ARVINGEN 2 - Den forsvundne arving - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2012
  • Opdateret: 26 sep. 2012
  • Status: Igang
Dette er forsættelsen af Manden med sølvtårerne og skovånden.
I denne forsøger to magiske væsner at finde den forsvundne prins, selvom de er fuldkommen forskellige må de arbejde sammen.
Det viser sig at i deres søgen efter at finde prinsen fører dem til vores verden og de må gå under dække som henholdsvis pedel og udvekslings elev på en skole.
____________________________________________________________________
I er velkommen til at komme med ris og ros:) eller bare en kommentar

4Likes
20Kommentarer
1653Visninger
AA

6. Den ukronet dronning

Alle i køen var blevet helt stille. Det var længe siden nogen havde sagt "dronningen" imod, eleverne brugte med vilje betegnelse dronning. For det var hvad hun var, og dog, for de blev alle mindet på, da den nye voldelige pige(Jeps, det der var sket i den sidste time, var for længst blevet til noget heftigt sladder på skolen.) havde sagt hun kunne gå om bag i køen. Hun var kun en ukronet dronning, men med en hulens masse penge.

Penge som gav hende uhindret adgang og magt til at gøre hvad hun ville, så længe ingen voksne fik det at høre.

Men hvem turde sladre om skolens ukronet dronning, beundret og hadet?

Lederen så stadig hånende ned på den underlige elev. Hun ignorerede uroen hun havde følt, da hun så det glimt af oprør i pigens øjne ved at svinge let med hovedet så hendes hår svingede frem og faldt perfekt på plads igen.Hun ragede et hoved op over pigen satte hånden på sin ene hofte. Til sidst sagde hun: "Hvem skulle få mig til det?" Hun forventede tydeligvis ikke det svar pigen gav hende: "Mig selvfølgelig." Efterfulgt af et sødt smil, der lovede alt andet end godt. 

Aveny kunne ikke lade være, det var så længe siden. Okay hvis man så bort fra det, der var sket først på dagen, var det længe siden, at hun rigtig havde været oppe at slås. Det andet havde bare været et resultat af en instinktivt forsvarsmekanisme, der var blevet trænet op til det yderst. Derfor kunne hun ikke stå for at provokere denne dukke bare en lille smule. Hun fik da også en reaktion, dukken foran hende gjorde sig højere ved at ranke ryggen og stryge håret om bag øret mens hun sagde og stilte sig endnu tættere på Aveny: "Du ved vidst ikke hvem jeg er, jeg er Cassandra Calasine Cristens og du er sååå tæt på at komme på min liste!"  Det sidste var en trussel, men da Aveny ikke anede hvad denne liste gik ud på, trak hun blot på skulderene og svarede katte venligt, men hun smilede et skævt smil, der vidste hendes hvide tænder: "Flyt dig ned bag i køen!" Cassandra ville have haft sværget ved sin mors Gucci taske, at pigens hjørnetænder var spidse ligesom en kats, hvis ikke det virkede så mærkeligt.

De to kamp-høns lagde ikke mærke til at stilheden fra madkøen havde bredt sig ud over resten af rummet. Alle kunne fornemme spændingen mellem de to piger. Den høje blondt skønhed mod den lille mørke.

Cheerleaderen mod den nye elev.

Pigerne lagde ikke mærke at folk pludselig rykkede til side for en person, som kort efter trådte ind igennem den halvcirkel folk havde dannet sig om dem. Først stod han lidt forvirret så fra den ene pige til den anden. Ingen af pigerne så ikke ud til at lægge mærke til ham ikke før han sagde med en fast stemme: "Cassandra, hun har en pointe, hvad med at rykke din lille flok ned bagerst i køen, frikvarteret slutter snart og selv jeg tvivler på at du vil undvære din salat inden den næste time starter." Begge piger vendte sig mod stemmen og stod skulder ved skulder, stirrede på drengen.

Drengen var den som Avenys fod havde haft nærkontakt med. Hun stivnede ved synet af ham: han havde kort mørkerødt hår, som var ved at bevæge sig over i en brun varm chokoladefarve. Håret var kort, men alligevel langt nok til at det så forpjusket ud, det hjalp heller ikke at han brugte sin ene hånd til at rode op i det. Han var høj, dog en anelse lavere end Cassandra var og hun var mindst 178cm høj. En smule muskuløs, det var svær at vurdere med den uniform, han havde på: en hvid løs skjorte han havde taget op fra bukserne af så den i stedet hang løst,  slipset hang ligeledes ubundet og jakken var ikke til at se. De sorte bukser sad dog, hvor de skulle, Aveny havde lagt mærke til, da hende og Trine var gået ned mod kantinen, at mange af menneskedrengene havde bukserne hængende under rumpen eller lige på nippet til at gå under rumpen, hvilket hun ikke forstod. Det måtte være svær at gå på den måde, havde hun tænkt. Hendes øjne gled dog op til drengens øjne da han igen snakkede og var ved at gispe højt, men tog sig i det: grønne klare øjne så fra hende til Cassandra med et alvorlig udtryk.  Det kunne bare ikke passe, Aveny rettede sin opmærksomhed mod hans ører, det ene så fint nok ud, det andet derimod.... Der manglede en bid af hans øreflip.

Aveny rystede dog sit hoved, da drengen så afventende på hende og Cassandra, det gik op for hende at hun ikke havde hørt et eneste ord af hvad drengen havde havde sagt. Hun måtte bede ham gentage det. 

Drengen smilede beroligende til den nye elev, gik ud fra at hun var blevet forskrækket over at stå overfor ham, hun havde sendt i jorden for blot en times tid siden og gentog: "jeg gjorde det bare klart for Cassandra og dig at vi ikke bruger kantinen til at løse problemer. Og at Cassandra selvfølgelig går ned bag i køen med hendes smukke duer." Dette udløste en pigetfnisen fra Cassandras slæng og Cassandra selv smilede blot sukkersødt, der dog var skingerende falsk, svarede sødt som sukker, der var blevet døbt i gift: "Selvfølgelig Mattias, alt for dig søde" Hun vendte sig halvt mod Aveny så drengen ikke kunne se, at hun hviskede truende til Aveny: "Du kan bare vente dig!" Inden hun vendte rundt og var fuldkommen en anden person, da Mattias fik et kindkys i det hun og hendes slæng gik om bagerst i køen.

Mattias fik resten af den nysgerrige og sladderafhængige elever til at gå videre med det de var igang, da han nævnte at frikvarteret hurtig sluttede, når man havde det sjovest. Inden han vendte sig mod et smil mod den nye pige, der stadig så fuldkommen forvirret ud, sagde undskyldende: "Jeg er ked af at afbryde dig og Cassandras tøsesnak, men jeg tror ikke du har behov for mere ballade end du allerede har, og jeg er nærmest et bevis på at du godt kan klare dig selv." Han grinede og stak hagen en smule frem så hun kunne se det lille blå mærke, der var blomstret frem. Hun havde da sparket hårdere end det. Hun burdet havde brækket kæben på ham med det spark. Han virkede helt upåvirket. Hendes tanker fløj rundt i hovedet, hun kunne mærke en hovedpine var på vej og kunne have kysset Trine, da hun afbrød dem med en skinger stemme: "Helt ærlig Mattias, nu havde jeg sådan glædet mig til en kamp."  Forundret så Aveny fra den ene til den anden, Trine skar Mattias af, da han ville svare på hende uudtalte spørgsmål: "Mattias er elevrådsformand, han er den eneste udover dig nu, der har sagt Cassandra imod, han er den sejeste, cooleste. og tør snakke med os....blalalaa..."

Mattias så på Aveny og rullede med øjne, gjorde ikke mine til at afbryde Trine. Aveny kunne ikke lade være med at smile tilbage, de vendte sig begge mod pigen og  iagttog Trine, der snakkede videre. 

Det endte selvfølgelig med at ingen af dem fik noget at spise, i det den næste time startede med en øredøvende RING RING RING. Men de blev enige om at det var det værd.

Aveny havde for en tid glemt at hun var kriger. Lige nu var hun skole eleven Aveny, der var ved at prøve grænser af. Derfor havde hun også i øjeblikket glemt alt om sin fælle, som på sin egen måde var ved at prøve sin kunnen af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...