I'll take care of you ¤ Justin Bieber ¤

Det føltes som om Justins verden og helvede går sammen i èt, den dag Selena gør forholdet mellem dem forbi. Alt i alt udgir Justin sig bare for at være knækket indeni, så han kan sætte en plan igang som Involvere bandomsveninden Elena Caron. For under venskabets overflade gemmer følelser sig hos dem begge, som ingen af dem har været i stand til fortælle hinanden om. Elena som blot tror Justins hjerte er knust, tager med på Believe-tournéen rundt i hele verden for at prøve at få ham på rette spor igen. Hvad hun dog ikke ved, er at Justin en gang for alle vil tage det næste skridt med hende ud i en ny verden. Men vil det det ødelægge venskabet? Og vil forholdet kunne overgå rollerne som venner og klare alle fortidens minder?

62Likes
70Kommentarer
5375Visninger
AA

13. Painful thought

 

Jeg kom omsider fri fra hans arme om min krop og hans læber mod mine.

Mine læber dirrede efter kysset og føltes hedende varme. Mit hoved brummede og fik hovedpinen frem. Intet kunne jeg se klart. Hverken virkeligheden, tankerne og det der ikke skulle have været virkelighed. Kysset.

’’ H-hvad har du gang i? ’’ Stammede jeg og kiggede op i hans dybe og vidunderlige brune øjne.

Han smilede lystigt og slap en lille hæs latter ud mellem sine læber.

Jeg vidste ikke hvad han havde gang i, men det var forkert. Han var lige kommet ud fra et forhold med en han elskede. Hvordan kunne han overhovedet få sig til at bare tænke på at kysse mig?
Jeg var også hans bedsteven!


’’ Det jeg har haft lyst til at gøre længe ’’ Lo han og rørte min ene overarm med blide bevægelser. Han finger listede sig op til mit kraveben og om bag min nakke, hvor hans hånd dovent blev liggende.


Legede han med mig?


Jeg pustede forsigtigt ud og trådte så langt et skridt tilbage, at hans hånd ikke længere kunne nå min nakke. Jeg stirrede på ham med store forvirrede øjne som spurgte om, hvad fanden han havde gang i.

’’ Justin, det går ikke ’’ Sukkede jeg og begyndte at føle mig udtryk.

Jeg kunne mærke gitterhegnet op af min ryg og opdagede jeg stod lændet op af det, bare for at få afstand. Men jeg følte mig bange – Bange for Justin var ved at blive sindssyg. Var på stoffer, fuld, eller at det var en fremmet dreng som lignede ham på en prik.


Den sidste mulighed var det nok ikke.


Justin tog et skridt frem imod mig og rystede stædigt på hovedet. Drengen legede med ilden. Nu tættere han kom, nu tættere var jeg på at falde bagover og så var jeg færdig.


’’ Kan du ikke lide mig? ’’ Spurgte han hæst med et frækt smil, der mindede mig om de psykopater, der altid var med på film.


Søde artige Justin, kom tilbage!


Jeg greb fat i gitterhegnet bag mig, med mine hænder og holdte godt fast. Jeg turde ikke kigge bagud, der var for langt ned, men jeg turde næsten heller ikke kigge forud. For der stod Justin.


’’ Jo selvfølgelig, men som en ven ’’ Svarede jeg hurtigt og skar tænder af mit åndsvage og forskræmte ansigtsudtryk. Jeg lignede sikkert en lille pige som havde set en mega uhyggelig gyserfilm.


’’ Kun som en ven? ’’ Efterspurgte han og skød sit ene øjenbryn op i panden.


Ja Justin, kun som en ven! Hvis du ikke snart stopper med alt det der uhyggelige voldtægtsmands-forførelse-snak, så kan jeg ikke lide dig som ven længere. Så ville jeg hade dig. Stort had…

’’ Justin lad være ’’ Bad jeg skingert.

Justins ansigtsudtryk forandrede sig hurtigt til blidt og omsorgsfuldt, som den gamle Justin.
Ikke ham der stod og skræmte livet af mig.

’’ Elena… ’’ Mumlede han og gik frem mod mig. Mine krop skælvede og jeg fik lyst til at slå ham hårdt, så han ville tude af smerte. Hvis det ikke var fordi han var min bedsteven, så havde jeg seriøst gjort det.

Han hånd lagde sig på min overarm og agede den blidt.

’’ Hvorfor er du så skræmt? ’’ Spurgte han undrende som om han faktisk ikke vidste det.

Skulle jeg skære det ud i pap eller hvad?...

’’ Fordi du ikke er rigtig klog ’’ Svarede jeg sammenbidt og snoede mig forbi ham.
Jeg ville væk. Væk fra dette vandvid. Væk fra ham.

Jeg hørte ham råbe mit navn et par gange, men jeg ignorerede ham og fortsatte væk.
Jeg åbnede døren til trappeopgangen og valgte i stedet at tage elevatoren, så var den også lukket for Justin.  Jeg trådte ind i det smalle rum og trykkede på det nederste etagenummer. Elevatordørene lukkede sig langsomt idet jeg forstilte mig Justin komme løbende og bede mig om en chance, men det gjorde han heldigvis ikke.

Jeg kiggede frem for mig ind i det spejl som hang foran mig. Jeg græd. Tårerne strømmende ustoppeligt ned af mine kinder og plaskede sig blidt og varmt mod mit kraveben.
Hvorfor græd jeg? Jeg burde være stærk. Det var da også bare et kys… - Fra min bedsteven.
Forhelvede, den slags her var meget lettere på film.

De skal bare gøre det der står i manuskriftet.

Der lød et bling før elevatordørene åbnede sig igen, så den kolde aftenvind slog mod mine bare ben og arme. Min kjole var  kort og ikke særlig praktisk til at gå ture i. Jeg forholdte mig ligeglad og ignorerede kulden, ved at bide tænderne hårdt sammen. Jeg fortsatte tværs over gaden og ned af et fortov til jeg kom langt nok væk.

Jeg satte mig på en gråmalet bænk  og begravede ansigtet i mine hænder.
Hvordan kunne Justin overhovedet tænke på at kysse mig? Havde jeg aldrig været hans bedsteven? Var han pisse ligeglad med risikoen ved at kysse mig kunne ødelægge vores venskab?
Et vigtigere spørgsmål var om at han mon havde slået hovedet.

Jeg var forelsket i ham, det var der det gik galt.

Hvis jeg gav efter for ham og blev hans kæreste, venner med fordele osv. Med ham vil vi aldrig kunne blive normale venner igen. Jeg troede også han stadig var knust over Selena, men det hele var fake. Skuespil. Blot for at komme i bukserne på mig, eller hvad han nu planlagde. Uanset hvad det var, så var det sikkert mega dumt.

Hvad skulle jeg dog gøre nu?

Jeg sidder på en bænk i Paris midt om natten og jeg har ingen planer om at gå tilbage til Justin.
Hvordan skulle jeg komme tilbage til Canada? Uden penge, ingen stedsans og ingen Justin.
Det hele føltes som en dårlig tudefilm på tilbud, fordi den er så dårlig.

Måske skulle jeg bare smide vores venskab ud og blive hans kæreste, eller hvad han nu ville med mig.

Jeg havde da lyst, men det føltes for dumt. Alt, alt for dumt.

Asfalten blev lyst op af to lange billygter som kom tættere på og lyden af en motor kom nærmere.
Limousinen stoppede foran mig og en dør blev åbnet. Justin hoppede ud og glattede akavet sit jakkesæt med hænderne. Hans ansigtsudtryk var ikke rigtig til at tyde, måske en anelse trist.
Han rakte tøvende en hånd frem mod mig.

’’ Lad mig idet mindste køre dig hjem til hotellet ’’

Jeg kiggede undrende op på ham og så han mente det alvorligt. Intet pis. Hans hånd strakte sig hurtigt længere frem, indtil jeg tog fat i den og lod ham trække mig op. Havde han kommet for fem minutter siden, havde jeg sandsynligt råbt og skreget at han skulle holde sig væk. Men Justins hånd i min føltes behagelig. Jeg kunne lide ham, han kunne lide mig, sikke noget pis hva?

Han trak mig med ind på de varme bilsæder og satte sig længest væk fra mig som muligt.
Han havde regnet ud jeg ikke gad ham på den måde og nu var det hele så pisse akavet.
Jeg spændte min sele og lændte mig tilbage i sædet.

Justin sukkede og kiggede ud af vinduet.


Skyldfølelsen spredte sig hurtigt ud i min krop. Nu havde jeg sikkert såret ham lige så slemt som Selena. Jeg var ikke en pind bedre. Ikke det mindste og det gjorde så helvedes ondt at se ham såret. Både fysisk og psykisk. Jeg blinkede hurtigt med øjende for at holde tårnene tilbage.

Med et klik fik jeg hurtigt selen op igen og rev den af mig. Justin fjernede hurtigt sit blik til vejen og lod det glide over på mig. Forvirrelsen lyste op i hans øjne. Han vidste ikke hvad jeg havde gang i. Jeg kravlede smidigt hen over sæderne og satte mig tæt op af ham.

’’ Hvad laver du? ’’ Mumlede Justin forvirret.

Jeg fnyste og lagde hovedet på hans bryst og knugerede mine hænder i hans jakke. Jeg
havde taget en beslutning og den stod jeg ved. Uanset hvor latterlig den sikkert var.

’’ Giver dig en chance ’’ Svarede jeg ind mod hans bryst.

Hans arm lagde sig rundt om mig og trak mig tættere ind til ham. ’’ Elena ’’ Sukkede han.
Uroen spredte sig i min krop. Var det ikke det han mente med kysset? Legede han bare med mig?
Jeg mærkede ham kysse min hovedbund og hviske mit navn igen, så det gav kuldegysninger.
Hans ene hånd lagde sig på min ryk og agede den forsigtigt.

Jeg rettede mig op og satte mig på hans skød. Vores øjne mødte hinanden, hvilket fik det til at sende gnister. Jeg lændte mig ind mod ham og lagde min pande på hans.

’’ Jeg er forelsket i dig ’’ Sagde han pludseligt med sine øjne boret ind i mine.

Jeg lod min ene hånd glide igennem hans stylet hår, så det blev ødelagt, men Justin så ligeglad ud.
Hans ansigt trak ikke en mine. Han så virkelig alvorlig ud. Dette var vel ikke en fejltagelse alligevel.

Smilet poppede op på mine læber og jeg kyssede ham blidt. Han kyssede mig lidenskabeligt igen og lod sine hænder glide over mine lår. Det føltes som det brændte når han rørte min nøgne hud. Jeg lagde hænderne mod hans bryst og knappede langsomt op og så en til. Meget langsomt, dog kun for at tirre ham.

Han skubbede mig ned i bilsædet og lagde sig ovenpå med læberne mod mine.

Jeg kunne høre lynlåsen knitre da han hurtigt spændte kjolen op bagfra.

Jeg tog fat i hans jakkesæt og trak ham længere ned til mig. Nu skulle ingen af os flygte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...