I’m never gonna leave you ✿ one direction ✿

kære dagbog

Som du nok ved skal Alexis, og jeg flytte til London. Det så mest fordi, at mit modelarbejde er blevet fuldtid, og flyttede til London. Nu hvor jeg er gået ud ad skolen bliver det hele nok letter. Det forfærdeligt at tænk på vi flytter, meste fordi Alexis skulle havde voksede op i vores hus lige som mig. Tænk at mor ikke kommer til at lære hen at gå ind i stuen, eller far kommer ikke til at få ondt i ryggen, fordi han skulle havde sætte en gynge op som hun kunne gynge på, ligesom mig. Nu det mig der skal lære hende alting, mormor & morfar er blevet for gamle til at passe på hende. Jeg kan jo godt lære hende at gå inde i vores ny stue, men jeg kan ikke sætte i gynge op, i en penthouse lejlighed, så det må hun leve uden. Jeg har allerede regnet ud at det bliver hårdt at passe hende jeg blive jo en slags teen mom, nu hvor vi har mistede hvor forælder. Men en ting er sikker hun er skal ikke i børnehave, det har vi prøvet, og hun skreg bare hel dagen.

Hilsen Alex<3

26Likes
57Kommentarer
4493Visninger
AA

5. minder

Første dag på arbejde. Jeg havde fået en dagpleje, eller sådan noget til at passe Lexi, for det ville aldrig gå godt i børnehaven. Jeg var 3 dag side jeg sidst så drengen, de havde travlt, og jeg havde travlt. Lexi var blevet rigtig glad for dem, også selv om vi ikke havde set dem i 3 dag. Hun sad nogle foran fjernsynet, og sagde ”Zayn” hvis hun så en dreng med sort hår, det lød ikke helt som Zayn men tæt på, hun sagde som om der var alt for mange a, så det blev til ”Zaaayn”.

Jeg gik ud ad omklædningsrummet, og betragte mig selv i spejlet. En kort, strop løs kjole i postkasse rød, den passede godt til mit mørke hår. Sminkøren lagde noget pænt makeup, og jeg gik ud på den hvide platform. Det var rat at de var søde mod, nu hvor det var første gang jeg var der.

 

 

***

 

 

Jeg hvad lige hentede Lexi, og var på vej op ad trappen, da jeg stødte ind i en person, heldigvis grab person fat i mig så jeg ikke faldt. ”Hej Zayn” da Lexi hørt hans navn begyndt hun at klappe, sød. ”hej med jer” ”Zaaayn” grinede Lexi, sit sød baby grin. ”hun kan huske mig” sagde han overraskede, helt serøst han var den eneste af de 5 hun kunne husk ”du den eneste af jer hun kan husk, hver gang hun ser en dreng med sort hår sige hun Zayn, Zayn, og klapper” grinede jeg, og han begyndte selv at grine. Jeg hvad savnede hans grin, og selvfølgelig også de andre. ”når vi må vider, vi skal pakke til i morgen” ”hvor skal i hen?” han så spørgende på mig, tænk han gad vide det, man skulle tro han havde andre ting at tænk på ”vi skal hen, og se hvor mor, og far boede før” jeg prøvede at smil, men det forsvandt bare, og blev lavet om til en grimasse. Det var helle ikke noget jeg lige gik, og glæde mig til. Grund til vi skulle der hen var, fordi vi skulle hent nogle ting vi havde arvede. Jaaaaa, vi skulle hente nogle ting som vi havde arvede fra vores forældre fordi de var død, nej ikke lige det man går, og tænker vel.

 

 

***

 

 

Jeg sad i taxa, med Lexi på skødet. Hun grinede, og smilede. Vi hvad snart siddet der i ca. 3 timer så vi var der snart. Jeg prøvede at smil men det var svært, det eneste gode ved det her var at jeg kom til at se Maria, ja det var så det eneste gode.

Taxa stoppede, og vi stod ud, og jeg tog vores store kuffert, og jeg gad ikke have to med når vi kun skulle være her i 2-3 dag.

Jeg tog nøglerne frem, og åbnede døren. Det var ligeså stort som da vi forlod det, det ville selvfølgelig vær mærkeligt hvis det var blevet mindre. Jeg stillede kufferten, og rettede lide på Lexi så jeg holdt bedre fast i hende. jeg gik med små skridt gennem den store entre, og ind i stuen. Nu var det bare om at find alle de ting vi skulle have med hjem, vi havde selvfølgelig bestilt en lastbil til de store ting.

Jeg åbnede have døren, og gik ud til poolen. Den var blevet grøn, nok fordi ingen havde rensede den. Stenen var også ret beskidt, og lide der stod træet, det træ min dejlige far havde sat en rød gynge op i. De fleste ville nok synes det var mærkeligt at jeg stod og grad over en gynge, men det var ikke bare en gynge. Min far & jeg havde sat den op sammen, og jeg kunne tydelig huske da han skubbede mig frem, og tilbage på gyngen. Jeg gik hen til gyngen, og satte mig på den med Lexi på stødet ”den her gynge satte, far og jeg op” sagde jeg stolt, og grinede lidet. Jeg skubbede stille med fødderne, så vi gyngede frem, og tilbage, det bragte god minder frem. Jeg sad i min egnen drømmen vreden, da der ringede på døren. Jeg rejste mig op, og gik hen mod døren. Jeg åbnede døren, og der stod hun den bredeste veninde i verden. ”jeg har savnede jer så meget” sagde hun og trak mig ind i et kram, det var kidt svært at kramme, nu hvor jeg havde Lexi i armene. ”vi har ogs savnede dig” ok, jeg svarede lige for Lexi, men så mange ord kunne hun jo ikke sige ind nu, og jeg kunne næsten læse hendes tanker (gætte mig til dem)          

Jeg gik med små skridt rundt i huset, alle de ting der var sket kom tilbage. Jeg gik stille op ad trappen.

 

 

”moar, jeg kan godt selv” sagde en lille pige, på vej op af den store trappe ”men, lille skat hvad nu hvis du fald” sagde en ung dame, der gik hånd, i hånd med den lille pige. ”jeg falder ikke” grinede den lille pige.

 

 

Jeg gik ind på mit gamle værelse, det linede sig selv, sengen stod hvor den plejede ligesom alt anede.

 

 

”moar!!, Lexi græder” det var første gang jeg hørte hende græd. jeg kunne høre den lille pige græde, min lille, lillesøster. ”hun hedder Alexis” råbte mor tilbage ”JA,ja men Lexi er korter”

 

 

Der var så mange dejlige mindre i det her hus. Alle de mider fra min barndom. Jeg gik ned i stue igen i stillede i foran vindues døren ud til haven.

 

 

”mormor! Hvorfor mor & far ikke kommet hjem i nu, de skulle havde været her for 3 timer siden, og jeg har prøvet at ringe til dem” sagde jeg grædende, tænk hvis der var sket noget. ”lille skat, politiet har ringet, og, og….de….de har fundet” hun stoppede med at snakke og, tog en dyb indånding ”mormor, er du der” spurgte jeg stille ”de har fundet mor & far død” der stoppede mit hjerte, hvad? Nej, nej, NEJ det kunne ikke passe. Ind nu flere tåre gled ned over min væde kind. Jeg så ud ad vinduet, regnen faldt ned langs runden, ikke at det gjorde situationen meget bedre.

 

 

Bare af at stå der fik mig til at huske det så tydeligt, vær eneste ord. Jeg kunne endda huske vejret, det regnede. Stille faldt nogle tåre ned af min kind. Fuck hvor jeg dog savnede dem, men jeg havde lovet mig selv at jeg ville prøv at holde hoved højt, og passe på Lexi. Jeg ville værgen forlade hende, og hun måtte i vær fald ikke forlade mig, jeg kunne ikke klare at miste en til jeg elskede så højt.         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...