I'll take care of you ¤ Justin Bieber ¤

Det føltes som om Justins verden og helvede går sammen i èt, den dag Selena gør forholdet mellem dem forbi. Alt i alt udgir Justin sig bare for at være knækket indeni, så han kan sætte en plan igang som Involvere bandomsveninden Elena Caron. For under venskabets overflade gemmer følelser sig hos dem begge, som ingen af dem har været i stand til fortælle hinanden om. Elena som blot tror Justins hjerte er knust, tager med på Believe-tournéen rundt i hele verden for at prøve at få ham på rette spor igen. Hvad hun dog ikke ved, er at Justin en gang for alle vil tage det næste skridt med hende ud i en ny verden. Men vil det det ødelægge venskabet? Og vil forholdet kunne overgå rollerne som venner og klare alle fortidens minder?

62Likes
70Kommentarer
5361Visninger
AA

8. Crazy feelings

 

Elenas synsvinkel

Nu befandt jeg mig igen i en lufthavn. Denne gang var det bare efter en lang flyvetur med Justin, Pattie og hans Team.

Det havde faktisk været ret sjovt.

’’ Billede? ’’ Spurgte en af de lave piger med lyst hår i den gruppe piger som havde overtaget Justin, lige siden de fik øje på ham og løb skrigende efter os.

’’ Selvfølgelig ’’ Justin smilede venligt til hende og stillede sig mellem en høj mørkhåret pige og en lav rødtop med skindende grønne øjne.

Den lyshårede kiggede sig forvirret omkring og viftede med sin BlackBerry.

Jeg gik frem mod hende og sendte hende et lille smil.

’’ Jeg kan tage billedet? ’’ Spurgte jeg og hun lyste straks op i et smil og gav mig sin mobil.

Hun stillede op vedsiden af rødtoppen og smilede over hele sit ansigt.

Jeg trykkede på ’Tag billede’ – knappen og smilede skævt over resultatet. Det så godt ud.

Jeg rakte hendes mobil og hun tog hurtigt imod den, imens hun studerede mit ansigt nøje.

Hun rynkede næsen.

’’ Er du ikke den såkaldte ’Elena’? ’’ Spurgte hun nysgerrigt og kiggede på det billede jeg havde taget af dem med et tilfredst smil.

’’ Jo.. ’’ Svarede jeg en anelse tøvende og kiggede over på Justin som var i gang med at skrive sit navn over alt på pigernes arme og ansigter.

’’ Jeg har hørt om dig, du lyder som en fed person ’’ – ’’ Tak ’’ Svarede jeg hurtigt fordi jeg ikke gad have flere komplimenter. Jeg var ikke engang berømt ligesom Justin.

Hun nikkede og gik hen til en af de andre piger igen.

Justin vendte sig om og kom hen til mig igen.

Han trak på skulderne ’’ Undskyld for det ’’

Jeg rystede på hovedet og tog fat i min kuffert. ’’ Det er dit arbejde ’’ Svarede jeg roligt og blinkede til ham med det ene øje.

Han smilede taknemmeligt og fulgte med mig ud af lufthavnen, hvor der heldigvis ikke var flere fans, som stoppede os.

Gaderne duftede af cigaretrøg, hotdogs og afbrændt benzin.

Ubehageligt.

’’ Hey Elena! ’’ Udbrød Justin som lige pludselig ikke gik vedsiden af mig mere. Jeg vendte mig om og så ham smile drilsk.

’’ Det er den her vej ’’ Han vippede hovedet mod den retning han mente. Jeg nikkede og gik stille efter ham.

Han fulgte med hen til en lille limousine og åbnede mandigt døren for mig, så jeg kunne komme ind.

’’ Tak, Justin ’’ Sagde jeg og blottede mine tænder i et bredt smil.

Hvad gik der af mig?

Det føltes som flirt, hvilket det bestemt ikke var!

’’ Så lidt ’’ Svarede han stolt og slingede sig ind på sædet vedsiden af mig og fyldte godt ud på de velduftende lædersæder.

Han kiggede ud af vinduet i døren ved sin side og smilede hoverende.

’’ Lad os tage op i London Eye! ’’ Jublede han og pegede ud af vinduet. Jeg fulgte hans finger og fik øje på ikke ringere end London Eye.

Jeg kiggede på uret på min mobil og sukkede.

’’ Du har en koncert klokken syv ’’ Måbede jeg og smed mobilen tilbage i lommen.

’’ Klokken er kun seks? ’’ Spurgte han forvirret.

Jeg grinte tavst. Han skulle vel være der lidt før, fordi han altid brugte så lang tid om at gøre sig klar inden sine koncerter.

’’ Okay, hvad herren ønsker, skal ske ’’ Sagde jeg og sendte ham et smil der gemte på en masse.

Urolighed, venskab og… Forelskelse.

                                                                     

          

                                                       *      *      *

 

 

Justin grinte højt over mit forskrækkede ansigtsudtryk da jeg kiggede ned øverst oppe i London Eye.

’’ Er du bange for højder? ’’

Jeg rystede på hovedet, selvom jeg godt vidste at han ikke ville tro på det.

’’ Hmm, det ser da eller sådan ud ’’ – ’’ Men det er ikke sådan, jeg er ikke bange for højder! ’’ Skrabbede jeg op og lagde armene over kors.

’’ Okay, okay ’’ Sagde han hånligt og lændte sig op af en jernstang.

Jeg stillede mig i front mod vandet og så solen begynde at gå ned. Himmelen begyndte at få orange og let lyserøde farver ude i horisonten. Det var faktisk ret smukt.

’’ Er du så bange for at være her alene med mig? ’’ Spurgte han og nærmede sig mig bagfra. Jeg kunne se ham overalt herinde i vinduets genspejling.

Han lød som en eller anden underlig voldtægtsmand.

Jeg rystede sukkende på hovedet.

’’ Neeej ’’ Mumlede jeg langtrukkent og kiggede ned på de mennesker som lignede myre under London Eye. Det var nok også klart, for der var langt ned herfra.

Et fald og man ville dø med det samme.

’’ Hvad er der så galt, du virker underlig? ’’ Spurgte han som en værre Spørgejørgen.

’’ Helt ærligt Justin, jeg har det fint! Der er ikke noget galt ’’ Sukkede jeg, men vidste at han ikke ville give op, før han havde fået det ud af mig som han ønskede.

Jeg hørte ham mumle et eller andet til sig selv, det lød som om han surmulede.

Han satte sig ned på bænken vedsiden af mig og kiggede ud af vinduet.

’’ Her er flot ’’ Erklærede han sig og satte albuerne på knæene og hagen i hænderne.

Jeg vidste ikke hvad han var ude på, men jeg kunne fornemme at der var et eller andet i luften. Et eller andet hemmeligt.

’’ Ja ’’ Svarede jeg kort og nikkede slapt.

Gud, jeg var træt.

Jeg tog min mobil op af lommen og tjekkede klokken. Den sagde halv syv.

Vi skulle nok til at komme ned herfra.

 

’’ Justin, klokken er ha… ’’ Jeg snakkede til ham imens jeg vendte mig om, men fik sådan et stort chok at jeg stoppede med at snakke.

Han stod helt tæt op af mig og kiggede mig dybt i øjende.

Jeg havde slet ikke hørt ham rejse sig.

Hans øjne var som magneter, de var fuldstændig umulige at kigge væk fra, udan set hvor meget jeg ønskede at gøre det.

’’ Klokken er halv syv, vi skal af sted ’’ Fortsatte jeg uroligt, fra der jeg stoppede sidst.

Han viste sine kridhvide tænder frem i et frækt smil og lagde hovedet på skrå.

Hvad var han ude på?

’’ Så lad os komme ned herfra ’’ Mumlede han og rørte blidt min arm. Mit ansigt måtte ligne et spørgsmålstegn lige nu.

Vi kiggede os rundt og så at vi var på vej nedad igen, heldigvis!

 

Jeg måtte på afstand af Justin.

 

Min krop reagerede for underligt når han var tæt på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...