I'll take care of you ¤ Justin Bieber ¤

Det føltes som om Justins verden og helvede går sammen i èt, den dag Selena gør forholdet mellem dem forbi. Alt i alt udgir Justin sig bare for at være knækket indeni, så han kan sætte en plan igang som Involvere bandomsveninden Elena Caron. For under venskabets overflade gemmer følelser sig hos dem begge, som ingen af dem har været i stand til fortælle hinanden om. Elena som blot tror Justins hjerte er knust, tager med på Believe-tournéen rundt i hele verden for at prøve at få ham på rette spor igen. Hvad hun dog ikke ved, er at Justin en gang for alle vil tage det næste skridt med hende ud i en ny verden. Men vil det det ødelægge venskabet? Og vil forholdet kunne overgå rollerne som venner og klare alle fortidens minder?

62Likes
70Kommentarer
5379Visninger
AA

3. Justin?..

  

Stewardessen viste mig hen til min plads ved siden af en gammel dame der sad og læste en meget tyk bog.

Jeg satte mig forsigtigt, så jeg ikke forstyrrede hende og tog min taske op på mit skød. Jeg roede lidt rundt i den og fandt det blad jeg havde købt inden jeg var steget på flyet.

Den gamle dame skænkede mig ikke et eneste blik og sad som forstenet med øjende nede i bogen. Jeg kunne lide skimte at forsiden på bogen var et billede af et voksent par der stod og krammede i solnedgangen. Jeg gik ud fra det måtte være Daniele Steel, eller noget i den stil. Det passede vel også fint til en gammel dame, tænkte jeg.

Gamle damer der læser kærlighedsbøger…

Hmm, det skal der vel også være plads til.

 

Der blev meddelt over højtaleren at vi fløj om lidt. Jeg gjorde som stewardessen bad alle passagerer om og lænede mig træt tilbage i det hårde flysæde med mit blad i hånden. 

 

Jeg begyndte stille at bladre der i og stoppede nogen gange op for at læse noget der så spændende ud. Jeg bladrede videre, men stoppede langsomt da et bekendt ansigt var på en af siderne. Jeg bladrede tilbage til siden og mærkede en dårlig fornemmelse i maven.

Det var Justins ansigt jeg havde set. Han så trist ud på billedet og det gjorde kun mavefornemmelsen dårligere. Jeg læste hurtigt overskriften, som ikke var positiv.

.

 :Justin Bieber og Selena Gomez, ikke par længere: Stod der med store tykke bogstaver.

 

 I venstre side var der sat et billede ind af dem begge fra Vanity fair, hvor de smilede til hinanden. Der stod med småt under billedet om hvor et godt par de havde været. Ellers stod der alt muligt sludder med at de havde slået op under alvorlige omstændigheder.

 

Medierne skulle altid pynte sådan på tingene og det irriterede mig voldsomt.

 

Mine bedste ven havde fået knust sit hjerte og det eneste verden havde at sige var pyntede historier. Selvfølgelig var hans fans glade over at de havde slået op, men hvad med Justins følelser?.

 

Jeg kunne stadig tydeligt huske hans grædende stemme fra den aften han havde ringet og sagt at alt var mellem dem, var forbi. Klokken havde været lidt i tolv, men jeg havde taget den alligevel, fordi at det var Justins ansigt der var lyst frem på min IPhones skærm med kontakt navnet, Justin.

 

Han var gået ned, fuldstændig ned endda og jeg vidste ikke om han nogensinde ville blive min gamle livsglade bedste ven igen.

 

Derfor havde vi, eller mere mig. Besluttet os for at jeg ville tage med ham rundt på hans ’ Believe ’ Tourné rundt i verden og holde ham ved selvskab.

 

Om jeg så skulle sætte alle mine kræfter i, så ville jeg gøre ham glad igen. Jeg vil vise ham at livet var for værdifyldt, til at spilde det. Opgaven var svær det vidste jeg skam godt, men jeg ville gøre alt for ham og det vidste han vidst også godt selv.    Jeg klaskede såret bladet sammen og lagde det ned i min taske igen. Den gamle dame gav mig et hurtigt smil idet hun kiggede op efter at have bladret om på en ny side i hendes bog. 

Jeg smilede besværet et lille smil tilbage og lukkede øjende. Vi havde aftalt at mødes et sted ovre i USA som jeg ikke kunne huske navnet på. Justin ville hente mig udenfor lufthavnen der ovre, så jeg havde ikke noget at bekymre mig om.    Det sidste jeg nåede at tænke over, var om hvad jeg skulle sige hvis han brød grædende sammen, hvis vi kom ind på emnet. Jeg vidste det ikke helt.

Mine øjenlåg blev tungere og tungere og til sidst tog mørket overhånd.   

 

 

                                                                      *   *   *

 

 

Jeg havde lyst til at trampe vredt gulvet og råbe op.

 

Alt herinde var jo ens!

 

Der var folk over alt, lystavler om flyendes ruter, rule-agtige-ting til kufferter og ækle fastfood butikker.

 

Det var alt sammen over det hele, i vær et hjørne. Hvordan skulle jeg kunne finde ud her fra…

 

En mand kom hurtigt løbende med sin kuffert imod mig. Jeg gjorde mig klar til at flytte mig, men manden var hurtigere og puffede hårdt til min skulder da han løb forbi.

 

’’ Se dig dog for! ’’ Hvæsede jeg for mig selv også selvom han ikke kunne høre det nu.

 

Jeg knugerede min skulder med min hånd og mærkede at den var lidt øm. Det fjols, men det var jo meget vigtigere at han kom hurtigt hen til det sted han var på vej til, end at gå ordneligt og tage hensyn til andre. Der var bare ikke noget værre end sådan nogle mennesker. 

Jeg massagerede blidt min skulder og stak begge hænder ned i min jakkelomme.

 

Jeg kiggede rundt og ramte bingo.

 

Der hang et lille grønt udgangs tegn lidt længere henne. Hvis det ikke var fordi vi også snakkede engelsk i Canada, havde jeg for alvor været færdig.

 

Jeg gik hurtigt i retning mod skiltet og gjorde alt hvad jeg kunne for at sno mig uden om de andre med min kuffert. Jeg fik øje på nogle store døre og smilede.

 

Lidt hurtigere gik jeg hen til dem og stillede mig ud på fortovet. menneske mængden var lige så slem her, så det var ikke her Justin ville hente mig, det var for risikabelt for ham at vise sig sådan et sted.

 

Jeg gik mod venstre og mærkede hvor varmt her egentlig var. Det amerikanske vejr var fantastisk.

 

Trafikken her var ikke så slem igen, hvilket var mærkeligt når der gik så mange mennesker rundt.

 

Bilerne på vejende var helt almindelige Audi’er, Ford’er, sådan normale biler man så til hverdag. Men jeg tvivlede faktisk også lidt på at han ville gøre den store entre med en kæmpe limousine eller Ferrari, når her var alle de mennesker.

 

Nu mindre opmærksomhed han fik når han kom, nu bedre.         

Jeg tog min solbriller op fra tasken og satte dem for øjende. Så kunne jeg selv gå lidt undercover, selvom det nok kun var de største fans der vidste hvem jeg var. Men sikkerhed og privatliv foretrak jeg frem for at ende i bladende som fx :Biebers veninde på gåtur :

 

 Jeg havde kun været i sladderbladende to gange højest og flere gange ønskede jeg det absolut ikke.   

En hånd tog fat i min skulder og jeg vidste ikke om jeg skulle skrige eller bare vende mig forsigtigt for at se hvem det var. Jeg valgte valgmulighed nummer to og drejede meget langsomt om på hælen. Måske lidt for langsomt.   

Jeg så direkte ind i et ansigt der var beklædt med sorte solbriller og en stor hætte over hovedet. Min første tanke havde været, tyv. Men læbernes form, den perfekte hud og de små brune totter der sad ud fra hætten fik det hele til at dreje sig om i mit hoved.   

’’ Justin? ’’ Udbrød jeg i et smil.

Han smilede svagt tilbage og satte sin pegefinger op til sin mund.

 

Jeg nikkede forstående og så nervøst rundt efter paparazzier, men den eneste person der havde et kamera i hånden var en turist der tog billeder af sin familie.

 

’’ Kom ’’ hviskede han og prikkede til min hånd. Jeg fulgte lydløst efter ham og kunne se hans anspændthed tydeligt.

 

Vi gik forbi en gruppe unge piger på min alder og Justin spændte sine muskler. Pigerne bemærkede ikke noget og han slappede en anelse mere af igen. Sådan gik vi i lang tid. Vi var helt stille, skjulte os begge bag solbriller og krøb næsten ligefrem op af muren til lufthavnen.

 

Ingen bemærkede at det var Justin Bieber der gik ved siden af mig. Hvis folk overhovedet kiggede på os, var det med løftede bryn og spørgende blikke. Nok på grund af vores krympende gå gang. 

Vi nåede hen til en stor sort firehjulstrækker med tonede ruder. De var så mørke at jeg næsten tvivlede på det var tilladt.

 

Justin satte sig ind på førersædet og jeg på det ved siden af Jeg spændte min sele og tog mine solbriller af idet han drejede nøglen og trådte på speederen.

 

Han kørte i et fint og langsomt tempo uden at kigge på andet end vejen. Jeg smilede over hans gode borgeropførelse og de flittige tanker han havde til trafik.

 

’’ Hvaså, Elena? ’’ Spurgte han pludseligt og stoppede foran et lyskryds der lyste rødt.

 

Jeg kiggede over på ham og opdagede at han stadig havde hætten og solbrillerne på.

 

’’ Hvaså selv? ’’ Klukkede jeg.

 

Han var lige ved at smile, men stoppede hurtigt igen.

 

’’ Ikke så meget, men nu spørg jeg dig? ’’ Svarede han uden nogen tone i stemmen.

 

 Jeg sukkede og kiggede ud mod vejen.

 

’’ Ikke noget, bortset fra i dag ’’ Smilede jeg svagt.

 

’’ Jamen, jeg er også glad for at se dig ’’ Sagde han muntert, men stadig uden noget smil. Hvor var det henne? Han plejede altid at altid at smile og være glad.

 

Bruddet mellem ham og Selena havde virkelig taget hårdt på ham, uden tvivl.

 

Jeg fnøs og lyset på lyskrydset blev igen grønt.

 

’’ Jeg mener det. Jeg er glad for at se dig, endda meget ’’ Mumlede han og blev mere klar i de sidste ord ’endda meget ’ . Jeg smilede forlegent og lod være med at kigge på ham.

 

’’ Det ved jeg og jeg stoler altid på hvad du siger ’’ Denne gang var det Justin der fnøs, men det var vidst kun for sjov.

 

’’ Hey ’’ Udbrød jeg for at få hans opmærksomhed.

 

Han kiggede på mig ud af øjenkrogen, kunne jeg lige ane fordi hans solbriller cirka stoppede der nok til at man kunne se dem.

 

’’ Du fnøs da også af det jeg sagde ’’ Svarede han og strammede godt fast om rettet.

 

’’ Det var kun for sjov ’’ Påpegede jeg ham med en pegefinger peget imod hans ansigt. Han lænede sig lidt til side for at komme på afstand af den. Jeg sukkede irriteret og trak den ind til mig igen.  ’’ Desuden, var det også en kompliment jeg gav dig ’’

 

Justin rettede sig normalt hen foran rettet igen og koncentrerede sig om vejen forude.

 

’’ Det var det da også det jeg sagde ’’ Brummede han svagt og drejede rettet en omgang for at komme ned af en vej jeg blandt andet kunne se at den førte til en stor biograf. Den lignede meget en af dem stjernerne gik op af den røde løber på, til store filmpremiere. Måske havde Justin selv været der?

 

Jeg skubbede tanken væk og kiggede alvorligt på ham.

 

’’ Så tak ’’ Svarede jeg og fik det næsten til at lyde som et spørgsmål.

 

’’ Så lidt ’’ Mumlede han og smilet var der selvfølgelig stadig ikke. Jeg ventede lidt på at han skulle sige ’ tak ’ tilbage til hvad jeg havde sagt, men det kom ikke.

Vore fader bevares, den dreng var knust. Selena havde måske slået en pind igennem hans hjerte før hun gik? Og nu sad han og ynkede og klynkede over det sår der var blevet efterladt.

 

Jeg rystede vredt af mig selv indeni.

 

Jeg var sur over at jeg overhovedet kunne få mig selv til at tænke sådan om Selena og så oveni købet min bedste ven.

Selena havde altid været sød imod mig, så jeg kunne bare næsten ikke hade hende og Justin, ja jeg holdte vel bare for meget af ham.

En dag ville han blive glad igen. Overbevidste jeg mig selv og mærkede med frygt en vantro fornemmelse over mine egne ord gå igennem mig.

 

 ’’ Hvor er første stop? ’’ Spurgte jeg for at afbryde stilheden.

 

’’ På tournéen, eller her fra? ’’ Svarede han undrende. I første omgang forstod jeg ikke det spørgsmål han havde givet igen, men det kom lige så stille til mig.

 

’’ Begge dele? ’’ Sagde jeg til sidst.

 

’’ Vi kører hjem til Scooter herfra, for der holder tour bussen parkeret ’’ Han stoppede op og tænkte sig hurtigt om.

 

’’ Og første stop på tournéen er Las Vegas ’’ Las Vegas lød ret tilfredst i mine øre.

 

Jeg glædede mig til at komme derhen, men der var nu mere sådan noget som Frankrig, Italien og Japan jeg så mest frem til.

 

Denne tourné ville sikkert blive ret fed, især når Justins hjerte blev helt igen.    Jeg smilede over min sidste tilføjelse og kunne allerede se det for mig. Hans smil, latter og hans lysende øjne for når han var glad.

 

Denne side af ham måtte jeg have op igen.

 

Koste hvad det vil!  

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...