ARVINGEN 2 - Den forsvundne arving - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2012
  • Opdateret: 26 sep. 2012
  • Status: Igang
Dette er forsættelsen af Manden med sølvtårerne og skovånden.
I denne forsøger to magiske væsner at finde den forsvundne prins, selvom de er fuldkommen forskellige må de arbejde sammen.
Det viser sig at i deres søgen efter at finde prinsen fører dem til vores verden og de må gå under dække som henholdsvis pedel og udvekslings elev på en skole.
____________________________________________________________________
I er velkommen til at komme med ris og ros:) eller bare en kommentar

4Likes
20Kommentarer
1596Visninger
AA

5. Kantinen og den specielle gruppe


RING RING RING

En lyd de fleste elever forbandt med tortur, men også med frihed.

Det samme var tilfældet i lokale 8.B, hvor eleverne strømmede ud efter en hvis rangorden. De største, de populære drenge gik ud af lokalet sammen med de smukke og elegante samt populære piger. Muskulbundterne gik altid sammen med langbenet skønheder, hvis nederdele med garanti var kortere end hvad skolen mente var passende. 

Aveny rejste sig fra stolen og så nysgerrig på pigen ved sin side, der ligeledes havde rejst sig og var ved at finde sin tegnebog frem. Det overraskede ikke Aveny at tegnebogen var plysset og pink i det pigen fik den fisket op. Pigen var blondt og havde et naivt udtryk i sit ansigt i det hun vendte sig mod sin nye veninde med et stort smil. Aveny så forbeholdene på hendemåske kunne pigen have en sjette sans, for pludselig udbrød hun:

"Ej det er jeg virkelig ked af jeg har helt glemt at sige hvad jeg hedder!" 

Aveny mente nu ikke at det var så stor en katastrofe, men det holdt hun for sig selv. I det pigen brusede ud som et vandfald, at hun hed: Trine Nielsen og et eller andet, som Aveny overhovedet ikke nåede at fange, selv med sin katte hørelse. Trine ville højest sandsynlig have forsat hvis ikke det havde været for Avenys mave, der pludselig rumlede højt nok til den brød igennem Trines snakken.

Trine tav da hun hørte noget rumle og kiggede så ind i Avenys øjne. Store Himmelblå og drømmende øjne indrammet af lyse vipper kiggede ind i nogle skrå alvorlige, dog med et glimt af glæde i de brune øjne, der var indrammet af mørke vipper. Også brød begge pigerne ud i latter. Trine lo stadig i det hun tog Aveny under armen og førte hende ud af lokalet ud på den mylderene gang, hvor nogen af eleverne så med nysgerrighed på den pige Tosse Trine trak afsted med. Nogle begyndte at hviske, mens andre var fuldkommen ligeglad og var stadig væk i deres normale rutiner.

Aveny ignorerede de hviskende stemmer, selvom hun mest havde lyst til at vende rundt og smække dem en, hvad bildte de dem ind! Men hun tog sig i det. Hun var den nye (voldelige) elev, som var ved at finde ud af hvor hendes plads var. Aveny havde med det samme fornemmet at der var bestemte regler. Nogen af reglerne var dog uskrevet og var bare nogen man skulle vide.

Hvilket hun snart fandt ud af. 

Trine åbnede svingdørene ind til kantine, hvor en række røde og runde borde samt stole stod rundt omkring i det kæmpe rum. En masse forskellige dufte ramte Aveny i det de gik ind og herinde var der dobbelt så meget larm som ude på gangene. Hvis ikke det var fordi hun var blevet trænet til at ignorere sådanne ubetydelige faktorer ville hun have løbet skrigende væk. Det ville have været alt for meget på en gang. Det hjalp også at Trine holdt fast i den arm, Aveny gerne ville have brugt til at dække for sin næse med. Mens hun kæmpede en lille kamp med  dette havde Trine trukket hende over til et bord, der stod et godt stykke ude i kanten af alle de andre borde, som om det udgjorde en enhed i sig selv. Ved bordet sad der tre piger og en dreng som kiggede betaget på Aveny i det hun stod foran dem med Trine ved sin side, som stor smilede over hele hovedet. Dem ved bordet så undrene fra Aveny til Trine, indtil Trine med et grin sagde:

"Hun er ligesom os!"

Efter den kommentar, smilede de alle til Aveny. Selvom det egentlig burde have virket en smule skræmmende på en ny elev at disse personer sådan stirrede og proklameret med at hun var en dem, var det over hovedet ikke sådan for Aveny. Hun kunne fornemme at de alle var gode nok, selvom hun fornemmede en vis sårbarhed. Hun smilede forsigtigt til dem, inden Trine pegede på hver enkelt af dem, mens hun nævnte deres navne: 

Gitte Fumregøj: en blåhåret pige med forbindinger omkring begge hænder smilede bredt og håret var klippet helt kort som en drengs. Aveny fik senere af vide, at Gitte havde en gang haft en tendens til at futte og få ting til at sidde fast i hendes lange hår, derfor fik hun det klippet helt kort.

Matilde Kakaomælk: en sorthåret pige med en hudfarve så sort som natten nikkede kort, mens pigens mange fletninger dansede rundt om hendes ansigt ved bevægelsen.

Kamilla Snudeskafte: den sidste af pigerne ved bordet havde et stort brunt krøllet hår og en næse, som faktisk var temmelig lang, men hun havde et rart smil.

Henry Dengsedreng: den ene dreng, som sad ved bordet, havde et ansigt som godt kunne ligne en piges, så på hende med et nik, inden han vendte blikket ned i en bog omkring universet og skubbede sine briller op på næsen. Hans bevægelser var så elegante, fik i et øjeblik Aveny sig til at føle som en okse på glatis. 

"...Også er der mig Tosse Trine.." sluttede Trine af mens hun smilede til Aveny, som sagde henvendt til den lille specielle flok: "det er rart at hilse på jer, jeg håber vi lærer hinanden bedre at kende..." , de så forbløffet på hende, de nåede dog ikke at sige mere før Avenys mave igen knurrerede protestrende. Trine så først på Avenys mave og derefter undskyldende på sine venner inden hun trak afsted med Aveny, nåede hun at sige til dem, at de lige skulle op efter noget mad. De skyndte sig forbi nogen af bordene og nåede op til kantinen, hvor en lang række af sultne elever ventede på at få noget at spise, der var stadig lang tid til at den næste time ville begynde.

Trine smilede lettet, gav slip på Aveny, mens hun greb to bakker og gav den ene til den forvirrede Aveny, der tog imod den og stilte sig bagerst i køen sammen med hende. De stod og snakkede lidt eller Trine snakkede og Aveny lyttede med en alvorlig mine. De holdt dog op da en stemme længere oppe i køen kommanderede skarpt:

"Flygt dig taber, jeg og mine girls har førsteret."

Aveny stak hovedet ud fra køen og fik øje på en pige, som var utrolig smuk. Pigens hår var honninggult, gik ca. til skulderne og læberne var sensuelle og hendes krop var i topklasse. Pigen havde en underlig dragt på som ikke overlod ret meget til fantasien: en langærmet tætsiddende trøje og en nederdel som var temmelig kort, men alligevel strålede hun af noget, som den rystende lille nørd ikke kunne hamle op: sin magt.

Det var denne kolde skønhed som så så nedenladene på en lidt nørdet udseendet pige, der tydeligvis var ved at give efter for dette pres og var ved at rykke ud køen. Kun nogle få andre protesterede i det denne pige og hendes slæng på tre andre tøser (klædt på samme måde) fik sig en god plads i køen.

"Det er bare løgn," hvæste Aveny, skubbede sig forbi Trine og marcherede op til den nørdet udseende pige, der så ulykkelig på pigeslænget. Alle i køen blev dog stille da den fremmede pige stilte sig foran pigeslængets leder. I det hun var noget derop sagde hun koldt, mens hun foldede armene over kors foran sig:

"Gå om bag i køen."  

Lederen af pigeslænget kiggede undrene på denne elev, denne undersåt, som hun dog ikke havde set før. Undren forsvandt og blev til et hånende blik i det hun trådte ud af køen stilte sig overfor pigen, der ikke gjorde nogen tegn til at gå tilbage eller undskylde for sit udbrud. Dette var nogen af tydelige tegn Lederen overså, hun var dronning, ganske vidst uofficielt, men her på skolen var hun.

Lederen smilede hånligt indtil hun så ind pigens øjne. I de øjne så hun noget, som hun ikke havde set længe udover i en andens blik på hele skolen. Som ikke var en lærer eller rektoren, for dem kunne hun snog omkring sin lille finger. 

Nej hun så i disse øjne:

Oprør....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...