Go your own way - Justin Bieber & One Direction.

Angelina er knust over bruddet mellem hende og Justin Bieber, de havde været sammen i 5 måneder. Justin slog op med hende af personlige grunde, så personlige at han ikke fortalte hende dem. Angelina tager til London i håbet om at komme langt væk fra ham, og derved også komme over ham. Men hvad sker der så, når hun møder en ny fyr? Endnu en kendt. Og bliver Justin glad for at se hendes eks i alle sladderblade med en ny fyr? Jalousi, drama og kærlighed opstår, og et stort valg skal tages af den 17 årige Angelina.

26Likes
23Kommentarer
1764Visninger
AA

2. I'm single and ready to mingle

Ordrerne kørte stadig rundt i mit hoved, de forbandede ord, som forandrede mit liv så grusomt! Jeg troede endelig at jeg havde fundet den rigtige fyr, den som elskede mig uanset hvad, den som altid ville være for mig uanset hvad og den som aldrig vil forlade mig. Han var den eneste dreng, som jeg stolede på, men hvad skete der så, når den eneste dreng i hele verden som jeg kunne leve med slog op? Han var tiltrækkende, han var talentfuld, han havde en fremtid, han havde en god personlighed. Han var den dreng som ingen andre var. Men den dreng jeg kendte var ude at mit liv. Han slog op uden en grund, eller han havde en grund, men han ville bare ikke sige det. Først tilgav jeg ham, for jeg ville jo stadig være venner med ham, han var jo sød nok. Men 1 minut efter han havde slået op, skrev han det på twitter.

I'm single and ready to mingle.

Solen skinnede oppe på den skyfri himmel, mennesker på gaden gik stresset rundt, biler kørte frem og tilbage. Ja, det var åbenbart sådan at London så ud. Det var en by, som jeg aldrig havde været i. Smuk by, men også temmelig stresset. Jeg tog hertil fordi jeg gerne ville se byen, men også fordi jeg vil væk fra USA, væk fra Justin. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne undgå at se ham, da han jo var Justin Bieber. Men jeg havde altid fået af vide at London var en dejlig by, så da jeg skulle væk, tænkte jeg straks på London.

Jeg gik rundt i Londons gader med min taske på skulderen, der var mennesker over alt, det var svært at komme til. Sure, glade og forvirret ansigter var på de mange fremmede mennesker i forskellige aldre. Jeg havde selv et meget forvirret ansigtsudtryk, jeg havde ingen anelse om hvor jeg var på vej hen. Jeg skulle finde det hotel, hvor jeg skulle bo på. Jeg havde et temmelig stort kort i mine hænder, efter kortet så var jeg på rette vej, men nu var jeg ikke særlig god til kort.

Jeg stoppede sukkende op og kiggede rundt, jeg var midt i en shopping gade, hvor jeg næsten ikke kunne se noget for alle de mennesker. Det var helt sikkert ikke her man skulle gå klokken 16, der var kun mennesker, stresset mennesker endda. Jeg ville gerne spørge nogen, men hver gang jeg prøvede gik de bare forbi, nogen kiggede faktisk bare underligt op og ned af mig. Så det var ikke det nemmeste.

''Hey kunne du ikke hjæ...''. Jeg prøvede at spørge en mand, men han rystede bare på hovedet og gik videre. Jeg sukkede en gang til.

''Du kunne vel ikke vise mig vejen ti..''. Spurgte jeg en dame, som havde en lille dreng i hendes hænder. Hun gik også bare videre. Jeg gik ud i siden og stillede mig opgivende op af en væg. Jeg ville sikkert ikke finde mit hotel før meget sent i aften. London var indviklet, overhoved ikke ligesom USA.

Jeg tog min telefon op af min lomme, jeg havde en hvid iphone, den fik jeg i fødselsdagsgave af Justin. Nogen gange havde jeg lyst til at smadre den, men jeg elskede den faktisk. Jeg gik ind i mine beskeder og så at min veninde havde skrevet til mig. Vi begyndte at skrive lidt sammen, bare veninde beskeder og sladder.

''Hey er du faret vild?''. Hørte jeg en drengestemme sige. Men da min opmærksomhed var rettet mod min telefon, kiggede jeg ikke på ham.

Jeg nikkede bare.

Jeg hørte ham grine. Og så gik det op for mig, at der faktisk var en som måske ville hjælpe. Jeg kiggede glad på ham, og jeg fik et lille chok.

''Hey, du er Zayn fra One Direction''. Sagde jeg smilende.

Han nikkede.

''Er du ikke Justin Biebers kæreste?''. Spurgte han mig. Som de fleste andre, havde han sikkert set os på forsider af de mange forskelige blade med overskriften 'Det perfekte par'.

Jeg sukkede lidt.

''Ikke mere'' Sagde jeg sukkende.

Han kiggede undrende på mig.

''Han slog op med mig''. Sagde jeg med et nik.

''Årh det er jeg ked af''. Han lød faktisk som en der var ked af det.

''Me 2''. Sagde jeg nikkende.

''Har du lyst til at snakke om det over en kop kaffe på starbuck?''. Spurgte han mig smilende. Jeg grinede lidt.

''Det kunne være hyggeligt, men jeg må hellere se at finde mit hotel, ellers finder jeg det aldrig''. Sagde jeg sukkende.

''Hvis du tager med mig, så lover jeg dig at følge dig derover, uanset hvor det er''. Sagde han meget bestemt.

Jeg grinede lid. Det kunne være hyggeligt med en kop kaffe med ham, og hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg sikkert fortryde.

''Okay så''. Sagde jeg smilende.

Vi begyndte at gå over mod den nærmeste starbuck, som ikke var lang derfra. Jeg syntes det var underligt at Zayn fra 1D inviteret mig ud, det var faktisk dejligt. Jeg havde bare et eller andet med kendte mennesker. Der var mange som vendte sig om og kiggede på os, jeg grinede over det.

Da vi kom til starbuck fandt vi hurtigt ud af, hvad vi skulle have. Vi bestilte det, vi skulle have.

''Hvis du finder et bord, så kommer jeg derhen med vores kaffe''. Sagde han smilende. Jeg nikkede og gik hen og fandt et bord, jeg satte mig ned og lagde min taske ved siden af mig.

Lidt efter kom Zayn tilbage med vores bestilling, han satte sig overfor mig og gav mig min kaffe, jeg tog imod den.

''Så hvordan vidste du, at jeg var faret vild?''. Spurgte jeg ham, da jeg havde tænkt meget over det spørgsmål lige siden vi mødtes.

Han smilede lidt.

''Jeg så at du spurgte en masse mennesker om vej, men de gad ikke hjælpe dig, så..''. Svarede han mig.

''Nåh okay, ja det var irriterende''. Sagde jeg, han nikkede.

''Men hvad laver du her?''. Spurgte han mig.

''Jeg ville bare væk fra USA, og så tænkte jeg bare London''. Jeg grinede lidt, da jeg sagde det.

''På grund af Justin?''.

Jeg nikkede.

''Hvorfor slog han op?''. Spurgte han mig og tog en tår af sin kaffe, jeg gjorde det samme. Der var ikke noget bedre end starbucks kaffe, den var den bedste i hele verden.

''Han sagde at det var personligt''. Sagde jeg og trak på skuldrene.

Han nikkede.

''Hader du ham så nu?''.

Det var et lidt svært spørgsmål, for gjorde jeg det? Da han slog op, havde jeg mest lyst til at slå ham. Og da han skrev det på twitter : Im singe and ready to mingle, blev jeg også sur. Han at jeg ligefrem hadede ham, det vidste jeg ikke.

Jeg trak på skuldrene.

''Det ved jeg ikke''. Sagde jeg.

’’Okay’’. Sagde han nikkende.

''Så..Hvad laver du her?''. Spurgte jeg ham.

''Jeg fik bare lyst til at tage til London, da det er en dejlig by''. Jeg nikkede smilende, for han havde ret, London var en dejlig by, men også en indviklet by.

''Har du lyst til at hænge ud på et tidspunkt?''. Spurgte han mig.

Jeg smilede lidt.

''Ja, det kunne være sjovt''. Sagde jeg.

Han nikkede.

''Så kan vi lære hinanden rigtig at kende, det kunne være hyggeligt''.

Jeg nikkede og tog en tår fra kaffen.

Vi snakkede og snakkede i flere timer, jeg fandt ud af en masse om ham, og han virkede faktisk utrolig sød. Han fandt også en masse ud af mig, så det var hyggeligt. Han var en sød fyr, en sød ven, som jeg havde brug for efter det med Justin. En som jeg kunne snakke med og komme til, også selvom vi lige havde mødt hinanden, håbede jeg at vi kunne blive gode venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...