Ingen er hvad de ser ud til?

Lily, Samantha og Iris er på vej hjem fra skoven da der pludselig sker noget mærkeligt. de hører ordet død og skynder sig væk og senere hen bliver en pige fundet bevidstløs. en dreng forsvinder og en ven ses ikke mere. Da Lily ingen har er det op til hende at finde ud af, hvilken ond kraft der er ude på at gøre det af med alle.

0Likes
0Kommentarer
135Visninger
AA

4. Råb og regn

Lily vågnede med en sær følelse i maven. Hun kunne ikke beskrive følelsen, kun at der manglede et eller andet. Hun stod op og listede ned i køkkenet. Hendes forældre sad der med et bekymrende udtryk i ansigtet. ”Hvad er der med jer?” Spurgte Lily dem forbavset. Lilys mor sukkede trist og kiggede ned i bordet. ”Vi har tænkt os at tage hen til familien Kylie og kondolere.” Sagde hendes far med en rolig og trist stemme. ”Hvorfor det? Er der da nogen der er død?” Spurgte Lily for sjov.  Hendes forældre stirrede forskrækket på hende. ”Hvad?” Sagde Lily og rynkede panden. ”Iris er...dø..d” Hendes mors stemme knækkede, og hun begyndte at græde. ”Hvad?” Råbte Lily. ”Du lyver... Du LYVER." Hun styrtede ud af døren med tårer i øjnene. Regnen silede ned udenfor, men Lily løb videre. Hun stoppede først, da hun nåede Samanthas hus. Hun løb op til døren og bankede på med knyttede næver. ”Luk op,” råbte hun. Hun vendte sig om og stønnede. I samme øjeblik hørte hun en svag lyd af fodtrin bag døren. Låsen blev drejet om, og Samantha stak sit blege hoved ud i kulden. ”Hvad vil du her?” Spurgte hun. ”Er det sandt? Er Iris virkelig død?” Sagde Lily med opspilede øjne. Samantha nikkede og skulle til at gå ind igen. ”Hvad laver du?” Råbte Lily. Samantha stoppede op og drejede hovedet. ”Hvad mener du? Det er hundekoldt, og jeg gider ikke stå og snakke eller i dit tilfælde råbe ud i regnen.” Snerrede hun vredt. ”Hvad er der galt med dig? Vores bedste veninde er død, og du opfører dig som om det ikke betyder noget for dig. Iris er død, tag dig sammen!” Samantha kiggede vredt på Lily og sagde, ”som om Iris ikke fortjente det. Hun var så ynkelig hele tiden, og du var ligeglad. Så længe du fik din åndssvage vilje. Druidernes historie. Thhf.. du kunne godt støtte op om mit forslag.” Lily gloede med vrede øjne på hende og råbte så, at Samantha ikke vidste en skid om, hvad hun mente om druidernes historie, og hvis hun så gerne ville skrive om moden i Paris, kunne hun bare gøre det. ”Men jeg gider ikke skrive om mode. Der er så mange andre vigtige ting ude i verden.” Så vendte hun rundt på hælene og løb væk fra verandaen. Bag sig kunne hun høre Samantha råbe, at hun aldrig nogensinde ville se hende igen. Lily spurtede ud i skoven. Hun løb hen til det store egetræ som Samantha, iris og hende plejede at sidde under. Tårerne pressede sig på bag øjenlågene som en tsunami, der venter med at slå til. Hun faldt sammen ved træet rod og lod tårerne få frit løb. Tsunamien brød løs. Hun hulkede, mens hendes krop rystede mere end et skelet, der dingler i vinden på halloween aften. Hun gemte ansigtet i hænderne og krympede sig sammen. Hvis hun blev siddende meget længere, ville hun dø af kulde, men hun var ligeglad. Det eneste der betød noget var… ja, hvad var det egentlig, som betød noget? Ingenting, overhovedet ingenting. ”INGENTING” råbte hun ud i regnen. Lyden af knækkede kviste brød regnens silen. Lily rejste sig og stirrede frem for sig. Hvor kom lyden fra? Der var den igen. Hun vendte sig om. Et stærkt vindstød slog hende baglæns, så hun landede på ryggen. ”Av for helvede.” Udbrød hun, men stivnede så. En kutteklædt skikkelse stod bøjet foran hende. Hun kunne ikke se noget ansigt, men hun kunne fornemme nogle mørke øjne stirre på hende. Det næste, der skete gik så hurtigt, at Lily slet ikke kunne huske det bagefter. Skikkelsen løftede hånden og sendte smerte bølger ud gennem hele hendes krop. Hun ville skrige, men var som lammet. Skikkelsen afslørede sit sande jeg, og et gråt ansigt gloede med et faretruende blik på hende. dens kindben var høje og dens øjne mørke og onde. Den rakte ud efter hende. Lily kravlede baglæns og fik mestrede sig på benene igen. En dyb, men samtidig skinger stemme skreg ud i kulden. Lilys hjerte hoppede i hendes brystkasse med sådan end fart, at hun var bange for at eksplodere. Hun vendte sig om og løb, løb så hurtigt hendes ben kunne bære. Landskabet fløj forbi hendes øjne. Hendes arme svingede sig i takt med regnes dråber op og ned, mens hun løb. Uden at se sig tilbage hoppede hun ind i en busk og gemte sig. Smerten skar helt ud i tåspidserne. Lily måtte bide tænderne sammen for ikke at råbe og bande som bare fanden. Den kom løbende ud af intetheden. Hun gøs, og kunne mærke nakkehårene rejse sig. Den ledte efter hende. Hvad skulle hun nu gøre? Hun måtte vel bare sidde der, indtil den forsvandt. Den nærmede sig busken som hun var gemt i. Med tunge åndedræt listede den tættere på.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...