jeg og hun rakte mig en cola. Jeg åbnede cola'en og tog en slurk. Den var dejlig kold og det boblede på tungen, så jeg fik lidt tåre i øjnene.

Drengene kom op og sprøjtede vand på mig. Jeg tog min solbriller af og løb efter dem, ned til vandet. Det var lidt koldt, men drengene plaskede på mig så jeg blev våd, det var koldt! Jeg plaskede på den og prøvede at få dem under vandet. De hoppede begge to op på mig og hev mig ned under. Jeg kom op af vandet og løb efter dem. Jeg tog fat i David's bukser og hev dem ned. John og jeg flækkede af grin og David begyndte at rødme. Han trak sine bukser op og gik hen mod John. De stod og hviskede, de var igang med at lægge en plan. Jeg løb op af vandet, men drengene var for hurtige, for mig. De tog noget sand og kastede det på mig. David løb hen med noget sand og puttede det ned i mine badetrusser. De grinte og løb ud i vandet igen.

Da jeg havde vasket sandet væk, gik jeg op til de andre. Drengene sad med håndklæde omkring sig, og min mor og far var igang med at pakke. "Skal vi allerede hjem?," spurgte jeg og tog mine shorts på. "Ja for drengene skal til baseball træning," sagde min mor og pakkede, solcremen ned. "Århh! Altså," sagde jeg og tog min top over hovedet. "Kan du finde hjem herfra?," spurgte hun og foldede et håndklæde. "Ja, hvorfor?" Hun pakkede håndklædet ned, og kiggede på mig. "Så må du gerne blive her," sagde hun og smilte. "Tusind tak mor, jeg skal nok købe is til drengene." Jeg gik over mod drengene. "Skal i have is?," spurgte jeg og smilte. "Jaa!"

Vi gik over mod ismanden, hvor der var lidt kø. "Hvad skal I have?," spurgte jeg og kiggede på menuen. "Må vi få en gammeldags is?," spurgte de og lavede hundeøjne. "Okay, men så kun to kugler." De kiggede på hinanden og nikkede. Det blev vores tur og drengene fik deres is. Jeg sagde farvel og de løb over til mor og far. Jeg vinkede og vendte tilbage til isboden. Skal jeg tage en is? "En softice tak," sagde jeg og smilte. Manden lavede en softice og gav den til mig. Jeg betalte for isene og vendte mig om. Jeg stødte ind i en og jeg tabte min is, udover personen. Jeg kiggede på den pæne trøje, der jo så ikke var pæn længere. "Det må du virkelig undskylde," sagde jeg og begyndte at tørre det af. "Det gør ikke noget," sagde han og smilte. Jeg kiggede op og lige ind i nogle vildt smukke, brune øjne. "Hvem er din nye ven?," råbte en eller anden. Jeg kiggede om og så fire drenge, lige ved siden af mit håndklæde. De så bekendte ud. Jeg smilte til de brune øjne og gik over til min plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...