Løvernes konge

Længe efter Uru, Kongeklippens første dronning, Mufasa, Kongeklippens stærkeste konge, og Simba, Kongeklippens største konge. Levede løverne i fred og harmoni med hinanden. Kiara og Kovus børnebørn, Malkia og Taka er små legesyge løveunger. De ved ikke at deres far, Mohatu, snart skal vælge én af dem til at blive Kongeklippens nye konge eller dronning. Mohatus kone, Malkia og Takas mor, Nyota, vil ikke have at der bliver valgt mellem hendes børn. Ikke efter det der skete med Scar og Mufasa for mange år siden. Scar blev sur fordi Mufasa blev valgt, så han endte med at slå sin egen bror ihjel.

Vil Malkia ende med at blive Kongeklippens dronning efter sin mor, eller bliver Taka den nye konge efter sin far.

24Likes
29Kommentarer
7311Visninger
AA

5. På toppen

Mohatu og Malkia sad sammen på kanten og kiggede ud over Kongesletten. Malkia kiggede nervøst op på sin far der sad med sammenklemte øjne. Malkia kiggede på udsigten, den var ikke ligeså smuk som dagen før. Dagen før var solen næsten nede, hvilket gav en smuk lilla og lyserød himmel. Nu var der lyseblåt og de første stjerne kunne ses på himlen.

''Er der noget galt, far?'' Spurgte Malkia forsigtigt og lagde sine øre ned. 

Mohatu åbnede sine øjne og sukkede.

''Når man er konge.'' Begyndte han med sin dybe løvestemme og kiggede voksent ned på Malkia.

''Så må man engang imellem træffe nogle svære valg.'' Fortsatte han og kiggede ud over sletten.

Malkia blev bange. Hvad skal det betyde? Tænkte hun. Skal han forlade flokken? Uden at tænke over det kastede Malkia sig grædende over sin fars poter.

''Du må ikke gå, far!'' Hulkede hun.

Malkia begravede sit hoved i sin fars store pote, mens hun med forbene holdt fast om hans ben. Hun kunne mærke hans varme tunge mod sit baghoved.

''Jeg går ingen steder, Malkia.'' Sagde han kærligt.

Malkia kiggede på ham med sine blanke øjne og snøftede. Hun åndede lettet op og rejste sig fra hans poter. Hun satte sig ved siden af ham igen og tørrede sine øjne.

''Betyder det at du bliver hos os?'' Spurgte Malkia med grødet stemme.

Mohatu kiggede smilende ned på hende og nikkede. Malkia smilede og kiggede ud over sletten, nu var udsigten pludselig blevet meget smukkere, nu kunne hun nyde den.

''Hvilke valg er det så du snakker om?'' Spurgte Malkia og kiggede tilbage på sin far.

Hans smil svandt og hans alvorlige mine kom tilbage.

''Det er om Taka og dig.'' Svarede han uden at fjerne blikket fra udsigten.

''Hvad er der med os?'' Spurgte hun og kiggede uforstående.

''Du kender historien om Simba, ikke?'' Spurgte han og kiggede ned på hende.

''Mor fortæller den hver dag inden Taka og jeg går i seng.'' Svarede hun og nikkede.

''Har du nogensinde hørt historien om Uru, Mohatu, Taka og Mufasa?'' Spurgte han hende.

''Det er da dig der er Mohatu og Taka der er Taka.'' Sagde hun og kiggede uforstående ned i jorden.

Mohatu rømmede sig og begyndte:

''Der levede engang en mørk løve ved navn Uru. Hun var den første mørke løve, så hun følte sig altid udenfor sammen med de andre løveunger. Hun var Kongeklippens første prinsesse. Da hun var ganske ung fandt hun en hanløve ved navn Mohatu. Han var nogle år ældre end hende og han var den eneste der respekterede Uru selvom hun var mørk.

Da begge løver var fuldvoksne, og Uru var blevet dronning, fik de to sønner. Mufasa og Taka hed de. Mufasa og Taka var bedste venner og intet kunne skille dem ad. Ligesom Uru var Taka en mørk løve, men Mufasa havde fået sin fars lyse farve. Så ligesom Uru voksede Taka op og følte sig anderledes.

Uru, der som den eneste forstod Takas problem, farvoritiserede Taka, selvom hun også elskede Mufasa af hele sit hjerte.

Da Taka var ung havde han forvildet sig ind i en flok bøfler, en stor hanbøffel ville forsvare sin flok og gik derfor til angreb på Taka.

Taka slap uskadt fra mødet med bøflen, men han havde dog fået et tydeligt ar ved sit venstre øje.

Da de to unge løver havde nået en hvis alder, var deres far, Mohatu, ved at blive gammel. Han skulle derfor vælge én af sine sønner til at overtage kronen efter ham. 

Mohatu valgte at Mufasa skulle fortsætte som konge efter ham. Taka blev knust og valgte at han for altid efter det ville gå under navnet, Scar, på grund af arret ved hans venstre øje.

Uru trøstede Scar og følte hans sorg. Hun fik ondt i hjertet af at se sin søn så ødelagt.

Scar som følte at Mufasa havde brudt deres broderskab svor at han en dag selv ville overtage tronen, men hans plan gik i vasken da Mufasa og Sarabi fik en søn. Og resten af historien kender du.'' Sagde Mohatu og lagde sig ved siden af Malkia.

''Var det derfor Scar slog Mufasa ihjel?'' Spurgte Malkia og kiggede på sin far.

''Du er så klog allerede, Malkia.'' Smilede Mohatu stolt.

''Hvorfor har I opkaldt Taka efter sådan en modbydelig løve?'' Spurgte hun og lagde sit hoved på skrå.

''Scar var ikke modbydelig, Malkia. Han traf bare nogle forkerte valg i sit liv.'' Svarede han kærligt.

''Men hvad har den historie med Taka og jeg at gøre?'' Spurgte hun og rynkede brynene.

''Tænk, Malkia. Hvad var handlingen i historien?'' Smilede Mohatu.

''Mohatu skulle vælge mellem sine sønner.'' Svarede hun kløgtigt.

Mohatu nikkede og ventede på at hun skulle fange pointen.

''Du skal vælge mellem Taka og jeg.'' Måbede hun.

''Jamen, jeg er en mørk løve!'' Udbrød hun.

''Så vælger du Taka, og så bliver jeg skør og slår ham ihjel.'' Sagde Malkia højt og begyndte at græde.

''Jeg vil ikke slå Taka ihjel.'' Hulkede hun. 

Mohatu sukkede og satte sig op. Han lagde blødt sin store pote på den gædende unges ryg.

''Jeg ved ikke hvem jeg vælger endnu, Malkia. Det er en stor beslutning. Og hvis jeg vælger Taka, så ved jeg at du ikke vil slå ham ihjel.'' Forsikrede han og smilede.

''Er du sikker?'' Hulkede hun og kiggede op på sin far der nikkede.

''Du er klogere end det.'' Svarede han og trøstede den lille løve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...