ARVINGEN 2 - Den forsvundne arving - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2012
  • Opdateret: 26 sep. 2012
  • Status: Igang
Dette er forsættelsen af Manden med sølvtårerne og skovånden.
I denne forsøger to magiske væsner at finde den forsvundne prins, selvom de er fuldkommen forskellige må de arbejde sammen.
Det viser sig at i deres søgen efter at finde prinsen fører dem til vores verden og de må gå under dække som henholdsvis pedel og udvekslings elev på en skole.
____________________________________________________________________
I er velkommen til at komme med ris og ros:) eller bare en kommentar

4Likes
20Kommentarer
1602Visninger
AA

1. Prolog - Den anden verden

 

Det hele startede for længe siden da kongens mest betroede mand ved et uheld skaffede kongens arving af vejen.  Faktisk var der kun gået 15 år siden den tragiske handling, men det havde sat alvorlige spor på landet. Kongens bror havde, efter at have stukket sin bror og dennes hustru bogstaveligt i ryggen, kronet sig selv til konge.

En mørk konge.

I 15 år havde den falske konge regeret landet med hård hånd og gjort de fleste af landets folk til sine slaver. Han havde også udstedt en speciel befaling, ud over alle de andre love var denne usædvanlig:

Alle drenge børn med rødt hår eller grønne øjne skulle dø.

Det måtte betyde noget, i det et decideret massemord gik i gang. Alle med disse karaktertræk af han-kønnet blev slået ihjel uanset alder de første par år efter den falske konges styre. Efterhånden som mordene stilnede af, hvilket nok mere skyldtes , at der ingen grøn øjet eller rødhåret var at finde mere. Disse myrderier gjorde at folket blev endnu mere rædselsslagen, men samtidig var de rasende.  Der gik ikke længe før en oprørsgruppe bestående af tidligere medlemmer af den myrdedes konges råd og andre væsner samt almindelige mennesker, der havde gemt sig for den falske konges blik. De fandt ud af i fællesskab, at det så ud til at selvom kongens mest betroede mand havde haft denne tjans til at skaffe barnet af vejen, havde han ingen mulighed haft for at tage tilbage med et bevis på barnets død. Han var nemlig død i følge de rygter, der var dukket op med vinden.

Arvingen var stadig en stor trussel mod den falske konges styre, barnet var jo den sande arving, men hvor var barnet?

"Mine kærer venner, kammerater, magiker og alle i magiske væsner, der sidder ved dette bord i aften, jeg har godt nyt at fortælle jer." 

En mand stod og så rundt på et tæt sammenpresset gruppe, der sad klumpet sammen omkring ham imens han stod op. Teltet var spændt til bristepunktet og der var kvælende varmt, da to kentaurer ville deltage, en dværg så tvært på ham i det han blot stod og ventede på bekræftelse til at forsætte. Han rettede imens på sin troldmandskåbe, der var cremehvid med et sort bånd forneden, der bekræftede hans rang som magiker. Til sidst udbrød en ung pige stemme irritereret: "Lad os da komme videre i teksten TAK!"  

Magikeren rettede blikket mod stemmen og så en solbrun pige med sorte katte øre og hale, der viftede irriteret frem og tilbage. Hun stod klods op af langt mere skræmmende udseende mand, som hun kun nåede til hans overarm af i det denne træt havde lagt armene over kors, selvom han døjede lidt med sin sorte kåbes vide ærmer, der tjente til at skjule hans tattoveringer på sine magre hænder. Han var en præst, der tjente de dødes gud: Laraoks.

Magikeren nikkede hen imod dem og rettede igen sin opmærksomhed ud mod rummet, forsatte sin tale:

"Jeg har fundet arvingen eller næsten, han befinder sig i den anden verden af. Åbenbart var floden arvingen blev kastet ned i en portal til den verden." 

Han så smilende rundt på de forskellige ansigter og væsner i teltet, der pludselig virkede fuldkommen køligt nu. Denne gang var det præsten, som udtrykkede alles frustration ved at spørge koldt:

"Næsten? Vi kunne lige så godt lede efter en nål i en høstak, der er mange mennesker i den verden, hvordan finder vi ham i tide?"

Denne gang smilede magikeren kun bredere imens han langsomt gik hen imod de to, der havde talt og svarede:

"Faktisk er området, hvor arvingen er i den anden verden blev reduceret til et lille område nu, ved hjælp af en magisk søgning og jeg havde tænkt mig at I to.."

Han tav et øjeblik. Han kiggede fra furry-pigen til præsten, der begge så måbende på ham eller så godt det kunne lade sig gøre fra to vidt forskellige racer samt tro, der havde det tilfælles, at man ikke viste folk sine sande følelser. Imens resten af mængden var blevet skræmmende stille, han tilføjede med et lille grin nu:

"...skal hen på en skole og finde vores sande arving..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...