I’m never gonna leave you ✿ one direction ✿

kære dagbog

Som du nok ved skal Alexis, og jeg flytte til London. Det så mest fordi, at mit modelarbejde er blevet fuldtid, og flyttede til London. Nu hvor jeg er gået ud ad skolen bliver det hele nok letter. Det forfærdeligt at tænk på vi flytter, meste fordi Alexis skulle havde voksede op i vores hus lige som mig. Tænk at mor ikke kommer til at lære hen at gå ind i stuen, eller far kommer ikke til at få ondt i ryggen, fordi han skulle havde sætte en gynge op som hun kunne gynge på, ligesom mig. Nu det mig der skal lære hende alting, mormor & morfar er blevet for gamle til at passe på hende. Jeg kan jo godt lære hende at gå inde i vores ny stue, men jeg kan ikke sætte i gynge op, i en penthouse lejlighed, så det må hun leve uden. Jeg har allerede regnet ud at det bliver hårdt at passe hende jeg blive jo en slags teen mom, nu hvor vi har mistede hvor forælder. Men en ting er sikker hun er skal ikke i børnehave, det har vi prøvet, og hun skreg bare hel dagen.

Hilsen Alex<3

26Likes
57Kommentarer
4511Visninger
AA

3. Larm, arrrrrrrr

Klokken var gået hen og blevet 23:00. jeg lå i min seng, og prøvede at sove, men jeg kunne ikke da naboen larmede, bare Lexi ikke begyndt at græde. Til sidst kunne jeg ikke klare det mere, jeg rejste mig op, og gik hen om deres lejlighed. Det var måske ikke så smart at gøre i mit nattøj, det bestod af små shorts, og en lille top, men lige nu var jeg ligeglad, larmen skulle bare stoppe, så Lexi ikke vågnede.  

Jeg bankede på døren, og Harry åbnede. Han smilede stort, og åbnede døren lidt mere, efter han så det var mig, i nattøj. ”hvad er da galt med jer? i larmer midt om natte, og i ved jeres nabo, har en lille baby” måske råbte jeg lidt for højt, får efter jeg havde sagt det kom 4 andre dreng hoved frem, og så om det ikke skulle være nok, kunne jeg også høre at Lexi var begyndt at græde. ”vendt her” sagde jeg hurtigt, og løb ind til Lexi der lå, og grad. Jeg løftede hende op, vuggede hende lidt frem, og gik tilbage til drengen. OK, jeg viste godt de var One Direction, men det betød ikke de skulle have særbehandling. ”se nu i vække hende” sagde jeg, og så surt på dem. ”det var ikke...” Harry nåede ikke sig mere før en lyshåret dreng afbrød ham ”det må du undskylde” han smilede bare, han tog en hånd op, og rodede i han uldede hår. ”nu for jeg hende aldrig til at sove” min stemme lød ret irriteret, men hvad skulle jeg gøre, de viste ikke hvordan det var at have en lille baby der skulle sove. ”vi hjælper dig” mit ansigt blev helt forvirret, hvad?? de kunne da ikke finde ud af børn, de linede i vær fald ikke nogle der kunne. ”kom nu” Harry gik om bage mig, og skubbede mig ind i lejligheden, og jeg kunne ikke skubbe igen, fordi jeg havde Lexi i hænderne. ”kan du lige hold hende, jeg skal på toilettet” jeg rakte Lexi over til Harry, han var den eneste der havde sagt mere end 5 ord, udover Louis, men ham ture jeg ikke lade hold Lexi, så det blev Harry.

Jeg gik ud ad toilet døren, og tilbage mod stuen, men stoppede lidt før ad jeg hørte dem snakke lavt, og lavt betyder altid at der er nogle det ikke skal høre det. Det var lige et problem, jeg elskede hemmeligheder, og sladder. Jeg kunne sagt høre nogle stemmer. ”Harry!!, du kan ikke flirte med hende, hun har et barn, og nok også en kæreste måske gift ” den stemme havde jeg ikke hørt før det var nok en af de andre drenge. Vent, de troede det var mit barn, ok jeg havde måske også snakkede til hende os om hin var min datter. Så troede de jeg havde en kæreste, eller var gift, ok kæreste havde jeg ikke lige, men at tro jeg var gift, jeg var 18, hvem vi giftes når man er 18. jeg gik inde i stuen og satte mig ved siden af Harry da det var ham der havde Lexi. Lexi halv sov på mit skød, hun så sød ud når hun sov. Min mobil ringede, hvem ring klokken halv lort om natten, jeg så på displayet, selvfølelig Maria min bedste veninde. ”hey hvad laver du? savner de så meget, hvordan går det med Lexi” hun snakkede hurtigt, som altid. Jeg skulle måske tænke på hvad jeg sagde, Da der sad 5 drenge v ed siden af mig, og troede jeg var gift. ”laver ikke så meget skat” jeg kunne se på dem at de troede jeg snakkede med min 'kæreste/mand' ”savner de så meget, og Lexi savner også de det var meningen du skulle hjælpe med at lære hende at gå” grinede jeg, hun grinede ogs. Vi grinede altid når vi snakkede, selv om det ikke var sjovt.

”jeg har fået nyt job, så måske flytter jeg snart til London” ”OMG” skreg jeg, heldigvis ikke så højt at Lexi vågnede. ”så kan du flytte ind hos os måske, min lille skattebasse savner dig, og jeg savner dig, kom hjem til mig” grinede jeg, drengen troede helt sikker at det var ham, nok meste på grund af den måde vi snakkede på. ”jeg må løbe nu, elsker dig” jeg lagde på, og så ned på sovende Lexi, hun lavede nogle små søde baby lyde, der fik mig til at grine lidt. Hun var den dejligste søster i verden, og hun var kun min, min elskede lille søster. ”jeg må nok hjem ad” jeg smilede til dem, og rejste mig op. ”bliver du ikke?” Harrys spørgsmål kom ret meget bag på mig, han troede jeg havde en kæreste, han troede endda jeg måske var gift, og så spurgte han om jeg blev. Han hentydede nok til om jeg ikke sov der. Jeg så på Louis, han sendte et strengt blik til Harry. Det var da lidt sjovt de troede jeg var gift, jeg kunne bare ikke komme over det, jeg grinede ind i. ”hvorfor ikke?” de så alle overrasket på, jeg kunne ikke lad med at grine lidt, de så bare forvirret på mig. Jeg satte mig ned i sofaen igen, men lidt længer væk fra Harry. Jeg lagde mit hoved på han skød. Alle drengen, inklusiv Harry, så forbavsede på mig, men jeg ignorerede dem. Jeg lagde Lexi, sådan så jeg ikke kunne komme til at ligge oven på hende, og lukkede øjnede. Jeg var for træt til at være længer oppe, det havde været en hård dag.                        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...