ARVINGEN 2 - Den forsvundne arving - pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jun. 2012
  • Opdateret: 26 sep. 2012
  • Status: Igang
Dette er forsættelsen af Manden med sølvtårerne og skovånden.
I denne forsøger to magiske væsner at finde den forsvundne prins, selvom de er fuldkommen forskellige må de arbejde sammen.
Det viser sig at i deres søgen efter at finde prinsen fører dem til vores verden og de må gå under dække som henholdsvis pedel og udvekslings elev på en skole.
____________________________________________________________________
I er velkommen til at komme med ris og ros:) eller bare en kommentar

4Likes
20Kommentarer
1652Visninger
AA

4. Den nye pige


Døren lukkede sig bag pigen med et klik. Lyden virkede utrolig høj i det hun var trådt ind og stod ansigt til ansigt med sit livs største udfordring.

21 unge mennesker på hendes egen alder, der fra at have været meget søvnige pludselig vågnede op og en voksen mand, der måtte være læreren så ligefrem lettet ud. Da læreren gjorde tegn til at hun kunne bare komme nærmere, trådte hun længere ind i lokalet og stod til sidst foran hele klassen. Hun smilede usikkert, tiden var inde til at starte skuespillet og sagde med sin mest generte stemme og kropssprog: 

"Jeg er udvekslingseleven Aveny Katlina.."  

Længere nåede hun ikke, da døren gik op bag hende og en person kom styrtende ind ad den, mens han råbte:"Undskyld jeg....."

Drengen var ikke nået længere i sin: "Undskyld jeg kommer for sent- sætning", da han pludselig fik øjenkontakt med en pige, han aldrig havde set før, der fik et ildevarslende blik i sine brune øjne. I det næste øjeblik mærkede han et eller andet ramme hans hage, som tvang hans hoved op, for i det næste at miste balance og vælte bag over på ryggen. Først da han landede på gulvet mærkede han smerten fra hagen og han satte sig fortumlet op og gned sin hage, mens han gispede imponeret: "HOLD DA KÆFT ET SPARK!" og lod sin tunge glider henover sine tænder. De var der alle sammen, han pustede lettet ud, mens han skar en grimasse.

Hele klassen var stivnet selv læreren, der ellers var vant til lidt af hvert fra sine elever, havde aldrig set noget lignede. Den nye elev, faktisk temmelig køn med sit sorte hår og sine skrå brune øjne. Hun måtte være af asiatisk afstamning, havde de fleste tænkt, da hun var gået ind i lokalet. Pigerne havde med kritiske øjne set på deres nye konkurrent: veninde eller taber? Drengene havde gloet med begejstring på hende, et nyt bytte. Læreren havde set at hun så meget mere seriøs ud end sine nye klassekammerater og krydsede fingre for at hun var dygtig nok.

Men efter denne lille opvisning tilføjede de alle også læreren til deres mentale liste: FARLIG!

Pigen, Aveny kiggede forvirret på drengen, inden det gik op for hende, hvad hun havde gjort. Hun fik hurtig armene ned, da hun stadig havde stået i forsvarsposition og begyndte at glatte sin nederdel med begge hænder, mens hun undskyldte og mærkede varmen stige op i sit ansigt. Rødmer jeg, det kan ikke passe?!, tænkte hun chokeret, hun plejede da aldrig at rødme, hun var kriger ikke en eller anden lille og fjollet tjenestepige. Drengen var imellemtiden, mens hun tumlede med dette nye problem, kommet op at stå med hjælp fra læreren og en hans kammerater. Hun nægtede at kigge på drengen, selvom han begyndte at grine. 

Læreren smilede til Aveny, som ikke kunne se det, og sagde en smule tørt:

"Aveny det var en meget flot demonstration, men her på skolen ser vi helst ikke den slags voldlige tendenser. Du kan sætte dig nede bag ved."

Han kunne se hun var flov, så han gav hende kun denne reprimande og pigen nikkede blot inden hun skyndte sig ned mod sin plads, hvor der sad en blondt pige som så på hende med en vis nysgerrighed. Hun satte sig, krympede sig sammen i stolen og stirrede stift ned i bordet, der var malet i en grålig farve, da læreren ville sende drengen ned til skolesygeplejerskens-kontor, selvom drengen svarede at han havde det glimrende, men han skulle alligevel ned til mødet nu. Han var holdt op med at grine. Hun løftede først hovedet, da hun hørte døren gå op og blev lukket i igen. Der var helt stille indtil læreren tiltvang sig opmærksomhed fra sine elever.

Drengen var gået.

Måske havde hendes sidemand en særlig evne, eller også var hun naiv. Under alle omstændigheder kunne Aveny ikke være mere lettet, da hun så den lille seddel, pigen ved hendes side havde skubbet hen til hende. Hun og præsten havde på få timer lært sig denne verdens sprog og skrift, så da hun forsigtig, mens hun skævede op til læreren, der ikke så ned på hende, tog fat i sedlen og læste:

Skal vi ikke spise sammen i kantinen? :D Så kan du møde mine venner:D

Aveny drejede hovedet mod sin sidemand, mens hun knugede om den lille afrevne seddel og nikkede med et lille smil til den blonde pige, der lignede en sol da hun så Avenys nik og rettede så igen opmærksomheden mod læreren, der trods den voldelige episode, ville gennemfører undervisningen. 

Herefter brugte hun resten af timen på at ignorere sine klassekammeraters bange blikke på sig, forsøgte at lade som om at hun så på det læreren skrev på tavlen, men i virkeligheden var hun i sin egen verden. Hvilket man ikke kunne se, hun havde fået fuldkommen kontrol over sin ansigtsfarve samt ansigtsudtryk igen. Hun tænkte igen og igen på sit rødme problem og til sidst gik det op for hende, at hun ikke havde lagt mærke til drengens udseende overhovedet.

Avenys skuespil var også gået igang. Det var bare ikke gået efter planen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...