Behind the mask? - One Direction

De fem populære drenge fra boybandet One Direction, har planlagt at tage til et maskebal, hvor de ikke behøver at have deres security op ad dem hele tiden, da maskerne skjuler, hvem de er. Hvad sker der, når Zoey, en helt normal Directioner, støder ind i den charmerende Louis Tomlinson, som hun blot tror er en sød fyr, der flirter med hende? Hvad sker der, når hun inviterer ham hjem til sig? Hvorfor vil den søde fyr, ikke afsløre sit ansigt for hende, nu hvor hun afslører sit?

101Likes
127Kommentarer
10005Visninger
AA

3. Kjoler og kreativitet

En irriterende lyd hvirvlede rundt i min drøm. En dejlig drøm om 1D. Jeg vågnede stille, og det gik op for mig, at det bare var min alarm, der havde sneget sig ind i min drøm. Jeg satte mig op og strakte mig kort.

"Melanie? Mel?" Jeg lagde en hånd på hendes arm, og rystede den blidt. "Mel!"

Hun åbnede øjnene brat, og satte sig op. "Ja?!"

"Det' morgen."

Vi rejste os fra vores senge, og gjorde os hurtigt klar. Min mor havde sat cornflakes frem i køkkenet. Jeg hadede cornflakes. Eller, jeg var i hvert fald blevet træt af det. Jeg havde i flere måneder fået cornflakes hver morgen, hvilket til sidst blev virkelig kedeligt. Jeg dumpede ned på en stol med et tungt suk, og begyndte at hælde cornflakes og mælk op. Melanie fulgte mit eksempel, og vi begyndte at skovle mad ind. Vi så begge utrolig trætte ud. Vi havde snakket for meget i går aftes, da vi lå i vores senge.

"Skal vi cykle?" spurgte Mel. "Jeg har cykel med."

Jeg nikkede og smilede til hende. Det ville gå hurtigere, hvis man cyklede rundt i byen. Jeg gik ud fra, at der skulle syes en del ting på de kjoler, vi købte. Der fandtes ingen butikker her i nærheden, der havde balkjoler, så måske burde vi bede en skrædder om, at sy en kjole. En skrædder skulle i hvert fald have flere timer til, at færdiggøre to kjoler til i aften. Vi skulle også have lavet masker, hvilket der også skulle en del tid sættes af til. Cykler var nok en rigtig god idé, at bruge rundt i byen.

"Vi skal nok afsted nu, så vi kan nå at komme i 'skole'," sagde jeg og lavede gåseøjne igen. Vi fik noget overtøj op, og en taske på ryggen.

"Mor, Mel og jeg går i skole nu!" råbte jeg ud i luften. Min mor måtte være inde i stuen eller noget.

"Har du penge med skat?" råbte min mor et eller andet sted fra.

"Ja!" Jeg åbnede hoveddøren, og trådte ud i behageligt klima. Lange bukser var perfekt, samt en tanktop og en sommerjakke lige nu. Godt jeg havde valgt at tage det på.

"Er du gal, hvor jeg fryser!" sagde Mel. Hun havde til gengæld taget shorts på. Typisk hende. Hun var altid glad for, at få sine tynde stænger ud i solen, ligegyldigt hvor meget den skinnede.

Jeg fik låst min cykel op, og begyndte at cykle hen ad vejen med Mel. Da vi var cyklet langt nok væk, så min mor ikke kunne se os fra vinduerne, ændrede vi retning imod byen. Vi cyklede hurtigt ned igennem nogen små gader med en masse butikker.

"Vi burde finde en skrædder," sagde jeg. "Der findes ikke butikker med balkjoler."

"Måske burde vi købe gallakjoler i stedet? De er meget flottere i mine øjne, og mere moderne," foreslog Mel.

"Og sexede." Jeg blinkede til hende, og hun lo. "Men det er en god idé, Mel."

"Der er en butik derovre, der sælger kjoler." Hun nikkede mod en butik med et stort skilt, hvorpå der stod "Dress Shop". Vi steg af cyklerne og gik ind ad døren. Over os ringede en lille klokke, som et tegn på, at der var kunder. Vi gik over til nogen stativer med kjoler. Ekspedienten var i gang med, at ekspedere en anden kunde, så vi ledte bare selv. Over os spillede radioen i nogen højtalere. Et smil gled over mine læber, da der blev spillet 'What Makes You Beautiful", der vandt prisen 'Best British Single'. Jeg var så stolt af dem!

"Den her kjole er flot!" Melanie trak en rosa kjole frem. Den var stram over brystet, stropløs, og gik ned i tre lag. Forrest på højre side, var der lidt flere folder. Og så var den lårkort, virkelig lårkort.

"Den er da alt for upassende til et bal," forklarede jeg hende.

"Mh," nynnede hun med et smil. "Det er jo meningen, Zoey."

Jeg gav hende et himmelvendt blik. "Typisk dig. Jamen så køb den, hvis du synes at det er lige præcis den, du vil have." Jeg fortsatte videre ned ad rækken med stativer, og hev kjoler ud. Jeg standsede, og hev en stor sort kjole ud. Det lignede lidt en blanding af en gallakjole og en balkjole. Toppen var stropløs, og formede et hjerte uden spids, skørtet gik stramt ned ind i siderne, videre ned over hofterne og et lille stykke af lårrene, og gik så ud i flere lag stof, der gav kjolen et stort skørt nederst. Den var virkelig smuk.

Jeg kiggede op fra kjolen og hen på en dør til et omklædningsrum. "Hey, Mel! Hvad synes du om den her?"

Hun trådte ud fra rummet iført kjolen, og et par høje sorte pumps, som hun også havde fundet i butikken. De gav en blød dump lyd, når hun gik hen over gulvtæppet i butikken.

"Den er ret bal-agtig."

"Jamen er den flot?"

"Jeg vil gerne se den på dig først." Hun nikkede mod omklædningsrummet, hun netop var trådt ud af. Jeg gik derind, og fik klædt mig af. Idet jeg fik trukket kjolen op over hofterne, kom der et par sorte pumps magen til Mel's, flyvende ind i omklædningsrummet igennem den brede revne under døren.

"Tag også dem på!" råbte Mel ude foran omklædningsrummet. Jeg steg op i skoene imens, at jeg fik trukket kjolen helt på. Den så flot ud, og markerede min trænede krop, som jeg havde gjort alt for at få, og stadig gjorde alt for at beholde. Jeg betragtede mig i kjolen. Jeg kunne aldrig blive helt tilfreds med mig selv, men jeg så faktisk meget flot ud i den her kjole.

Jeg trådte ud fra rummet. Mel tabte kæben. "Hold kæft, hvor er du lækker! Du scorer sgu da fyrene på stribe!"

Jeg rødmede svagt, og drejede rundt for hende. "Den køber jeg."

"Den passer også helt perfekt til dig. Skal du have skoene med? Der er 2 par for 43£."

"Nej tak, jeg har nogen lignende derhjemme."

Vi fik klædt om igen, og købt kjolerne. Derefter cyklede vi over til en kreativitetsbutik, hvor vi købte to hvide masker, fjer, palietter, malingstuscher, diamanter af plastik og en masse andet. Derefter købte vi nogen extensions, så vi kunne gemme elastikken i masken under de falske hårtotter, når vi tog masken på hovedet.

"Klokken er snart seks, Zoey. Burde vi ikke tage at komme hjem?"

Jeg nikkede og begyndte at cykle. Der var intet vi manglede at købe til i aften.

Jeg smed poserne med kjoler på min seng, og pakkede alt grej ud, som vi skulle bruge til masker.

"Fik du købt en rosa fjer?" spurgte Melanie. Jeg nikkede til hende, og tog en hvid maske, som jeg straks begyndte at dekorere efter et billede på Google, og lidt egne strejf, jeg tænkte kunne være pænt. Den blev primært sort, så den matchede min kjole, men der kom også farverige sten, så masken ikke var kedelig. Masken var, efter min mening, det vigtigeste til et maskebal. Den skulle overgå kjolen, hvis de var muligt, så det var derfor, at jeg havde valgt en sort kjole, og farverige diamanter på masken, så den virkelig kunne skille sig ud fra min sorte kjole, og mørke hår.

Mit blik rettede jeg over på Mels maske. Den var blevet lidt mere beige i det, med en rosa fjer, sølv palietter og farvede diamanter i de lyserøde nuancer. Der var nogen få sorte diamanter, der formede et lille mønster. De matchede til de sorte pumps, hun skulle have på.

"Den er virkelig flot!"

Hun smilede taknemligt til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...