Behind the mask? - One Direction

De fem populære drenge fra boybandet One Direction, har planlagt at tage til et maskebal, hvor de ikke behøver at have deres security op ad dem hele tiden, da maskerne skjuler, hvem de er. Hvad sker der, når Zoey, en helt normal Directioner, støder ind i den charmerende Louis Tomlinson, som hun blot tror er en sød fyr, der flirter med hende? Hvad sker der, når hun inviterer ham hjem til sig? Hvorfor vil den søde fyr, ikke afsløre sit ansigt for hende, nu hvor hun afslører sit?

101Likes
127Kommentarer
10007Visninger
AA

15. Koncert

Zoeys P.O.V

 

Jeg skrev en note ned i min hæfte, kiggede op på læreren igen, og tyggede videre på mit tyggegummi. Der var stille i lokalet, eller i hvert fald så stille, som det kan være i et klasselokale. Der blev ikke hvisket til mig eller smidt papirskugler efter mig. Ingen ville have min autograf længere. Takket være Louis' manager igen, der sent i går fik en nyhed ud om at rygterne om forholdet mellem Louis og jeg var falske, og en anden om, at en ukendt pige på en skole, mig, blev jagtet af piger, der troede at det var hende på billedet med Louis ved SME. Det var mig, ja, men det blev lavet til en løgn, hvilket jeg var rimelig taknemmelig for.

Jeg rettede blikket over på Melanie, der sad et bord længere væk til venstre for mig. Hun mødte mine øjne og smilede. Vi tænkte vist på det samme. I dag skulle vi til koncert, og jeg glædede mig som et lille barn, der glædede sig til juleaften. Det ville blive helt vildt fedt. Vi ville komme til at stå forrest, og derefter komme backstages.

Skoleklokken ringende, og vores lærer klappede sine bøger sammen, og stoppede dem ned i sin taske. Resten af klassen gjorde nøjagtig som ham. Vi klappede vores bøger og hæfter sammen, stoppede dem ned i vores skoletaske, som vi svang på ryggen, stolede op og skyndte os ud af klassen. Onsdag var den længste dag, timer til klokken 17.00, og hvor var det dejligt, når klokken endelig ringede.

Melanie og jeg gik ned til vores skabe, hvor vi stoppede nogen småting ind. Derefter skyndte vi os ud. Koncerten ville starte præcis 18.00. Vi ville tage undergrundsbanen til The O2 Arena, hvor koncerten blev holdt. Nemt og hurtigt. Men først skulle vi hjem til mig og gøre os klar.

Jeg smed tasken på mit værelse, kyssede min plakat med 1D, og gik ud på badeværelset, hvor jeg tog min hårbørste og redte håret igennem. Melanie lånte min børste bagefter. Jeg fandt min 1D t-shirt frem, som jeg skiftede til. Melanie skiftede også til sin, som hun hun havde haft med i skoletasken. Hun tog min sorte eyeliner og skrev 1D i på sin ene kind. Jeg fulgte hendes eksempel. Efter at Louis og jeg havde fået alt på det rene, ville jeg gerne vise hvor stor Directioner, jeg var. Jeg skulle intet skjule. Louis havde jo intet imod det.

"Er du klar?" spurgte Melanie. Jeg nikkede til hende, og sammen forlod vi huset og gik mod en nedgang til undergrundsbanen.

Vi tjekkede os ind med vores Oistercard, og hoppede på det rigtige tog, der stoppede tæt ved The O2 Arena. Vi fandt et langt sæde, hvor vi satte os. Vi var ikke de eneste Directioner. Enormt mange andre piger sad i toget med 1D t-shirt på og 1D skrevet i ansigtet. Vi faldt i snak med to andre piger.

"Er du ikke hende der, man troede Louis kom sammen med?" spurgte en af dem mig.

Jeg rystede på hovedet og smilede nervøst.

Alle pigerne, der skulle til koncert, begyndte at rejse sig op.

"Vi skal vist af," sagde Melanie. Jeg nikkede og rejste mig også op. Vi fulgte med klumpen af piger op ad trapperne og hen mod The O2 Arena. En vild bygning, og vildt svær at beskrive. En lang kø banede sig ud af bygningen. Melanie og jeg stillede os sukkende i køen. Køen blev hurtigt mindre, men det var kedeligt at stå i den. Jeg fandt billetterne frem, som Louis havde givet mig i går.

"Tror du egentlig ikke, at vi kan komme ind ad en anden kø, nu hvor vi har V.I.P?" spurgte Melanie.

"Hm..." Jeg stak hovedet ud fra køen. Der var endnu en kø, men den var ligeså lang som den vi stod i, så jeg gik ikke ud fra, at det var en V.I.P kø. "Jeg går op og spørger. Bliv her, Mel." Jeg smuttede ud af køen, og småløb op langs den ind til, at jeg nåede op til en mand, der stod siden af en kvinde, der tjekkede folk for ulovlige ting, og tjekkede billetter.

"Øh, undskyld?" spurgte jeg manden. Han rettede blikket ned på mig.

"Ja?"

"Kan folk med V.I.P pas komme op foran i køen?" spurgte jeg.

"Ja. Så skal de henvende sig til mig," sagde han. Jeg takkede ham, og løb tilbage til Melanie, der var ret svær at finde i køen. Jeg tog hendes hånd, og hev hende ud fra køen og op til manden. Jeg rakte ham vores pas, som han tjekkede.

"Bare smut ind i køen," sagde han. Vi fik vores billetter igen, og blev hjulpet ind forrest i køen, der blev efterfulgt at et par onde blikke fra nogen andre piger. Vi smilede uskyldigt til dem. Kvinden begyndte at visitere os, og rive et stykke af vores billetter, så vi ikke kunne genbruge dem. Vi gik inden for i bygningen og videre ind, ind til vi nåede scenen, hvor vi igen, takket være passene, kunne komme helt op forrest. Klokken var næsten 18.00. Der kom flere mennesker hele tiden. Lysene blev indstillet, og så begyndte vi alle at skrige efter dem. Kort tid efter kom de ud på scenen, og så gik alle amok. Deres navne og gruppens navn blev skreget rundt omkring. Louis fandt mine øjne, og smilede til mig imens at Melanie skreg mig ind i øret, at Harry havde smilet til hende. Der gik ikke lang tid før, at Liam begyndte på sangen 'Up all night', hvilket fik alle til at skrige igen og synge med. Melanie og jeg sang selvfølgelig også med.

Drengene fortsatte med en masse sange, heriblandt 'Moments', 'More Than This', 'Stand Up' og mange andre. Det hele gik hurtigt. Men tiden går, når man har det sjovt.

Melanie og jeg kom backstages en hel time efter, at koncerten var slut. Alle skulle helts have forladt stedet, og drengene skulle være færdige med, at skrive autografer.

Jeg kastede mig i en sofa i et rum bag scenen. Jeg var træt i benene af, at have stået op, danset eller hoppet i hele to timer til koncerten. Louis satte sig i den anden side af sofaen, og Melanie satte sig i midten. Harry, Liam, Niall og Zayn satte sig i nogle lænestole ved et lavt bord, hvor sofaen også stod. På bordet stod der pizza fra Pizzahut, Coca Cola, chips og en masse andet usundt. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at vi bare skulle sidde her og spise os tykke og slappe af. Men tanken var dejlig. Drengene så trætte ud, og Melanie og jeg var trætte.

Vi alle satte tænderne i et stykke pizza. Specielt Niall, men det var jo typisk. Louis satte i gang med at fyre jokes af, og gøre underlige ting.

Jeg lod blikket glide rundt på alle seks. Jeg var glad for dem allerede. Tænk at jeg virkelig var venner med dem. De var dejlige at være sammen med. Jeg var faktisk glad for at Louis og jeg ikke var kærester, men bare venner. Det føltes mere behageligt. Måske ville vi blive kærester en dag. Hvem ved?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...