ARVINGEN 2 - Den forsvundne arving - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2012
  • Opdateret: 26 sep. 2012
  • Status: Igang
Dette er forsættelsen af Manden med sølvtårerne og skovånden.
I denne forsøger to magiske væsner at finde den forsvundne prins, selvom de er fuldkommen forskellige må de arbejde sammen.
Det viser sig at i deres søgen efter at finde prinsen fører dem til vores verden og de må gå under dække som henholdsvis pedel og udvekslings elev på en skole.
____________________________________________________________________
I er velkommen til at komme med ris og ros:) eller bare en kommentar

4Likes
20Kommentarer
1698Visninger
AA

8. Lejligheden

Det tog kun en halv time for dem at komme fra skolen og hen til deres base. Aveny kunne have klaret turen på kortere tid, men de skulle helst holde sig så neutrale som muligt.

Det havde været planen, men planer kunne ændres.

Derfor undlod Aveny at fortælle om den lille episode, der var sket tidligere på dagen. Hvis Panoris ikke havde hørt sladderen, ville hun ikke være den, der rev det op.  Hun skævede op til Panoris, notererede sig, at han så en smule træt og åbenbart var han ved at tjekke hvor dybe hans lommer i jakken var. Han havde stoppet sine hænder helt ned i bunden. Hun ville have svoret på, at hun kunne høre jakkens mærkelig stof protestere mod sådan en behandling.  

hmm hans tattoveringer måtte være blevet synlige igen, tænkte Aveny. Panoris hænder var fyldt med tattoveringer. Alle præster havde forskellige symboler tattovereret på hænderne alt efter hvilken gud de tjente. Og åbenbart en af de ting selv en illusion ikke ville kunne dække for. De havde måtte ty til at lave en slags meget tynd creme han skulle ovenpå tattoveringerne, cremen ville ca. holde i 7 timer med mindre han besluttede sig for at tage en længere svømmetur, ville den ikke holde. Der måtte allerede have gået 7 timer siden det allerede var væk.  Aveny vendte øjne væk fra hans hænder, hun alligevel ikke kunne se og rettede sin opmærksomhed mod det, der lå foran dem.

De var ved basen. 

Foran dem rejste der sig en stor rød murstensbygning med små firkantede vinduer hele vejen op til 5 etage. Ved siden af bygningen stod der en anden i samme stil i en knald gul farve, men samme princip. Hele den røde bygning var velholdt, men der var ingen elevatorer, hvilket Panoris denne dag var glad for. Sådan nogen små metalbure brød han sig ikke om. I stedet da de trådte igennem de slidte døre, dukkede der en lang trappe op.  Panoris stirrede først på den, han brød sig ikke særlig meget om den skriggule farve som dækkede trinene, gelænderet var malet pink. Aveny og Panoris havde fået af vide at trinene og gelænderet var blevet malet den dag viceværten havde taget et glas for meget og han var i forvejen svagtseende. På grund af denne opbremsning trådte Aveny ind foran præsten og begyndte at gå op ad trappen, mens hun med den ene af hænderne holdt ved gelænderet, som for at være helt sikker på ikke at vælte. Selvom hun ikke behøvede det, hun var jo en kat, men det var en vane hun havde set flere mennesker gøre.  Derfor ville hun for en sikkerhedskyld tage den lille vane til sig. 

Hun kunne høre Panoris lige bag sig, han lød ikke det mindste forpustet selvom han næsten holdt den samme fart som hun havde sat. Han var i god form selvom han "kun" var præst, for i Avenys øjne, kunne præster ikke gå op til alteret for at bede til deres guder om hjælp uden at pruste af anstrengelse. Hun var derfor blevet overrasket over at møde en præst fra menneskene af, måtte erkende at hun ikke kunne bedømme alle på grund af deres stilling. 

Der gik nogen minutter og inden længe stod de foran døren indtil deres base. Nr. 5667.

Panoris strakte sin arm frem for at banke på den hvide dør, men inden hans knyttede næve, hvor hans tattoveringer ganske rigtigt var dukket op igen, rørte døren, blev den revet op og en mand dukkede op i døråbningen. Han var lavere end Panoris, men stadig et hoved højere end Aveny og var fuldkommen skaldet, som et æg havde Aveny erklæret efter lidt tid i hans selskab. Han havde ikke en gang et skæg, hvilket Panoris var mærkeligt. Han smilede stort da han så dem, trådte hurtig til siden for at lade dem træde ind i lejligheden. Da de var trådt ind trak de af overtøjet og skoene fik taget af og pænt sat på et lille stativ fyldt med andre sko, efter at have fået "hrmfhrmf.." af manden. De sukkede dog dybt af lettelse, da de fik taget skoene af. Aveny vippede tæerne op og ned. Det gjorde godt. Inden hun gik hen af den korte gang og trådte ind af dør, der førte indtil lejlighedens største rum. Dagligstuen. Rummet hvor de for nogen dage side var dukket op i, da magikeren havde sendt dem igennem portalen fra deres egen verden af. Manden, der havde siddet ganske afslappet i en støvgrå sofa, var sprunget op ved deres ankomst, men han angreb dem ikke eller gik i panik. Han var bare overrasket over at de dukkede op så sent. Han spurgte dem derefter ud om deres forhenværende i denne verden samt deres navne. 

Han var en ud af de 9 portalvogtere, der bevogtede de forskellige portaler.

Han var portalvogteren: Kim J. Madsen og var til daglig i denne verden: Karate lærer for unge/voksne+. Han havde en buldrende latter, når han først kom til at grine. Hans næse var flad og bred i det,  hvilket fik Aveny til at tænke på en bjørn. Kim havde lyseblå sammenkneben øjne, som gjorde at det lignede at han var ved at falde i søvn, men det var han bestemt ikke. Han var opmærksom på alt og var ikke overrasket over at Panoris og Aveny virkede til at skjule noget. Kim havde fået slæbt Panoris ind i stuen, da Aveny var gået derind og havdet fået dem begge til at sætte sig ned, for at høre hvordan deres første dag i skolen var gået. Da de begge var færdige med at fortælle efter tur, selvom de havde sprunget noget episoder over opgav Kim dem, de gik hurtig ud af stuen. Glade for at de endelig kunne smide deres forklædninger, selvom det kun ville vare til dagen efter, hvor de igen kunne få lov til at kravle i tøjet. 

Tøj Kim havde måttet skaffet til dem, mens han havde bandet over magikerens manglende evne til at give folk en større oppakning med. Lejligheden bestod af en stor dagligstue, køkken med plads til fire, et soveværelse, et badeværelse og et rum som Kim brugte til kontor.

Panoris var gået ind i det rum, som der var badeværelset med et sæt tøj og skiftede derinde selvom han ikke brød sig om de blomstrende fliser, der dækkede overalt derinde, men han nægtede at skifte tøj inde i stuen selvom det var der han sov. Sofaen var faktisk utrolig behaglig at lægge i havde han opdaget. Aveny var gået ind i det rum, som hun havde fået lov at sove inde i som til daglig var Kims lille kontor. I det rum lå  der i øjeblikket en briks ved siden af et flot fyretræsskrivebord, en stor læderstol, normalt var tlf. også derinde, men den skræmte Aveny, da den ringede. Pigen var jo trænet som kriger og havde reageret instinktivt ved at angribe den og havde sendt flyvende ind i væggen. Den var gået i stykker i 3 ligestore dele. Det havde fået Kim til at anskaffe sig en mobil, som han hele tiden kunne have på sig.  Aveny smed sin taske, strakte sig. En spindende lyd kom fra hende inden hun begyndte at klæde sig om. 

De to fremmede havde overstået den første dag i skolen, nu var det tid  til et hvil, inden jagten for alvor gik igang.

 

 

Information om Portalvogterene: de er hverken gode eller onde, men neutrale. De ved hvem og hvad der kommer igennem portalerne. De kan ligeledes bevæge sig frit rundt mellem portalerne dog med måde da de kan skabe ubalance i den ene eller anden anden verden. De har ligeledes til opgave som manden her har at tage sig af dem, der dukker op uanset hvem det var. Opgaven som Portalvogter går ikke i arv, men bliver tildelt til mennesker med magi  i blodet og som er i harmoni med sig selv. Når først man er blevet udpeget som portalvogter er der ingen vej udenom. Kun døden. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...