Behind the mask? - One Direction

De fem populære drenge fra boybandet One Direction, har planlagt at tage til et maskebal, hvor de ikke behøver at have deres security op ad dem hele tiden, da maskerne skjuler, hvem de er. Hvad sker der, når Zoey, en helt normal Directioner, støder ind i den charmerende Louis Tomlinson, som hun blot tror er en sød fyr, der flirter med hende? Hvad sker der, når hun inviterer ham hjem til sig? Hvorfor vil den søde fyr, ikke afsløre sit ansigt for hende, nu hvor hun afslører sit?

101Likes
127Kommentarer
10040Visninger
AA

7. Besøg

Jeg rejste mig brat op. Melanie kom løbende ud i køkkenet igen, og jeg greb telefonen. Rigtigt nok. En besked med Louis' navn i, og et 'hey' samt en smiley, var sendt til min mobil. Jeg kunne ikke bestemme mig for om jeg skulle måbe eller smile over hele ansigtet, så jeg skiftede bare imellem det. Jeg endte dog med at smile stort, og hoppe rundt på gulvet. Korte grin slap min læber, men jeg pressede dem hurtigt sammen, så intet kunne slippe ud, og stoppede med at hoppe rundt på gulvet.

"Skynd dig dog at svare tilbage!" sagde Melanie.

"Ja!" sagde jeg ivrigt, og klikkede løs på touch-skærmen.

"Hey Louis." Jeg læste det højt, jeg skrev. Jeg tilføjede også en smiley, og sendte den afsted. Mit hjerte hamrede af nervøsitet, da den blev sendt. Et øjeblik efter kom der en sms tilbage.

"Undskyld, at jeg først har skrevet nu. Der var en god grund til det!" skrev han.

"Nå..., hvad var grunden så?!" sms'ede jeg tilbage.

"Det skal du nok få at vide på et tidspunkt," svarede han.

"Hold kæft, hvor er du hemmelighedsfuld."

"Jaja. Tak for i går!"

"Selv tak," svarede jeg. 

Melanie kiggede mig over skulderen.

"Hvad laver du?" skrev han tilbage.

"Jeg sidder her med Melanie. Hende der også var til ballet. Hvad med dig?" skrev jeg.

"Sidder her med de andre drenge. Du ved, dem fra festen. De sov hos mig," svarede han.

"Er ham med krøllerne der også?" skrev jeg. Melanie gav mig et dask.

"Haha, hvorfor?" svarede han.

"Melanie er ret lun på ham," skrev jeg. Melanie daskede til mig igen, men hårdere denne gang. Jeg smilede over hendes ansigtsudtryk. Hun var bestemt ikke tilfreds med, hvad samtalen var drejet over i.

"Haha! Jeg skal sgu nok sige det til ham!" skrev han tilbage. Melanie rev telefonen ud af hænderne på mig.

"Nej du skal ej!" skrev hun. Hun tilføjede sit kælenavn, så han vidste at det var hende der skrev, og sendte den til Louis. Jeg overtog hurtigt mobilen igen, idet Louis sendte en besked tilbage, der indeholdte en enkelt smiley, og intet andet.

"Du har ødelagt samtalen," sagde jeg til Melanie.

"Spørg om han ikke kan komme herover," foreslog hun.

Jeg kiggede på hende som om, at hun var latterlig. Invitere ham hjem til sig selv efter én dag? Vi burde mødes ude i stedet for, men jeg orkede helt seriøst ikke, at gå uden for en dør i dag.

Jeg kiggede på mobilen et øjeblik. Louis sendte en sms til.

"Er du død?" skrev han. Jeg smilede skævt, og sendte et 'nej' tilbage, samt 'jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle skrive til dig'.

"Akavet," svarede han. Jeg smilede fortsat. Ih, hvor jeg dog syntes at han var sød.

"Spørg nu for helvede, om han ikke har lyst til, at komme over til dig til en kop te eller noget."

Jeg sukkede og skrev spørgsmålet til ham. Han svarede hurtigt tilbage, så jeg nåede ikke at blive nervøs.

"Hvor bor du?" skrev han. Jeg sendte ham hurtigt min adresse, med et stort smil på mine læber, og sommerfuglene begyndte allerede at flyve inden i mig.

"Ok. Jeg kommer om... en time, skal vi sige det?" skrev han. Jeg sendte ham et 'ja!'

Melanie skubbede blidt til mig. "Godt gået!"

Jeg bed mig smilende i underlæben, og kørte en hånd igennem mit hår. Det var fedtet af al den hårlak, jeg havde sprøjtet i det i går.

"Jeg skal i bad inden han kommer. Kan du ikke finde noget lækkert tøj frem?" Jeg blinkede til Melanie, og rejste mig op for at gå ud på badeværelset, hvor jeg klædte mig af, tændte vandet og trådte ind i kabinen. Jeg havde en time til at gøre mig klar. Badet ville cirka tage et kvarter. Så havde jeg kun femogfyrre minutter til resten.

Det varme vand løb ned over mit hår og krop, og skyllede alle produkter ud, som jeg havde brugt i går. Parfume, hårlak, pudder, creme og så videre. Jeg fik hurtigt skrubbet mig ind i sæbe og skyllet mig igen. Jeg slukkede vandet, trådte ud af kabinen igen, og tog en håndklæde, som jeg begyndte at tørre mig med. Jeg fik redt mit hår igennem, føntørret det og sat det op i en høj hestehale. Jeg fik smurt mig ind i en creme fra The Body Shop, der duftede af mango, lagt en naturlig make-up og børstet tænder, så min ånde duftede frisk af mint, så Louis ikke ville falde om, når jeg snakkede til ham. Det ville ikke have set kønt ud, hvis han lå besvimet på gulvet på grund af min flagermuseånde.

Jeg svøbte håndklædet om min nøgne krop, og skyndte mig op på mit værelse, hvor jeg fandt Melanie. Hun havde fundet et par grå joggingbukser frem, samt en sort stram tanktop, som hun havde lagt på min seng. Jeg smed håndklædet, helt ligeglad med, at jeg stod nøgen foran Melanie. Hun var min bedste veninde, og vi havde også været i bad sammen i gymnastik på skolen. Der var intet at være pinlig berørt over, selv om man måske ikke var så tilfreds med sin krop.

Jeg fandt en BH og et par trusser frem, som jeg tog på. Derefter tog jeg joggingbukserne og tanktoppen på.

"Måske burde jeg tage noget hverdagstøj på," sagde jeg til Melanie.

"Nej, du ser afslappet og samtidig frisk ud. Og glad."

"Jeg er også glad!" Jeg gav hende det største smil, jeg kunne få frem, og det var ikke så lidt endda. Jeg var utrolig glad. Louis kom hjem til mig. Fyren jeg kunne lide. For ja, jeg var forelsket i ham, trods at vi mødtes i går, og kun var sammen i fire timer. Men Mels ord stolede jeg på. Jeg havde ikke set hans ansigt, og alligevel tænkte jeg på ham dag ud og dag ind.

"Hvad er klokken?" spurgte Melanie. "Jeg burde nok tage at gå inden, at han kommer."

Jeg nikkede. Jeg ville helst være alene med ham. Jeg trak mobilen op ad lommen, og kiggede på displayet. Der var fem minutter til, at han ville komme.

"Du kan nok godt gå nu, Mel." 

Hun tog sin skoletaske, håndtaske og jakke, som hun tog på, og gik ned og ud i gangen. Jeg fulgte efter hende, og åbnede hoveddøren.

"Når han er gået igen, så ringer du til mig og fortæller alt, okay?" Hun krammede mig farvel og trådte ud af hoveddøren. Hun standsede inden hun var nået ned af den lille trappe foran hoveddøren, og nikkede mod Louis, der netop var på vej længere nede af gaden. Jeg smilede stort igen, og vinkede farvel til Melanie. Jeg rettede dog hurtigt blikket hen på Louis igen, der hurtigt var kommet tættere på mit hus. Han var iført en stribet t-shirt og et par jeans, og så havde han sin mørkerøde maske på. Han vinkede kort til mig, nikkede høfligt til Melanie, og smilede sit charmerende smil, da han var kommet helt op til mig.

"Du holder stadig masken på," var det første jeg sagde. Han smilede drillende.

"Intet goddag?"

"Goddag," sagde jeg med et hævet øjenbryn, og et smil på læben. Jeg trådte væk fra døråbningen, så han kunne komme indenfor. Jeg smilede hurtigt farvel til Melanie, og lukkede døren efter Louis og jeg. Jeg prøvede at trække mundvigerne lidt ned, så jeg ikke så så lalleglad ud, men jeg kunne ikke lade være med at smile. Louis var her. Lige her ved mig.

"Vil du vises rundt?" spurgte jeg. Han nikkede til mig, og fik hurtigt trådt ud af sine sko. Han havde ingen jakke, da det jo var sommer. Sommer, der var fyldt med kærlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...