I’m never gonna leave you ✿ one direction ✿

kære dagbog

Som du nok ved skal Alexis, og jeg flytte til London. Det så mest fordi, at mit modelarbejde er blevet fuldtid, og flyttede til London. Nu hvor jeg er gået ud ad skolen bliver det hele nok letter. Det forfærdeligt at tænk på vi flytter, meste fordi Alexis skulle havde voksede op i vores hus lige som mig. Tænk at mor ikke kommer til at lære hen at gå ind i stuen, eller far kommer ikke til at få ondt i ryggen, fordi han skulle havde sætte en gynge op som hun kunne gynge på, ligesom mig. Nu det mig der skal lære hende alting, mormor & morfar er blevet for gamle til at passe på hende. Jeg kan jo godt lære hende at gå inde i vores ny stue, men jeg kan ikke sætte i gynge op, i en penthouse lejlighed, så det må hun leve uden. Jeg har allerede regnet ud at det bliver hårdt at passe hende jeg blive jo en slags teen mom, nu hvor vi har mistede hvor forælder. Men en ting er sikker hun er skal ikke i børnehave, det har vi prøvet, og hun skreg bare hel dagen.

Hilsen Alex<3

26Likes
57Kommentarer
4510Visninger
AA

7. dræber blik

I dag var det den 20. jeg havde ikke tale med Eleanor, siden den dag jeg stødte ind i hende ud på gangen. Hun var virkelig sød, og hun tilbød at passe Lexi hvis jeg skulle noget vigtig en dag. Jeg burde nok have fortalt hende at hun var min søster, og ikke mit barn, men efterhånden følges det som om hun var mit barn. I dag skulle jeg på arbejde, det skulle nok gå godt med en lille unge der grad, vær minut. Det god ved det var at jeg værgen skulle have bikini eller kort, nedringede kjoler på, man kunne jo ikke havde sådan noget tøj på, foran i lille barn, imens der var nogle der tog billede. Så ville jeg være en dårlig rollemodel, og nok også lide mor. Jeg fandt barnevognen frem, Lexi sov stadig, og jeg nænnede ikke at vække hende, hun sov så tungt.

 

 

***

 

 

Jeg åbnede døren til min arbejdsplads. Der var mange mennesker der løb rundt. heldigvis havde jeg været her et par gang, så jeg vidst godt hvor jeg skulle gå hen. Jeg gik hen mod omklædningen, og makeup rummet.

 

 

***

 

 

Jeg havde endelig fri Lexi havde grædt et par gang, men mindre en normalt så det var godt, hun gjorde fremskridt. Jeg gik hen ad gaden, der var mange mennesker, rundt omkring. Lexi grinede, og klappede i hænderne hver gang hun så noget hun synes var sjovt. Der var nogle piger der randt rundt med One Direction skilt, mærkeligt de kom først hjem om 10 dag. Jeg følte efter dem hen til en park. Der var ind nu flere piger, og de skreg, og græd alle sammen. Seriøst hvem græd når man ser ens idoler, skriger eller smiler man ikke, det jo fordi man græder, fordi deres skønhed, skinnede så meget. Det fik mig til at grine lidt. De græd, og skreg alle samme, og så sad lille Lexi, og grinede. Jeg burde nok gå så jeg ikke skadede Lexis hørelse, hun var jo kun et år, hun skulle helst havde sin hørelse hel sit liv. Jeg så ned i barnevogns tasken efter noget jeg kunne sætte får hendes øre, mærkelig nok havde jeg et par høreværn, de var nok fra nytår, så havde de godt ligge der længe. Jeg tog dem først selv på, jeg skulle lige være sikker på de beskyde mod lyden, det gjorde de. Jeg gav Lexi dem på, og gik lidt tætter på, man kunne høre noget musik, jeg viste ikke lige om det var dem får jeg havde kun hørt få af deres sange. Det lød ok. Lexi klappede lige pludselig ret meget, jeg prøvede at se i den retning hun gjorde. HAHA, hun klappede fordi hun kunne se Zayn. Tænk hun kunne se ham hun var ret langt ned mod jorden, og der stod mange piger i vejen. Jeg gik ud af mængden, og stillede mig på sidelinjen. Der var mindre mennesker, man kunne både havde plads til en barnevogn, og lade vær med at bliv mast.

 

 

Koncerten var nok halvvejs, og der var pause. Jeg maste mig gennem menneskerne, de fleste blev sur, fordi jeg kørte over deres føder. Ikke mit problem. Jeg kom hen til en indhegnings dims. Hvor der stod to vagter. To store pumpede mænd, kun lidt uhyggelige.

 

”må jeg godt komme ind?” min stemme strålede selvtillid, lige ind til de svarede ”Nej” de sagde det i kor, hvilket gjorde det ind nu mere skærmene. ”må jeg tal med drengen” der var ikke meget selvtillid tilbage i min stemme. ”Nej” ”hvorfor?” de så på hinanden, og så på mig med dræber blik, som om jeg ville falde om hvis de gjorde det længe nok. Det skulle de ikke tro, jeg blev indtil jeg fik svar. ”jeg keder dem” sagde jeg stolt, Lexi begyndt at klappe i hænderne. Det godt min skat, hjælp mor. ”det siger de alle sammen” hvor ondt, jeg er da ikke alle sammen, jeg er kun mig. Jeg havde sådan lyst til at skrig, eller slå dem, men det ville nok gør alt ting være. ”hent dem, og jeg beviser det” ”vi vagter, ikke din tjenere” seriøst de gjorde det ikke let, at være søde mod dem. ”kom nu, så går jeg hvis de ikke kender mig. Bebe!! jeg savner dem” de så igen på hinanden, og udvekslede nogle blikke. ”fint, men hvis ikke de kender jer, så det ud” sagde den ene strengt. Jeg følte efter dem, den første vi så var Zayn, Lexi begyndt at grine, og klappe, hvilket lød ret sjovt. ”undskyld. hr. Malik kender du de her to?” Zayn så først lidt forvirret på os, og så bredte et smil på hans løber. Han løb hen, og gav mig et dejligt stort kram. selvfølig skulle Lexi også have et. ”ja” sagde han efter han havde krammede som. ”jeg sagde det jo” sagde jeg ”Harry skrev i først kom om 10 dag” Zayn begyndt at grine ”Harry vidste ligesom ikke hvilken dag vi kom hjem, så han gætte nok bare”

 

 

”kom” jeg følte efter Zayn, der trak barnevognen. Min arme kunne alligevel ikke rigtig skubbe Lexi længere. Vi kom ind i et stort rum. Hvor de andre sad, jeg gik nok 5 meter bare Zayn, så jeg kunne drengens undre spørgsmål, om Lexi. Det var lidt sjovt. Jeg gik ind i rummet, og opmærksomheden blev vent om mig. ”hej” sagde jeg glad. Jeg kunne se hvor meget Harry smilede, hvilket fik mig til at smil ind nu mere. Hvorfor fortalt jeg ikke bare at jeg var single, hvorfor?? Fordi…jeg nok ikke lige var klar til en kæreste, nu hvor jeg havde et job, en baby, og ja lige mistede min forældre. Det irriterede mig at vær gang han smilede, smilede jeg også. Arrrrrrrrrrrr. Jeg tror også jeg lige ventede på det rigtige tidspunkt til at fortælle, at Lexi var min søster, min forældre var død, og jeg var single, det var en ret stor mundfuld at fortælle, og at får, og man kunne heller ikke bare fortælle en af tingen, for de hang alle sammen, sammen.              

 

***************************************************

så der mere. skal på ferie i 2 uger så der kommer nok ikke noget i 2 uger.

tak fordi i læser med det betøder meget.

i må meget gerne skriv hvis der er noget der kan gøres bedre,

eller noget andet.

i må meget gerne "like"

ha en god sommer!!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...