Thought of you [1D]

Dette er en fortsættelse af "Im A Liar [1D]".

Harry og Lauras forhold, er virkelig specielt. Selvfølgelig er det normalt at skændes, men ikke så hårdt og tit som de to gør. De elsker hinanden. Men Harry viser det ikke nok. Men en dag, tager han en beslutning, om så hans fans kan lide det eller ej. Og hvad vil Laura svare?

44Likes
42Kommentarer
3910Visninger
AA

5. Three little birds.

7 MÅNEDER SENERE.

Jeg vågner med en mærkelig følelse i maven. En god følelse. I går, fandt jeg ud af at Zayn og Leonora slet ikke er sammen mere, og for det andet er mit forhold til Harry blevet fantastisk! Den fejl han lavede, kan han jo ikke lave om på nu, og jeg kan ikke blive ved med at være sur på ham. Men ikke kun det. I dag, bliver jeg 19 år! Det er ca. to år siden, jeg mødte drengene. Jeg kan ikke fatte, jeg har holdt dem ud i så lang tid. Og I det hele taget at de har holdt mig ud! Jeg smiler for mig selv, og står så op.

Jeg kan ikke høre noget larm, og går så ud i stuen, kun med en alt for stor trøje og mine trusser. Drengene er der ikke. Hm, mærkeligt. Hvis de har glemt min fødselsdag, og lader mig være alene, så.. Jeg ser en sedl på bordet. "Sorry babe, men vi kommer først meget sent hjem. Men bliv hjemme. Vi elsker dig! xx - drengene" Jeg sukker, og dumper ned i sofaen, og spiser morgenmad.

Da jeg har gjort mig klar, hvilket bare er en løs trøje og nogle jogginbukser, dumper jeg ned i sofaen igen og tænder for tv'et. Nu skal jeg bare sidde og dovne hele dagen.  

Ca. en time efter, får jeg en sms fra Niall, "Laura, vi kommer senere hjem. Vi ved det ikke præcist, måske først i nat" Jeg svarer ikke, men smider bare min mobil ned i den anden sofa. Ikke engang ét tillykke? helt ærligt. De kan ikke have glemt den. Tja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg kigger på min twitter og der er mange andre der har skrevet tillykke til mig. Men stadig, ikke nogen af drengene. Det er kun fans, og whatever personer jeg kender. Mh, typisk. Jeg er flyttet over til Harry og Louis' og bor der. Mine forældre.. Eller papforældre, synes det var okay. Jeg ved ikke hvad min 'pap'storebror går og laver, jeg har ikke set ham i... over et år. Han var ikke hjemme da jeg var derhjemme for at sige at jeg flyttede. Jeg savner ham, selvfølgelig gør jeg det. Men efter jeg har fået ny mobil, har jeg ikke hans nummer. Og alligevel, magter jeg ikke spørge mine forældre. 

***

Okay, drengene er stadig ikke kommet hjem, og stadig intet tillykke. Helt ærligt. Betyder jeg virkelig SÅ lidt for dem? jesus christ. Jeg får en sms, fra Niall men magter ikke tjekke den. Jeg lægger mig ned i Harrys bløde og dejlige seng og studere indersiden af mine øjenlåg. Da jeg får en sms til, bliver jeg irriteret, og tjekker den. #Laura, prøv at gå ud på terrassen# jeg læser den anden, #hallo?#.. Mh, mærkeligt. Jeg går ud på terrassen, og kigger forsigtigt ned. Dér, står hele min familie. Også nogle af mine venner og veninder. Gud, hvor er der flot. "SURPRISE!" råber de. Jeg smiler, og vinker. Jeg laver et tegn om at jeg lige skifter, til Niall. 

Jeg skynder mig indenfor, og støder ind i en varm favn. Jeg kigger op, og ser Harry. "Harry! Jeg troede virkelig, I have glemt min fødselsdag" siger jeg og krammer ham. "Undskyld, skat. Det var meningen, men på en måde ikke" siger han langsomt. "Haha, det er okay" siger jeg smilende og trækker mig væk fra ham. "Jeg har en gave til dig" siger han og trækker en pose op. Jeg tager den lydløst og kigger på ham. "What, ej. Harry. Det skulle du virkelig ikke have gjort" siger jeg, og tager den flotte kjole op af posen. (Kjolen ser sådan her ud: http://weheartit.com/entry/31417534 ) Jeg står med munden åben, og kigger på den. "Tag den på" mumler han. Jeg smiler til ham, og går ind på badeværelset. Jeg tager hurtigt kjolen på, og den sidder PERFEKT til mig. Heldigt, at jeg barberede mine ben her forleden. Jeg tager mit hår ned fra min knold, og lader det falde ned. Jeg putter lidt hårspray i og roder lidt i det, så det ser godt ud. Jeg tager mascara på, og noget rouge. Jeg tager mine sorte stiletter på. Jeg går ud af badeværelset, og jeg kan se at Harry kigger på mig, som om jeg er en helt ny person. "Damn" mumler han, mens han kommer tættere på mig. Han tager mig rundt om livet, og skal lige til at kysse mig, men jeg skubber til ham. "De andre venter" siger jeg drillende, og går ud af døren mens jeg vrikker med hofterne. 

***

Jeg vågner med de sygeste tømmermænd. Jeg kan se, at jeg ligger alene i sengen. Jeg rejser mig op, og går du i stuen. Drengene ligger rundt omkring. Zayn og Harry på sofaen, Louis og Liam på gulvet og Niall.. Niall. Hvor fuck er Niall? "Niall?" hvisker jeg stille. Ingen lyd. Kun noget fra drengene. Shit. Jeg leder i hele huset. Han er der ikke. "Drenge?" råber jeg. De vågner ikke. "DRENGE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" råber jeg højere. De vågner endelig, og kigger på mig. "NIALL ER VÆK!" råber jeg fuld af panik. "Hvad?" - "ej, han er ovre hos... hvem var det nu.. en pige. Hans eks, eller jeg ved ikke om de er eks mere" svarer Zayn træt. Hvad? "Nå, nå... Ja... Okay" mumler jeg. "Jeg forstår ikke hvordan den pige gør det. Han er jo blevet såret af hende, en gang" mumler Harry, som også er stået op. "Og hvad nu hvis, det sker anden gang?" spørger jeg, og kigger på ham. "Han bliver knust. Det gør han virkelig" siger Liam, som også er vågnet. "Shit" mumler jeg. "Men der er ikke så meget vi kan gøre. Hvis vi forhindrer ham bliver han sikkert lige så ked af det" siger Louis. "Mh, vi kan vel prøve?" spørger jeg. Drengene ryster, "det er ikke nogen god idé. Og vi kan jo ikke holde ham fra det" siger Liam. "Fair" mumler jeg.

Nogle uger senere.

Pludselig kommer Niall hjem glad og smilende. Jeg smiler til ham, og han genælder det. "Hvad hedder hun?" spørger jeg. Han kigger på mig og sætter sig ned i sofaen,  ved siden af mig. "Hvorfor spørger du?" spørger han. "Jo, du .. Du er min bedsteven. Jeg elsker dig" mumler jeg. Han smiler til mig, "Mikayla". Vi sidder længe, og bare stirrer bare på hinanden. "Jeg vil bare ikke have... at hun skal såre dig - igen" siger jeg og skæver til ham. "Hvorfor er I så besat når jeg får en kæreste? Helt ærligt. Jeg er 20 år!" mumler han surt og rejser sig. "Niall, det var slet ikke.." "Nej. I vil jo bare beskytte mig. Har jeg ikke lov til at have en kæreste?" han råber ad mig, hvilket får tårerne frem i mig. Men jeg presser på, så de bliver inde. "Niall.." min stemme knækker. Han kigger bare surt på mig. Jeg kan se, på ham at han fortryder at han råbte af mig. Men han ændre stadig ikke udtryk, først når jeg fælder en tåre. Jeg kan ikke klare når Niall råber af mig. Det er en af de første gange. "Jeg vidste jo ikke du havde det sådan" mumler jeg og kigger ned i jorden. Jeg hører en dør smække, jeg kigger op og ser at Niall er væk. Drengene kommer løbende ud fra Harrys værelse og kigger på mig. Harry kommer hen til mig, "hvad er der sket?". Drengene kigger bare, "nogen der kan løbe efter Niall?" spørger Louis. "Nej, bare lad ham være" siger jeg. Han kigger underligt på mig, "hvad skete der?". 

***

Jeg vågner, og kigger rundt. Jeg kan føle Harrys arme omkring mig. Jeg smiler for mig selv, og tvinger mig selv til at stå op. Jeg finder noget hurtigt tøj frem, og sætter mit hår op i en knold. Niall og jeg, har ikke snakket så meget de sidste uger. Det er også svært, når han hele tiden er sammen med hende... Mikayla. Hun er virkelig flot, men... Der er bare noget over hende, der irritere mig. Eller måske, er det bare fordi Niall er total forelsket i hende? Er det, dét der irritere mig? ej... Jeg ryster mit hoved, og tager et lille lag make-up på. Kun mascara og lidt rouge på kinderne. Men eyeliner fremhæver mine lysebrune øjne, så jeg tager også lidt af det på. Jeg tager en af mine sommerkjoler på, og beundre mig i spejlet. 

3 timer senere, sidder alle drengene undtagen Niall som er hos Mikayla, i sofaen. Vi hygger os, virkelig meget. Vi sidder og æder os fede i chips, og alt hvad vi kan finde af slik. Pludselig, kommer Niall ind. Han smiler til os. "Nå, hvordan gik daten?" spørger jeg. "Helt fint. Jeg er træt. Jeg må i seng" mumler han. "Klokken er kun 3 om eftermiddagen?" spørger Louis. "Jo, men... Jeg skal jo have energi til i aften. Hvis vi skal lave et film maraton" siger han, og er hurtigt inde på sit værelse.  Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke helt at Niall er okay. Hans smil, virkede falsk. "Hey, jeg kommer om lidt" siger jeg og rejser mig. Jeg går ind på Nialls værelse, og han ligger i sengen med hovedet nede i puden. "Niall?" spørger jeg svagt. Han kigger op på mig, og hans øjne er triste, "hun brændte mig af".

 

Three little birds - Bob Marley.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...