Behind the mask? - One Direction

De fem populære drenge fra boybandet One Direction, har planlagt at tage til et maskebal, hvor de ikke behøver at have deres security op ad dem hele tiden, da maskerne skjuler, hvem de er. Hvad sker der, når Zoey, en helt normal Directioner, støder ind i den charmerende Louis Tomlinson, som hun blot tror er en sød fyr, der flirter med hende? Hvad sker der, når hun inviterer ham hjem til sig? Hvorfor vil den søde fyr, ikke afsløre sit ansigt for hende, nu hvor hun afslører sit?

101Likes
127Kommentarer
10025Visninger
AA

2. Brochuren

"So get out, get out, get out of my head! And fall into my arms instead! I don't, I don't, don't know what it is! But I need that one thing! And you've got that one thing!" sang jeg med. Hele mit værelse var klistret til med 1D plakater fra blade. De fleste var fra magasinet 'Bliss', men nogen var også fra andre engelske blad, tyske blade og svenske blade.

"Zoey skrug ned!" råbte min mor. Jeg gav blot min mor et himmelvendt blik, trods at min mor ikke kunne se det, og hoppe-dansede videre rundt på gulvet, imens jeg skrålede med på sangen.

"Now I'm climbing the walls! But you don't notice at all! That I'm going out of my mind! All day and all night!"

Musikken stoppede midt i en sætning, som den kære Louis var ved at synge. Jeg stansede på gulvet og vendte ansigtet over imod døren, hvor min mor stod med stereoanlægsstikket i hånden.

"Nu stopper du Zoey! Naboerne klager!"

"De kan bare lære, at have en god musiksmag!" sagde jeg irriteret. Det var kun teenagepiger, der lyttede til 1D. Alle andre skulle nedgøre dem totalt. Kalde dem bøsser og alt muligt lort. De nedgjorde samtidig at være bøsse, hvilket bare pissede mig endnu mere af.

"Zoey, helt ærligt." Min mor sukkede kort, og stak stikket ind i stikkontakten igen, dog uden af tænde. "Melanie kommer snart."

Hun forlod værelset igen, og jeg gik over og tændte anlæget. Jeg skruede nogle takker ned. Jeg var sytten år. Tænk, at jeg ikke kunne få lov til, at høre høj musik, der ikke engang var højt. Jeg glædede mig inderligt til, at jeg fyldte atten, så jeg kunne flytte hjemmefra. Jeg tror ikke engang, at naboerne kunne høre musikken. Det var nok kun min mor, der ikke vil høre på det.

Det ringede på hoveddøren, og jeg slukkede musikken, hvorefter jeg gik neden under.

"Jeg åbner, mor!" råbte jeg, stadig med en irriteret klang, og gik hen til hoveddøren, som jeg låste op og åbnede.

"Hey Zoey!" Min veninde, Melanie, stod derud.

"Hej Mel. Vi går en tur." Jeg  snuppede min sommerjakke fra en knage, og trak den på.

"Hvorfor? Jeg blev inviteret til aftensmad, er der ikke det nu?"

"Nja, vi kan tage en hotdog eller noget. Jeg har penge med." Jeg var stadig irriteret på min mor, og ikke rigtig i humør til, at spise sammen med hende.

"Er du sur?" 

Jeg gik forbi hende, og trak kort på skuldrene. "Det er bare 'naboerne', der 'klager'." Jeg lavede gåseøjne. "Selv om jeg tror, at det bare er min mor, der ikke vil høre 1D."

"Typisk. Sådan er min mor også," sagde Mel. Hun fandt sin iPod frem, og stoppede den ene in-ear i mit øre. Der kom et smil frem på mit ansigt, da 'I Should Have Kissed You' fyldte mit øre.

"Tak, Mel," sagde jeg, og stak min arm ind under hendes, så vi kunne gå 'veninde-gang', som vi kaldte det.

"Hvor går vi hen?"

"Bare ind til byen."

"Butikkerne er ved at lukke, Zoey, så der er ikke rigtig noget at kigge på..."

"Kom nu bare." Jeg smilede til hende, og trak hende over fodgængerovergangen, da der blev grønt for os.

"Måske er der en åben fest et eller andet sted?"

"Det er torsdag."

"Du' en lyseslukker," sagde jeg irriteret, men stadig med et smil på læben.

"Sorry, Zoey, men det er jo rigtig nok!"

"Jajaja! Der er vel stadig en hotdog-mand, der har åbent! Eller nogen med fish'n'chips!"

Vi fortsatte videre ind i byen, og standsede ved en fish'n'chips-bod, hvor vi købte to portioner. Typisk engelsk fastfood, der smagte okay godt. Vi satte os ned på en bænk ved et vindue, der var klistret til med brochurer.

Melanie rejste sig op og kiggede på dem, imens hun fortsatte med at spise. Jeg ved ved at få kvalme. Det var en stor portion, og for meget fish'n'chips blev for klamt tilsidst. Jeg satte paptallerknen ved min side, og tykkede af munden.

"Deafhosbalimon," sagde Melanie med munden fyldt med mad.

"A'hva'?" sagde jeg med rynkede øjenbryn. "Tyg lige af munden, Mel."

Jeg rejste mig op og vendte mig mod brochurerne, så jeg kunne læse med. Hun pegede på den, da hun stadig ikke var færdig med, at tykke af munden.

"Eh," jeg skimmede den hurtig, så jeg kun fik fat i det vigtige ting. "Der er maskebal i morgen, som i 1700-tallet, i Tower Of London kl. 8 pm."

Melanie fik tygget af munden. "Er det ikke der, hvor der blev tortureret helt vildt meget i gamle dage?"

"Jo, og nu spøger det."

"Yeah, som om." Hun slog mig blidt på armen med en knytnæve, og smed den tomme tallerken fra sig i en skraldespand. "Kunne det egentlig ikke være sjovt, at tage med til ballet?"

"Jo, jeg ville faktisk rigtig gerne." Det lød spændende. Maskebal. Måske med søde fyre, men mystiske bag masken? "Men vi har ingen kjoler eller masker, Mel." Og jeg ødelagde håbet for os begge.

"Vi kan vel begynde at lave masker i dag, og finde kjoler, samt sko og sådan noget i morgen?"

"Har du glemt, at det er torsdag? Vi skal i skole i morgen." Jeg pressede læberne sammen. Vi kunne pjække i morgen, men hverken Mel eller jeg, var særlig glade for det.

"Pjække," sagde jeg forsigtigt. Melanie mødte mine øjne.

"Bare den her ene gang! Vi har kun gjort det to gange eller noget, så der sker vel ikke noget ved det denne gang," sagde Mel og nikkede bestemt.

"Så gør vi det." Jeg trak på skuldrene, og begyndte at hive hende hjemad efter, at jeg havde taget et billede af brochuren med min mobil, så vi kunne huske alt det vigtige info.

"Kan jeg sove hos dig, Zoey?" spurgte Melanie. 

"Ja selvfølgelig. Og i morgen, der står vi op til normal tid, gør os klar og tager vores skoletaske på ryggen. Vi kan ændre retning til byen på vej til skole, så min mor ikke fatter mistanke. Hun bliver stadig vildt sur, hvis jeg pjækker. Så har vi helt til kl. 20.00, hvor vi kan købe alt vi mangler til ballet. Du har skoletaske med, ikke?"

"Jo, planen var jo i dag, at jeg skulle spise mad hos dig, og så skulle vi lave lektier."

"Lektier til i morgen, men vi kommer ikke. Fuck det. Har du penge?"

"Ja, mange."

"Super." Jeg smilede til hende, og fortsatte mod mit hjem. Måske med en sur mor, men jeg var egentlig ret ligeglad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...