Uheld eller Held? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2012
  • Opdateret: 23 aug. 2014
  • Status: Igang
Kate er en pige på 17 år, som er ret klodset. Det er den sidste uge inden sommerferien. Kate ved ikke hvad hun skal lave i sommerferien, siden hendes bedste veninde Cat er rejst til Italien. Men hendes redninghold er på vej. For hun støder ind i One Direction og får en kæmpe oplevelse. Men er der mere på spil? Er det kun en oplevelse eller mere? En drøm eller måske et Mareridt? Uheld eller Held?

25Likes
26Kommentarer
2487Visninger
AA

8. Bag Scenen

Jeg var næsten bange for at gå ud, pga. alle de fans. Jeg har engang læst noget om skøre fans. De kan finde på at overfalde en og kaste ting, bare for at få opmærksomhed. Og så al det hate. Bare fordi de er jaloux, fx med Justin Bieber og Selena Gomez. På en måde kunne jeg sagtens forstå alle de håbløst forelskede piger. De ville skære deres arm af for at få en dag med dem ligesom mig. Selvom jeg er så uheldig hele tiden, så må jeg da også have noget held omkring mig. 

Zayn vækkede mig fra mine tanker. Han havde åbenbart stirret på mig i lidt tid nu. "Hvad?" spurgte jeg og kiggede på ham. Han smilte bare og sagde: "Kom, vi går ind nu." Jeg rejste mig fra sofaen og gik med dem. Da vi kom ud, skreg pigerne i vilden sky. De var faktisk ret nuttede. Drengene vinkede til dem, så de skreg endnu højere. Jeg skyndte mig videre. Jeg gik hen mod den store bygning, hvor koncerten skulle holdes. Drengene var langt bagud, men jeg gad ikke vente på dem, jeg var alt for spændt. Da jeg kom op til bagindgangen, så jeg nogle vagter. "Hey, hvor tror du lige du skal hen?" spurgte en af dem og gik over mod mig. "Jeg... Jeg... Er sammen med drengene," stammede jeg. "Den er god med dig, hvorfor er der så mange piger som dig..." begyndte han at fable om, mens han havde taget fat i mig. "Hey, bare rolig hun er med os," sagde Liam og klappede vagten på skulderen. "Kom Kate," sagde han og lagde armen om mig, mens vagten stod og var helt mundlam.

På vejen ind fik jeg et kort om halsen, som jeg skulle vise så de vidste at jeg havde 'fået lov' til at komme ind. En slags billet. Jeg var mere spændt end drengene og det var lidt mærkeligt eftersom det var dem der skulle på scenen. De viste mig vej ind i et venterum, som jeg kunne opholde mig i. "Vi har garderobe lidt længere nede af gangen. Du kommer bare hvis der er noget," sagde Niall og gik ned mod sin gaderobe. Jeg satte mig i sofaen og tog en dyb indånding. Tænk at jeg sidder her! Jeg kunne ikke selv fatte det. 

Min utålmodighed begyndte at stige. Jeg tog min telefon frem for at tiden skulle gå lidt hurtigere. Stadig ingen beskeder fra Cat. Jeg havde skrevet og ringet 100 gange uden held. Jeg opdagede pludselig at Liam stod i dørkarmen og kiggede på mig. "Er du okay?" spurgte han og nærmede mig. Skulle jeg lyve eller bare sige sandheden. "Er det det med din veninde?" Jeg nikkede bare og lagde telefonen fra mig. Liam satte sig ned ved siden af mig og studerede mit ansigt. Jeg mærkede pludseligt en tåre trille ned af min kind. Hvorfor græder jeg? Jeg skyndte mig at tørre den væk og kigge ned i jorden. Han lagde armen om mig og trøstede mig blidt. Jeg begyndte at grine. Han kiggede undrende på mig. "Hvad nu?" sagde han smilende. "Jeg ved bare ikke hvorfor jeg græder... Er det ikke underligt? At ens følelser bare sådan kan tage kontrollen over en?" Han smilte til mig. "Jo," sagde han og gav mig et lille kram. "Hvad sker der her?" sagde Zayn og gik hen mod os med Niall i hælene. "Ikke noget," sagde mig og Liam i kor. De kiggede undrende på os og slog sig ned. 

De havde alle sammen klædt om og var helt klar til koncerten. Jeg var blevet mig selv igen, det var dejligt. Vi sad og sludrede lige til de blev hentet af nogle folk. Vi rejste os og gik ud mod scenen. Nu blev jeg virkelig spændt. "Er du nervøs?" spurgte Niall og smilte til mig. "Nej, bare spændt," svarede jeg og gengældte hans smil. "Ikke sig det til nogen, men jeg er ret nervøs," hviskede han og blinkede til mig. Jeg grinte kort og lavt. Nu skulle vi skilles, fordi drengene skulle ind bagfra og jeg skulle stå i siden. Jeg ønskede dem alle held og lykke og fandt et godt sted at stå. Det gik op for mig hvor stor salen var og hvor mange mennesker der var. Det var jo helt sygt og så at lille mig stod bag scenen. Underligt. 

Koncerten gik igang og det var fedt. Jeg rockede med på alle de sange jeg kendte. Pludseligt opdagede jeg en pige ved siden af mig. Hun havde samme kort som mig. Jeg undrede mig lidt over det, men så heller ikke mere. Det var en fantastisk koncert indtil videre også selvom jeg ikke er den største fan. 

Drengene kom styrtende ud i en pause. De løb alle ud i omklædningsrummet, undtagen Zayn. Han løb hen mod mig. "Hygger du dig?" spurgte han. Jeg smilte og nikkede. "Selvfølgelig," sagde jeg så. "Godt. Kate dette er Amy, Amy Kate," præsenterede han os. "Zayn, kom her NUU!" råbte en eller anden jeg ikke vidste hvem var. "Jeg har travlt, ses," råbte han løbende mod omklædningsrummet. Jeg smilte. Det var en god aften. "Hej," lød det pludseligt fra min side. "Hej," sagde jeg og smilede til Amy. "Jeg er Amy," sagde hun og grinte lidt. "Og jeg er Kate." "Hvad laver du her?" Hun kiggede mig direkte i øjnene, så jeg nærmest blev helt nervøs. "Øhhmm... Jeg er sammen med drengene, dig?" Jeg kiggede ned i gulvet for at kigge på hende igen. Hun havde langt lyst hår, blå øjne og lang tynd krop. Jeg plejede at have ret meget selvtillid men den forsvandt helt da jeg så på hende. "Det samme!" sagde hun og smilte stort. Jeg blev lidt forvirret. "Du troede vel ikke du var den eneste drengene hang ud med vel?" Jo, det gjorde jeg faktisk. Hun grinte af mig og vendte øjnene mod scenen. Drengene stod klar til at gå på.

Jeg var lidt mundlam. Jeg var ikke den type der elskede at være i centrum, men jeg ville alligevel ikke dele drengenes centrum med andre. Jeg var nysgerrig over om hun datede en af dem eller dem alle. Hun var jo så pæn at hun kunne score hele min hjemby. Jeg kunne mærke lidt misundelse i min krop og havde lyst til at slå på noget. Jeg var ikke den agresive type, tvært i mod. Men hun, gjorde et eller andet ved mig, jeg ikke kunne beskrive. 

_____________________________

Heej!!

Det er længe siden, at jeg skrev på denne movella, men det er ikke ligefrem min favorit og jeg synes det er svært at skrive på noget man ikke rigtig har lyst til. Men jeg har besluttet mig, at jeg vil gøre den færdig. Juuhhuuuu!! 

Knus Nadi <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...