I’m never gonna leave you ✿ one direction ✿

kære dagbog

Som du nok ved skal Alexis, og jeg flytte til London. Det så mest fordi, at mit modelarbejde er blevet fuldtid, og flyttede til London. Nu hvor jeg er gået ud ad skolen bliver det hele nok letter. Det forfærdeligt at tænk på vi flytter, meste fordi Alexis skulle havde voksede op i vores hus lige som mig. Tænk at mor ikke kommer til at lære hen at gå ind i stuen, eller far kommer ikke til at få ondt i ryggen, fordi han skulle havde sætte en gynge op som hun kunne gynge på, ligesom mig. Nu det mig der skal lære hende alting, mormor & morfar er blevet for gamle til at passe på hende. Jeg kan jo godt lære hende at gå inde i vores ny stue, men jeg kan ikke sætte i gynge op, i en penthouse lejlighed, så det må hun leve uden. Jeg har allerede regnet ud at det bliver hårdt at passe hende jeg blive jo en slags teen mom, nu hvor vi har mistede hvor forælder. Men en ting er sikker hun er skal ikke i børnehave, det har vi prøvet, og hun skreg bare hel dagen.

Hilsen Alex<3

26Likes
57Kommentarer
4491Visninger
AA

9. Ulogisk

Der var nok gået 2 uge siden de havde skrevet om Harry og Jeg. De havde stadig skrevet nogle små historier hist og her, men ikke det stor. Vi havde heller ikke rigtig været sammen, så det har heller ikke lig så let at få et nyt billede af os sammen, men i dag skulle vi med dem i studiet. Jeg glædet mig meget, og det gjorde Lexi også.

Jeg havde lige sat mig på sofaen i studiet, med Lexi på min lår. Drengen var ind, og syng. Man kunne ikke håre dem, men jeg kunne se de alle smilede stort til mig. Hvilket gjorde mig glad, jeg havde savnede dem, og deres latter. Vær gang jeg var sammen havde jeg altid lyst til at fortælle dem om min mor, far, og Lexi ikke var mit barn, men jeg var bare bange får de ville blive sure på mig, eller det der var værre. men i dag var det dag, i dag skulle jeg fortælle dem det, det dræbte mig langsomt ind fra, og jeg kunne ikke rigtig klare det længer.

 

”så dreng det var nok fra i dag” sagde en mand jeg ikke lige fik navnet på. Drengen gik ud af lyd rummet, og hen til mig, og Lexi. ”hvad synes du så?” Niall så spændt på mig ”jeg synes det lød godt” jeg smilede stort til dem. ”hvad synes du Lexi?” Liam smilede stort til hende. ”godt,godt,godt” sagde hun og klappede i hænderne, hvilket fik alle til at grine. Hun først lige begyndt at sig ord helt rigtig, hun kunne så heller ikke så mange.

 

”skal vi gå” jeg så forvirret på Harry, han begyndte at grine ”hvad med at gå en tur, måske møder vi ænderne igen”

Jeg skulle lige til at rejse mig op, og tag Lexi i armen da han stoppede mig ”skal jeg ik tag hende?” han gjorde mig ret forvirret i dag ”hvad med medier?” spurgte jeg dumt, han smilede bare ”dem skal du ikke tænk på”

 

 

***

 

 

Vi gik ned langs søen, sol skinnede, fuglen sang, hvad kunne man ældres ønske sig??

Harry var, blev træt af at bære Lexi så, i stedet gik de hånde i hånde – Harry, så Lexi, og så mig. Lexi gyngede lidt i vores arme, hun smilede, og grinede. Jeg havde ondt af hende hun kom aldrig til at møde mor og far, og hun viste det ingen gang. Være gang jeg græd, så hun tris på mig. Hvordan forklaret man sin helt lille, lillesøster at hun ikke havde nogen mor, og far??

”så…….” jeg viste ikke lige hvad jeg skulle sig ”så…….” gentog Harry. Vi stille rundt om søen. Der var så smukt, og stille. Det var helt drømme artigt. Smuk sø, dejlig dreng, og solnedgang, hvad kunne jeg mere ønske mig???? Når ja! jeg ved det, at fortælle Harry min (forfærdelige) dejlige hemmelighed.

Det ligesom i film hvor man lever på en løgn.

Der er bare det, at i film ender tingen næsten altid godt, og i det virkelig liv bliver at bare ødelagt. Det er ligesom et ret svært valg hvis du spørg mig. Jeg vendte mig om, drengen gik bag os lidt væk. Jeg smilede til dem, de smilede tilbage, men jeg kunne se at bag de smil var de bekymret for hvad Harry kunne finde på.

Jeg som troede at mit liv ville blive svært, det langt fra svært, det svære end svært, det ubeskriveligt. Godt ord at beskriv ens liv med. Jeg mener, jeg var model, jeg havde et 'barn' + jeg oveni det var venner med One Direction, og folk troede Harry og jeg datede. Livet var kun lidt kompliceret, KUN lidt.

Jeg stoppede op, vendte mig rundt så jeg stod lige foran Harry. Han smilede sit 'Harry' smil.

Det var nu eller aldrig, eller det ville nok aldrig blive aldrig?? Hvad med Justin Bieber der synger never say never, men han syner det faktisk never 55 gange ca og han siger selv man aldrig skal sige aldrig. Ulogisk.  jeg var engang hjemme hos min veninde, vi kedet os MEGET. Sært.

Nu eller aldrig!!

 

 

”Harry, jeg har noget vigtigt at sige”    

 

 

******************************************************

undskyld det tog noget tid,

jeg nyder ferien lidt for meget.

HUSK at nyd sommeren den er snart slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...